Opskrift - sådan laver du friske forårsruller med kylling, mango og peanutdip
PEANUTDIP: land peanutbutter, kokosmælk og sojasauce. Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft og sambal oelek.
Krydr kyllingefileter med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side. Skær dem i strimler.
Skræl mango, og skær frugtkødet i strimler. Rens peberfrugt og forårsløg, og skær i tynde strimler. Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp. Hæld koldt vand i et tærtefad, og udblød 1 ark rispapir i 20-30 sekunder. Læg det på et rent bræt. Læg basilikumblade, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler midt på rispapiret, og dryp med 1 tsk. chilisauce. Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul det stramt sammen om fyldet. Gentag med resten af rispapirsstykkerne.
TILBEHØR: Hæld de frosne edamamebønner i en gryde med kogende vand. Kog dem i ca. 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt.
SERVERING: Halvér rullerne, og drys med hakkede peanuts. Servér med edamamebønner og peanutdip.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER:
Mandag: RegnbuepizzaTirsdag: Fuldkornspita med kebab, hummus og spidskålOnsdag: Kål-hotdogs med grøntsager og basilikumcremeFredag: Stegte blæksprutteringe med stribet bedesalat og citronmayonnaise