boghvede-otto
Aftensmad

Boghvede-otto med ristet fennikel og sprød serrano

af Emma Martiny 12. april 2018
Foto: Winnie Methmann
I denne risotto er de sædvanlige ris udskiftet med boghvede, som giver en god struktur og en lækker, lidt nøddeagtig smag. Her får du opskriften på boghvede-otto med ristet fennikel og sprød serrano
20 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 dl hel boghvede
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l hønsebouillon
  • 75 g parmesan

FENNIKEL-SKINKE-DRYS

  • 2 fennikler
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 60 g serranoskinke

Opskrift - sådan laver du boghvede-otto med ristet fennikel og sprød serrano 

1. Pil og hak løg og hvidløg, og svits det i smør i en gryde. Krydr med salt og peber. Skyl boghveden i en sigte, hæld den i gryden, og vend rundt. Tilsæt hvidvin, og lad vinen fordampe. Tilsæt varm bouillon lidt efter lidt, så boghvedekernerne akkurat er dækkede hele tiden. Lad boghveden koge i ca. 30 minutter, indtil kernerne er al dente.

2. FENNIKEL-SKINKE-DRYS: Tænd ovnen på 200°. Rens fenniklerne, skær dem i både på langs, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt. Bag fenniklerne i ovnen i 20 minutter, til de er gyldne. Fordel serranoskinken på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist den i ovnen i ca. 5 minutter, til den er sprød.   3. Rør friskrevet parmesan i boghvedeottoen, og smag til. Pynt med fennikelskinke-drys, og servér straks.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Sumakpaneret laks med ovnbagt pastinaksalat – Få opskriften her

Tirsdag: Sød kartoffelpande med spinat – Få opskriften her

Onsdag: Kyllingefrikadeller med urter og forårs-kartoffelsalat – Få opskriften her

Fredag: Kødboller i tomatsauce med squash-spaghetti – Få opskriften her

 

Andre lækre opskrifter