Flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat
Aftensmad

Flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat

af Camilla Biesbjerg Markussen 15. august 2019
Foto: Columbus Leth
Du kan sagtens servere flæskesteg på en varm sommerdag, hvis blot tilbehøret er let og friskt. Her får du opskriften på flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat
1 t og 15 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg svinekam med svær (uden ben)
  • 1 spsk. flagesalt
  • 3 stilke frisk rosmarin
  • ½ usprøjtet citron

PERSILLEKARTOFLER

  • 800 g nye kartofler
  • 1 håndfuld kruspersille
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. flagesalt

MORMORSALAT

  • 1 romainesalat
  • 1 håndfuld friske ærteskud
  • 175 g ærter fra frost
  • syltede rødløg (se opskrift ved tirsdagens ret)
  • ½ usprøjtet citron
  • 200 g cremefraiche 18 %
  • 2 spsk. sukker
  • salt og peber

Opskrift - sådan laver du flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat

 

Hvis du ikke fik gemt syltede rødløg fra i tirsdags kan du finde opskriften her   1. Tænd ovnen på 200°. Rids sværen på flæskestegen i tern med en skarp kniv, og gnid flæskestegen ind i salt. Hak rosmarin, og riv citronskallen fint. Drys rosmarin og citronskal på stegen, og pres det godt ned mellem sværene. Læg flæskestegen på en rist over en bradepande, og hæld lidt vand i bunden af bradepanden. Steg kødet i ovnen i ca. 1 time og 15 minutter, til centrumtemperaturen er 65°. Tænd for ovnens grillfunktion de sidste par minutter, hvis sværene ikke er blevet helt sprøde.   2. Persillekartofler: Skrub kartofler, og kog dem møre i letsaltet vand i 10 minutter. Lad dem trække i kogevandet i 5 minutter. Hæld vandet fra. Skyl og hak persille fint. Vend kartoflerne med olie og persille, og drys med salt.   3. Mormorsalat: Skyl salaten, og pluk den i grove stykker. Skyl og tør ærteskud. Optø og afdryp ærterne. Anret salat, ærteskud og ærter i en skål, og top med syltede rødløg. Pres saften af citronen. Rør cremefraiche, citronsaft og sukker sammen, og smag til med salt og peber. Hæld lidt af dressingen over salaten, og servér resten i en skål sammen med flæskesteg i skiver og persillekartofler.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøntsagslasagne med hytteost - Få opskriften her

Tirsdag: Burger med oksekød, coleslaw og syltede rødløg - Få opskriften her

Onsdag: Sursød kylling med ris og aspargesbroccoli - Få opskriften her

Torsdag: Bagt torsk med parmaskinke, squash og tomater - Få opskriften her