

Bøf og råmarinerede grøntsager på grillet fladbrød
DET SKAL DU BRUGE
- 2 bøffer af oksefilet a 250 g
INGEFÆRMARINADE
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. friskrevet ingefær
- 2 spsk. sojasauce
- ½ tsk. tørrede chiliflager
RÅMARINERET GRØNT
- 2 gulerødder
- 1 agurk
- 1 rødløg
- 2 spsk. riseddike
- 1 tsk. sukker
- 1 spsk. solsikkeolie
SALAT
- 2 hjertesalat
- 1 bundt grønne asparges
TIL SERVERING
- 8 små tortillas
- 2 spsk. ristede sesamfrø
- ½ dl sød chilisauce
Tortilla-wraps med seriøst indhold!
1. Ingefærmarinade: Pres hvidløget, og rør ingredienserne til marinaden sammen. Læg bøfferne i en frysepose, og hæld marinaden ved. Luk posen, og lad kødet marinere i 15 minutter.
2. Råmarineret grønt: Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Skyl agurken, og flæk den på langs. Skrab kernerne ud, og skær agurken i skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Blandeddike, sukker og olie. Vend grøntsagerne i marinaden.
3. Salat: Skyl hjertesalaten. Bræk enderne af aspargeserne, og damp aspargeserne i kogende vand i 3-4 minutter.
4. Grill eller steg bøfferne i 3-4 minutter på hver side. Lad dem hvile i 5 minutter, før de skæres i tynde skiver.
5. Servering: Steg tortillaer på en pande i 1 minut på hver side. Servér tortillaerne med salat, bøf, råmarinerer grønt og asparges. Pynt med ristede sesamfrø, og servér chilisauce til.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Pasta med pærer og valnøddepesto – Få opskriften her
Onsdag: Spicy kødboller med rispilaf – Få opskriften her
Torsdag: Lam i citron og sennep stegt på kartofler – Få opskriften her