pizza
Aftensmad

Blomkåls-pizza med serrano og mozzarella

26. oktober 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Blomkåls-pizzaerne skal ikke sammenlignes med italiensk pizza, de er bare et herligt grønt alternativ til den klassiske hvedebund. Her får du opskriften på blomkåls-pizza med serrano og mozzarella

Blomkåls-pizza med serrano og mozzarella 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 1 time og 10 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 1 kg blomkål (1 stort eller  2 små hoveder) 4 æg i str. M/L 2 spsk. majsstivelse (f.eks. Maizena) 50 g parmesan 1 tsk. salt   
  TOPPING 1 glas pizza(tomat)sauce 250 g frisk mozzarella 150 g serrano 50 g rucola  
  PRØV OGSÅ: Pizza med feta og hele tomater  

Opskrift - sådan laver du blomkåls-pizza med serrano og mozzarella 

  1. Tænd ovnen på 175°. Skyl blomkålen, og skær den i mindre buketter. Blend dem til smulder i en foodprocessor. Tilsæt æg, majsstivelse, friskrevet parmesan og salt, og blend igen til en jævn blomkålsmos. Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og smør blomkålsmosen ud på bagepapiret, så den udgør 2 cirkler på ca. ½ cm’s tykkelse. Bag bundene i ovnen i ca. 45 minutter, til de er gyldne. Tag pizzaerne ud af ovnen, og vend dem forsigtigt om, så bunden vender opad. Læg dem på en bagerist. Bag dem på risten uden bagepapir i ovnen i 15 minutter, indtil bunden er sprød.   2. TOPPING: Smør tomatsauce på de sprøde pizzabunde med en ske. Bræk mozzarella i mindre stykker, og fordel dem på pizzaen. Sæt pizzaerne i ovnen igen i 10 minutter, så osten smelter. Top pizzaerne med serrano og masser af skyllet rucola, og servér straks.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Æggekage med squash, spinat og gedeost – Få opskriften her

Tirsdag: Citrusmarinerede kyllingelår med bagte gulerødder – Få opskriften her

Onsdag: Sprødstegt kulmule med græskar og fennikel – Få opskriften her

Torsdag: Pitabrød med lammefrikadeller og ristet blomkål – Få opskriften her