flæskesteg
Aftensmad

Flæskesteg med ristede kartofler og salat med flødedressing

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Knasende sprøde flæskesvær på en helt almindelig mandag? Ja, det må man godt. Her får du opskriften på flæskesteg med ristede kartofler og salat med flødedressing
40 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

DET SKAL BRUGE 

  • 1 kg svinekam (gem 300-400 g stegt kød til onsdag)
  • 2 laurbærblade
  • salt og friskkværnet peber

OVNKARTOFLER

  • 600 g små kartofler
  • 1 spsk. rapsolie
  • 2-3 stilke rosmarin
  • salt og friskkværnet peber

SALAT MED FLØDEDRESSING

  • 2 hjertesalater
  • 1 granatæble
  • 2 appelsiner
  • 200 g flødeost naturel
  • salt og friskkværnet peber

 

Opskrift - sådan laver flæskesteg med ristede kartofler og salat med flødedressing

1. Tænd ovnen på 180° varmluft. Læg stegen med sværen nedad i en bradepande beklædt med bagepapir. Hæld vand ved, til sværen er dækket, og steg kødet i ovnen i 15 minutter. Hæld vandet fra, og vend stegen om. Krydr den med laurbærblade, salt og peber, og steg den i 40 minutter. Bliver sværen ikke sprød, kan du give den nogle minutter på ovnens grillprogram, mens du holder godt øje.

2. OVNKARTOFLER: Skyl og halvér kartoflerne. Fordel dem i et ovnfast fad; dryp med olie, krydr med rosmarin, salt og peber, og steg dem i den 180° varme ovn (med varmluft) i ca. 30 minutter, til de er møre.

3. SALAT MED FLØDEDRESSING: Skyl og pluk salaterne i grove stykker. Bank på granatæblet hele vejen rundt, og halvér det med en kniv. Tag kernerne ud med en ske. Skær skrællen af appelsinerne, og skær appelsinerne i fileter. Gør det over en skål, da saften skal bruges til dressing. Rør flødeost med appelsinsaft, og smag til salt og peber. Bland salat med granatæblekerner og appelsinfileter, og dryp dressingen over. Servér til flæskesteg og ovnkartofler.

Gem 4-8 skiver af flæskestegen til onsdagens opskrift!

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kylling i kokos med kikærter, chili og edamamebønner - få opskriften her

Onsdag: Flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg - få opskriften her

Torsdag: Fiskefrikadeller med laks, kartofler og myntecreme - få opskriften her