flæskesteg
Aftensmad

Flæskesteg med sveskekompot

af Camilla Zarah Lawes 30. november 2012
Foto: Lars Ranek
Flæskesteg med svesker er en dejlig klassiker. Her lægges en lille sveskekompot ind under sværen, inden stegen steges

Flæskesteg med sveskekompot 

DET SKAL DU BRUGE1.600 g kamsteg med ben og svær fra frilandsgris3 spsk. groft salt

SVESKEKOMPOT2 dl rødvin3 spsk. sukker400 g svesker uden sten4 kviste timian

ENDVIDEREkødsnor

Prøv også: Flæskesteg med rodfrugter og jordskoksalat

 

Opskrift - sådan laver du flæskesteg med sveskekompot

Løft sværen fra stegen med en skarp kniv, så den stadig sidder fast i den ene side. Kom rødvin, sukker og timian i en gryde sammen med sveskerne, og kog i 6 minutter. Tag det fra varmen, og mos det til en ensartet masse. Skær sværen af stegen, kom sveskekompotten på stegen, læg sværen over igen, og snør steg og svær sammen med kødsnor. Krydr sværen med godt med salt. Steg flæskestegen i 20 minutter i en forvarmet ovn ved 220°. Skru ned til 190°, og steg den færdig midt i ovnen i ca. 1¼ time. Hæld lidt vand over stegen hvert 20. minut, til stegen er færdig. Tag stegen ud, og lad den hvile i 15 minutter, før den skæres.

KOKKETIP: Bruger du stegetermometer, skal kernetemperaturen være 85°. 

Få lækre opskrifter på julens bedste julefrokost

Andesteg hører også julen til. Her får du opskriften på langtidsstegt and og brunede kartofler