Selvudvikling

Ved du egentlig, hvad DU vil?

af Charlotte Lotus Sommer 21. marts 2013
foto: All Over og Privat
Kender du følelsen af hele tiden at forsøge at gøre alle tilpas – men nogle gange glemme dig selv undervejs? Det er i hvert fald noget, vores faste coach ofte oplever hos sine klienter. Læs hendes gode råd her.

"Åh nej! Jeg kan ikke mærke, hvad JEG vil."For et par uger siden fik jeg en ny klient, lad os kalde hende Sanne. Hun kom til mig, fordi hun var skrupforvirret over alle de forskellige råd hun fik fra venner og bekendte i forhold til, hvordan hun skulle leve sit liv. Hun havde længe været i tvivl om, hvad hun gerne ville og havde en tendens til at tro at alle andre havde svaret på hendes udfordringer og vidste præcis hvad hun skulle gøre. Derfor havde hun i en lang periode spurgt en masse forskellige til råds om, hvad hun skulle gøre i forhold til hendes liv.

OM CHARLOTTE LOTUS SOMMER

Jeg hedder Charlotte Lotus Sommer og er Oestrogens nye ekspert indenfor personlig udvikling.Jeg er foredragsholder, mentor, provokatør og inspirator og jeg ejer charlottesommer.dk, hvor jeg hjælper mennesker med at opnå mere positiv energi, power og personlig udvikling.Personlig har jeg kæmpet mig tilbage til livet, når alt så sort ud, specielt efter tabet af min mor som 20 årig. Jeg har valgt at tage ansvar og kæmpe for mine drømme og være en fighter, og nu ønsker jeg at støtte dig i at gøre det samme!Jeg har en bachelor i sundhedsfremme og psykologi og er derudover uddannet business og lifecoach fra Manning Inspire, hvor jeg også har mastermodulerne Public Speaking og Enneagrammet.Min store drøm er, at flere kvinder begynder at tro mere på dem selv og gå efter deres drømme og ønsker. Jeg glæder mig til at kunne inspirere, motivere og udfordre dig til at gøre det samme.Allerede nu kan du få gode tips og tricks til, hvordan du får mere Positiv Energi, Power og Personlig Udvikling, via mit nyhedsbrev.Du kan tilmelde dig her på min hjemmesideJeg glæder mig til at møde dig!

Havde mistet følingenHun kontaktede mig, fordi hun havde mistet følingen med, hvad hun egentligt selv syntes og mente. Og hver gang hun tog en beslutning, blev hun i tvivl om det var det rigtige for hende for derefter at spørge veninder og familie om, hvad de synes, hvilket igen bare gjorde hende endnu mere forvirret. Alle hun spurgte ville hende det bedste, men som du måske kan regne ud er et svar på et spørgsmål farvet af, hvem du spørger og hvor den person befinder sig i livet.Ti forskellige svarSå hver gang Sanne havde et spørgsmål, stod hun med ti forskellige svar, der alle på hver deres måde føltes rigtige. Når hun endelig besluttede sig for at følge et af rådene, fik hun dårlig samvittighed overfor alle de andre, hun havde spurgt, fordi hun ikke fulgte deres råd. Hun følte nu, at hun var blevet alle mands eje, og ville gerne bare lære at mærke sig selv og stole på sine egne beslutninger i stedet for altid at skulle spørge alle andre.Dette er en udfordring, jeg har stødt på mange gange i min coaching, og derfor vil jeg i tre trin dele med dig, hvad jeg anbefalede Sanne at gøre.1) Vær bevidstVær bevidst omkring, at det er en situation, du sætter dig selv i.Det kan være hårdt at indse, at man selv er kilden til problemet, da det kan virke lettere at give alle andre skylden, men for at du kan gøre noget ved det, bliver du nødt til at tage ansvaret på dig selv og indse, at for at tingene skal ændre sig, må du ændre dig.2) Styrk dit selvværdPå et dybere lag handler denne udfordring om manglende selvværd, da manglende selvværd bidrog til, at Sanne ikke stolede på sine egne beslutninger og derfor altid følte hun skulle spørge alle andre for ikke at tage den forkerte beslutning. Derfor kan det være rigtig sundt at arbejde med din egen selvomsorg og selvfølelse i forhold til dette.3) Ros dig selvBegynd i det små og ros dig selv for de fremskridt, du gør. Vid at det kun er dig selv, der har svarene på, hvad der er rigtigt for dig. Hvis du aldrig har lært at mærke efter og følge dit eget hjerte, kan det være frygtindgydende og svært at begynde på, men ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis du gerne vil kunne tage beslutninger selv og ikke rende rundt og være forvirret over alle andres meninger og holdninger.På lang sigt vil det styrke dit selvværd at mærke efter og begynde at følge dine egne drømme og ønsker. Det svære i det er ofte, at din omgangskreds vil reagere på det, da du pludselig ikke er der, hvor de plejer at have dig. Bare tag det roligt. Det går stille og roligt over, og pludselig vil de blive inspireret over den måde, du tager ansvar for dit eget liv på.Jeg ønsker dig alt held og lykke med selvstændigheden.De kærligste hilsnerCharlotte Lotus Sommer

MERE FRA CHARLOTTE: Har du en indre slavepisker?

ELLER: Hvad siger dit hjem om dig?

TEST DIG SELV: Er du god til at sige fra?

LIGE NU I SHOPPEN:Få et personligt årshoroskop fra astrolog Lejla Lindholm Christensen, kr. 500 Se mere her