

Flæskesteg med grove fritter og barbecuesauce
DET SKAL DU BRUGE
- 1 svinekam (ca. 1 kg)
- 1 spsk. groft salt
- 2 spsk. fennikelfrø
- 2 kviste timian
GROVE FRITTER
- 4 bagekartofler
- 1 spsk. olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 6 kviste timian
GRØN SALAT
- 1 rød krølsalat
- 200 g friske grønne
- ærter i bælg
- 2 rødløg
- 3 spsk. olivenolie
- 1 spsk. hvid balsamicoeddike
- 1 spsk. dijonsennep
- salt og friskkværnet peber
BARBECUESAUCE
- 5 spsk. ketchup
- 2 spsk. hvid balsamicoeddike
- 1 spsk. paprika
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. chilipulver
- 1 spsk. HP-sauce
- 1 spsk. engelsk sauce
- 5 spsk. brun farin
- salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du flæskesteg med grove fritter og barbecuesauce
1. Tænd ovnen på 180°. Læg din flæskesteg med sværen nedad i et ovnfad. Hæld vand ved, til sværen er dækket. Steg den i ovnen i 20 minutter, og tag den herefter ud.
2. Grove fritter: Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie, og krydr med timian, salt og peber. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem nederst i ovnen ved 200° i 45-60 minutter.
3. Krydr stegen med salt, fennikelfrø og timian, og sæt den tilbage i ovnen over kartoflerne med sværen opad. Steg den i 50-60 minutter, til kød-saften er klar. Giv evt. stegen lidt varme under grill for at få sværen sprød. Lad stegen hvile, før den skæres i skiver.
4. Grøn salat: Skyl salaten, og riv den i grove stykker. Bælg ærterne. Pil rødløg, og skær dem i tynde ringe. Bland det hele sammen. Rør olie, eddike, sennep, salt og peber sammen, og vend dressingen i salaten.
5. Barbecuesauce: Rør ingredienserne sammen, og servér til din flæskesteg sammen med fritter og salat.


Stegt rødspætte med aspargessalat og krydderurtemayo

Hakkebøffer og spidskålssalat med radiser
