Aftensmad

Baguette med laks og wasabimayonnaise

af Mai Knauer 7. juli 2014
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre hjemmelavede sandwich. Her får du opskriften på baguette med laks og wasabimayonnaise

Baguette med laks og wasabimayonnaise til 4 personer

Fisk skal vi gerne spise et par gange om ugen, og en lækker sandwich med laks tæller også med i fiskeregnskabet

INGREDIENSER 4 minibaguettes (små flutes) 100 g rucula 1 bakke ærteskud 1 bundt radiser 300 g røget laks i skiver   WASABI-MAYONNAISE 75 g god mayonnaise 1-2 tsk. wasabipulver 1 tsk. friskpresset limesaft salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du baguette med laks og wasabimayonnaise

  1. Wasabi-mayonnaise: Rør mayonnaise, wasabipulver og limesaft godt sammen. Smag til med salt og peber.   2. Flæk brødene, og smør med wasabi-mayonnaise. Skyl rucola, ærteskud og radiser. Skær radiserne i tynde skiver. Fordel rucola på brødet sammen med ærteskud, radiser og skiver af røget laks, og servér.   TIP: Det sennepsagtige wasabipulver giver mayonnaisen kant. Kig efter det på supermarkedets hylder med sushi-produkter.   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

BLT-sandwich med hjemmelavet mayo - Få opskriften her

Clubsandwich med rosmarin og hjemmelavet karrydressing - Få opskriften her

Focacciabolle med carpaccio og basilikumpesto - Få opskriften her

Tyrkisk vegetar-wrap med tzatziki og tomatsalsa - Få opskriften her