Auberginer med fisk og myntesauce opskrift
Mad

Auberginer med fisk og myntesauce

11. august 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Ovnsteg skiver af aubergine smurt med en krydret hvidløgsolie. Det er godt tilbehør til både lyst kød og især fisk
4 personer

Det skal du bruge

  • 2 auberginer i runde skiver
  • groft salt
  • 2 ½ spsk. olie
  • 2 spsk. hakket persille
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 knsp. cayennepeber eller paprika

Sauce

  • 1 lille bæger græsk yoghurt 10 %
  • evt. 2 spsk. cremefraiche 18 %
  • 1 spsk. oliven- eller rapsolie
  • 2 spsk. friskhakket mynte
  • 1-2 tynde forårsløg, finthakkede

Fisk

  • ca. 600 g fast hvid fisk i filet (f.eks. kulmule)
  • peber, salt og karry

Tilbehør

  • brød eller salat, bulgur, couscous eller quinoa

Opskrift - sådan laver du auberginer med fisk og myntesauce

  1. Skær auberginerne i 1½ cm tykke skiver; drys med salt, og lad dem trække i 20 minutter.
  2. Rør imens den kolde sauce sammen (gem lidt af løgene til pynt), og smag den til.
  3. Skyl aubergineskiverne, og tør dem godt. Læg dem på en plade med bagepapir. Rør olien med persille, hvidløg og cayennepeber, og pensl det på (kun på den ene side).
  4. Bag dem i 10 minutter midt i en 200° varm ovn. Vend dem, og giv dem 4-5 minutter. Tag dem ud, og skru ovnen op til 220°.
  5. Skær fisken i portionsstykker. Læg dem på en anden plade med papir, og dryp/drys med lidt olie, peber, salt og karry.
  6. Bag dem i 5-6 minutter. Anret de sprøde auberginer på salatbund, og servér dem til fisken med saucen til.

Herunder finder du flere lækre opskrifter

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også