Græsk lamme-kleftiko
Aftensmad

Græsk lamme-kleftiko

af Emma Martiny 5. april 2018
Foto: Winnie Methmann
Saml hele aftensmaden i ét fad, og steg det møreste kanelkrydrede lammekød, du længe har fået. Her får du opskriften på græsk lamme-kleftiko
2 t og 15 min 4 personer
Tid i alt 3 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 lammekølle
  • 2 dl hvidvin
  • 1 kg kartofler
  • 2 rødløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 200 g tomater

KANELMARINADE

  • 3 fed hvidløg
  • skal og saft af 1 usprøjtet citron
  • ½ dl olivenolie
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1½ tsk. salt
  • friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 150 g feta
  • 100 g rucolasalat

Opskrift - sådan laver du græsk lamme-kleftiko 

  1. Tænd ovnen på 175°. Dæk bunden af et stort ovnfast fad med 2 store stykker bagepapir. Sørg for, at bagepapiret stikker ud over kanterne, så du senere kan samle det over lammekøllen. Skrub eller skræl kartofler, og skær dem i grove stykker. Læg dem på bagepapiret. Pil rødløg, og skær dem i både. Rens peberfrugterne, og skær dem i grove skiver. Skyl og halvér tomaterne. Læg alle grøntsagerne ned til kartoflerne.   2. KANELMARINADE: Pil og pres hvidløg, og riv skallen, og pres saften af citronen. Bland det sammen med de resterende ingredienser.   3. Hæld 1 spsk. kanelmarinade over lammekøllen, og gnid den ind i kødet. Dup kødet tørt med fedtsugende papir, og prik huller i kødet med en skarp kniv. Gnid den resterende marinade godt ind i kødet og hullerne. Læg derefter lammekøllen oven på grøntsagerne, og hæld hvidvin i bunden af fadet. Pak kød og grøntsager sammen med bagepapir og kødnåle eller kødsnor. Sæt fadet i ovnen i 2 timer. Tag det ud, og pak bagepapiret op. Skru ovnen op på 250°, og bag lammekøllen i yderligere 15 minutter, indtil den er gylden.   4. SERVERING: Smuldr feta over fadet. Servér med skyllet rucola til.   TIP: Kleftiko er en græsk ret med lammekød, som skal langtidssimre. Det kræver tålmodighed, men giver ultramørt kød, der nærmest smelter på tungen.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Chili sin carne – Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingenuggets med ovnbagte kartofler og bbq-sauce – Få opskriften her

Onsdag: Spicy rejespyd og melonsalat med ærter – Få opskriften her

Torsdag: Røsti med svampe, æg og bacon – Få opskriften her

Andre lækre opskrifter