Mad
9. maj 2019

Gnocchi med svampe og bacon

Gnocchi kan købes i velassorterede supermarkeder og er et godt alternativ til pasta. Her får du en lækker opskrift på gnocchi med svampe og bacon.
Af: Emma Martiny
Gnocchi kan købes i velassorterede supermarkeder og er et godt alternativ til pasta.

Foto: Winnie Methmann

Gnocchi kan købes i velassorterede supermarkeder og er et godt alternativ til pasta. Her får du en lækker opskrift på gnocchi med svampe og bacon.
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g gnocchi
  • 150 g god bacon i tern
  • 250 g portobellosvampe
  • 250 g champignoner
  • 100 g kejserhatte
  • salt og peber
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 75 g parmesan
Annonce

Opskrift - sådan laver du gnocchi med svampe og bacon

  1. Kog gnocchi efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe af i en sigte.
  2. Steg bacon sprødt på en tør dyb pande, og afdryp på fedtsugende papir.
  3. Rens svampene, og skær dem i skiver. Steg dem gyldne i baconfedtet på panden, og krydr med salt og peber.
  4. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg.
  5. Skyl og hak persille og rosmarin fint. Lad det hele stege med i panden, til løgene bliver klare.
  6. Hæld hvidvin og bouillon i panden, og bring saucen i kog. Lad saucen simre, til den begynder at tykne.
  7. Vend kogte gnocchi i panden, og varm retten godt igennem.
  8. Riv parmesan i flager. Drys parmesan og bacon over retten, og servér straks.

Er du på udkig efter mere italiensk inspiration til aftensmaden? Så har vi samlet nogle flere lækre opskrifter til dig her

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.