

Aftensmad
Braiseret oksekød med kokos
af Marie Melchior
21. februar 2022
Foto: Line Falck
I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på braiseret oksekød med kokos
4 personer
Tid i alt 30 min
INGREDIENSER
- 1 kg oksetykkam
- 1 spsk. garam marsala
- 1 spsk. det 5. krydderi
- 1 tsk. tørrede chiliflager
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk. olivenolie til stegning
- 4 cm frisk ingefær
- 1 lille bundt timian
- 2 dåser kokosmælk
- 2 dåser hakkede tomater
TILBEHØR
- ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)
1. Skær kødet i ca. 5 cm store terninger. Bland garam marsala, det 5. krydderi og chiliflager, og vend kødet i krydderiblandingen. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Opvarm olien i en gryde. Brun kødet lidt ad gangen, og læg det til siden efterhånden. Skræl og hak ingefær fint. Hak timian, så det svarer til 2 spsk. Svits løg, ingefær og timian i gryden. Læg det brunede kød tilbage i gryden, og hæld kokosmælk og hakkede tomater over. Kog retten ved svag varme i ca. 1 time, til kødet er mørt.
2. Kog risene efter anvisningen på emballagen, og servér dem som tilbehør til det braiserede oksekød. Pynt evt. med lidt frisk timian.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Lammekødboller i spicy sauce - Få opskriften her
Butternutsquash med bønner - Få opskriften her