suppe
Aftensmad

Butternutsquash-suppe med stegte kikærter

af Marie Melchior 15. februar 2022
Foto: Line Falck
Skær evt. skrællen af butternutsquashen, hvis den er meget grov. Her får du opskriften på butternutsquash-suppe med stegte kikærter
4 personer

Butternutsquash-suppe

  • ½ butternutsquash (ca. 500 g)
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g frisk ingefær
  • 3 soltørrede tomater
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 dåse hakkede tomater (400 g)
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • salt og friskkværnet peber

RISTEDE KIKÆRTER

  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • flagesalt

TILBEHØR

  • bredbladet persille
  • groft brød

1. Skrab kernerne ud af den halve butternutsquash, og skær den i grove tern. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl ingefær, og hak den fint. Skær soltørrede tomater i strimler. Steg løg, hvidløg og ingefær i olie i en gryde i et par minutter. Tilsæt spidskommen og soltørrede tomater, og steg videre i nogle minutter. Tilsæt butternutsquash, og steg i 3-4 minutter. Hæld hakkede tomater i gryden sammen med bouillon. Læg låg på, og lad suppen simre i 25 minutter. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden, og smag til med salt og peber.

 

2. RISTEDE KIKÆRTER: Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem i koldt vand. Rist dem i olie på en pande sammen med chiliflager, spidskommen og flagesalt i 4-5 minutter.

 

3. TILBEHØR: Anret suppen med ristede kikærter på toppen, og pynt med persilleblade. Servér med brød til.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pasta med kødboller, butternutsquash og valnøddepesto - Få opskriften her

Onsdag: Varmrøget laks med bulgursalat og grapefrugt - Få opskriften her

Torsdag: Kyllingekebab med rå grøntsager og fladbrød - Få opskriften her

Fredag: Thai-bøf-nudelsalat med jordnødder - Få opskriften her