entrecote
Aftensmad

Entrecote og lun rødbedesalat med valnødder og gedeost

af Emma Martiny 2. august 2018
Foto: Winnie Methmann
En god bøf smager vidunderligt sammen med en fyldig rødbedesalat med balsamico og ristede nødder. Her får du opskriften på entrecote og lun rødbedesalat med valnødder og gedeost
30 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 entrecoter
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt smør til stegning

RØDBEDESALAT

  • 1 kg rødbeder
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • salt
  • 100 g valnøddekerner
  • 50 g rucola

TIL SERVERING

  • 100 g frisk gedeost i rulle
  • 1 spsk. balsamicoglace

Opskrift - sådan laver du entrecote og lun rødbedesalat med valnødder og gedeost 

 

1. RØDBEDESALAT: Tænd ovnen på 200°. Skræl rødbederne; skær dem i både, og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie, balsamico og salt, og bag dem i ovnen i 30 minutter, til de er møre og let sprøde. Drys valnødder over rødbederne de sidste 5 minutter af bagetiden, så de bliver ristede.   2. Krydr bøfferne med salt og peber, og steg dem i smør på en brandvarm pande i 3-4 minutter på hver side. Tag bøfferne af panden, og lad dem hvile i 10 minutter.   3. RØDBEDESALAT, FORTSAT: Skyl rucola, og fordel på et salatfad sammen med de bagte rødbeder og valnødder.   4. SERVERING: Fordel stykker af gedeost over rødbedesalaten, og dryp med balsamicoglace. Servér som tilbehør til bøfferne.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tacos med søde kartofler, avocado og chili-mayo – Få opskriften her

Tirsdag: Galette med aspargesbroccoli og røget laks – Få opskriften her

Onsdag: Pasta med kyllingekødboller og bagt tomatsauce – Få opskriften her

Torsdag: Kartoffelsalat med citrondressing og stegte kålpølser – Få opskriften her