Taxachaufføren ville køre hende ud i en skov uden for Paris. Hun isnede indeni

Det bedste ved at være ældre er …

– At der opstår en taknemmelighed og en ydmyghed, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Jeg oplever at stå et sted i livet, hvor jeg kan se rigtigt mange år tilbage og have en meget klar fornemmelse af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt.

– Først og fremmest er jeg taknemmelig over at være i live. Over at jeg har gået rundt i 56 år på denne her planet, mødt mennesker, jeg elsker, mødt en mand og fået nogle børn, jeg elsker. At ud af verdensaltet er man opstået lige præcis i denne tid på dette sted. Det er sgu da et mirakel!

– For mig kom den ydmyghed og taknemmelighed på en meget ur-agtig måde: Dér står et træ, og det har taget det træ 300 år at vokse sig så højt. Det er da magi.

– Derfor tror jeg også, at vi mennesker skal gentænke, hvad det er, vi står med mellem hænderne. Især nu, hvor vi står over for en klimakatastrofe. At vi er her sammen – og sammen med naturen – er et mirakel, og at tænke det ind, tror jeg, vil give os en større omsorg og ydmyghed.

Det værste ved at være blevet ældre er …

– At man hele tiden skal tale om, at man er blevet ældre! Vi bliver alle sammen ældre, det er der ikke noget dårligt i, så vi skal væk fra den dér alders-italesættelse. Der er altfor meget snak om alder. Lad os nu tale om indholdet frem for tallet.

Hvorfor har ingen fortalt mig dét her om min alder …

– Som ung gennemskuer man ikke, at den største luksus en fredag aften kan være et glas iskold vin, mens man sidder og kigger ud over noget vand med sin mand og sin hund. Den enkelhed kan man ikke gennemskue som ung.

– Det er nogle ret elementære ting, der gør en glad: Familie, et dejligt glas vin, en god samtale. Tingene bliver meget basic, man bliver i virkeligheden meget mere kvalitetsbevidst.

– Som ung er man jo typisk meget mere kvantitativ i sin tankegang, nu er det mere simpelt: At man får én skidegod kop kaffe betyder ikke, at man skal have to.

Kærlighed er også et arbejdsfællesskab

Gid, jeg havde vidst det om kærlighed …

– Jeg er opvokset med, at kærlighed er noget, man skal arbejde for. Til mine forældres sølvbryllup holdt min storebror en tale, hvor han sagde: ”Devisen hos vores forældre er, at det ikke gælder om at holde af, det gælder om at holde ud”. Og det er jo sådan, det er.

– Kærlighed går op, kærlighed går ned. I nogle perioder er man vildere med sin partner end i andre, men kærligheden handler også om at have et godt kammeratskab, at man vokser sammen, når man skaber et liv sammen og får nogle børn sammen.

– Som ung tror man jo, at kærlighed er en lidenskabelig omsiggribende passion, men det har videnskaben jo regnet ud for os; er det ikke ni måneder, en forelskelse varer i gennemsnit? Så bliver det hverdag.

– Så bagefter, når passionen har lagt sig, skal man helst stå over for en, man gider at gå en tur i skoven med og få en familie og et hjem til at fungere sammen med. For kærlighed er også et arbejdsfællesskab.

Når jeg ser min krop i spejlet …

– Så tænker jeg: ”Gud, hvor er jeg glad for den!” Jeg kan huske, at jeg engang grinede sådan af, at en eller anden sagde: ”Min krop er mit tempel”. Jeg forstod det slet ikke.

– Men den er jo et tempel, for min krop bærer min sjæl, så uden min krop var jeg ingenting. Tænk på de fødder, der har båret mig rundt i 56 år! Det skal man altså lære at elske.

– Så jeg er stolt af min krop. Og hold kæft, hvor er jeg heldig, at jeg har en krop, der er velfungerende, der gør, hvad jeg vil. Jeg kan træne, spille tennis, løbe – og skal have lavet noget mere yoga, fordi jeg er blevet lidt stiv i haserne. Men alt det kan den stadig. Nej, hvor er jeg glad for det!

En ting, jeg gerne ville ændre ved min fortid …

– Jeg ville have fået børn tidligere. Jeg fik mine børn, da jeg var 35 og 37, og det dér med at spille teater samtidig med at have små børn, hold nu op, det var hårdt! Mest fordi man bliver så træt!

– Nu mødte jeg først mine børns far, da jeg var i trediverne, men seriøst; til unge mennesker, som gerne vil have børn: Overvej at få dem tidligt. Lad være med at vente for længe.

Vi har solgt vores sjæl

Jeg troede, at jeg skulle dø, da …

– Da jeg var på Bali som ung, var jeg ude at svømme, og på et tidspunkt kunne jeg se, at min veninde stod og vinkede på en lidt mærkelig måde til mig inde fra kysten. Jeg havde ikke opdaget, at jeg var blevet taget af strømmen og var alt for langt ude på havet.

– Jeg svømmede som en gal ind mod kysten og kradsede mig til blods på alle koralrevene på vejen. Da troede jeg, at det var ”Nat, Johannes” med mig.

– En anden gang, da jeg var au pair i Paris i 1986, sad jeg i en taxa, som skulle køre mig hjem fra byen, og den taxachauffør ville i Boulogneskoven med mig. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg isnede indeni, og da gjaldt det om at få talt ham ud af det projekt.

– Jeg fik på en eller anden måde bevaret fatningen og spurgt, om ikke han bare kunne køre en tur rundt om Triumfbuen og fik ham så talt ud af den tur til skoven, som jeg slet ikke turde tænke på konsekvenserne af. Jeg kom heldigvis ud af taxaen og løb fuldkommen hjertebankende resten af vejen hjem.

Hvis jeg var ung i dag, ville jeg synes, at det største fremskridt var …

– Hvis jeg var ung i dag, ville jeg være rystet over, at der ikke blev gjort mere ved klimaforandringerne. Men det største fremskridt, ville jeg nok synes, var ChatGPT. Jeg synes, at AI er noget af det vildeste, men det ved jeg ikke, om et ungt menneske synes.

Bruger du det selv?

– Mit arbejde er jo analogt, selv når jeg indtaler noget, skal jeg være der, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge en chatrobot til. Men AI er kommet for at blive, så som skuespiller er jeg nødt til at tænke over at beskytte mine rettigheder.

– Nu kan vi jo i realiteten blive sat til at gå på arbejde én dag, hvor der bliver der sat nogle elektroder på, og så behøver du ikke at møde op igen. Så det nytter ikke noget at lukke øjnene for det. Vi er nødt til at tage vores forholdsregler. Sørge for at sikre os selv.

– Vi er nødt til at tænke anderledes, så vi ikke kommer til at gøre, hvad vi har gjort med sociale medier: Lukket dem fuldkommen ukritisk ind.

– Hvis der var nogen, der for 50 år siden havde sagt, at der i dag ville sidde fem firmaer og eje hele verden, ville vi jo ikke tro på det, men sådan er det. Hvor mange af os ejer en iPhone? Hvor mange har Apples produkter?

– Danmark er det mest digitaliserede land i verden, det er simpelt hen krævet, at du har en smartphone, og de er ejede af ganske få mennesker. Det er vores egen skyld, vi har bare givet los, der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved det.

– Tværtimod gik folk fuldstændig amok, da den første smartphone kom, og vi væltede ind på Facebook, da det kom. Fordi ingen har skænket det en kritisk tanke, sidder vi nu med de kæmpe monopoler, som vi har solgt vores sjæl til. Så med det in mente er vi fandeme bare nødt til at være oppe på lakridserne!

Lykkelig på mit køns vegne

”Det var en anden tid”– det bedste ved, at den ikke er mere …

– Det var noget andet at være kvinde for 50 år siden, og jeg er meget, meget glad for, at vi nu lever i en tid med en meget større bevidsthed. At vi har en reel debat om ligestilling. Jeg mener også, at der er en tid før og efter #MeToo, for hvis ting ikke har et sprog, så eksisterer de ikke.

– Jeg er aldrig selv blevet udsat for overgreb, men jeg har været en del af en kultur, hvor mænd og kvinder stod på en scene sammen, og mændene fik mere i løn end kvinderne. I dag er det blevet italesat, den går ikke længere, og det er jeg meget lykkelig for på mit køns vegne.

– Der sker også noget med den ageism – aldersdiskrimination – vi har oplevet indtil nu. Hvor det dér med at være en kvinde og blive ældre ikke nødvendigvis var særligt fedt. Der var sådan en konsensus om, at ”jamen, sådan er det jo at være kvinde i den og den alder”, men sådan er det ikke længere.

– I dag er det nemmere at blive ældre, man ser for eksempel masser af modehuse bruge ældre modeller – jeg har selv lige lavet en kampagne for et smykkefirma. Men desværre er det stadig helt normalt i film og tv-serier, at manden er 30 år ældre – eller mere – end sin kone, men det er meget sjældent omvendt. Det mangler vi at tillade.

Meteornedslaget …

– Da jeg fik børn! Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle giftes og have børn – jeg havde nok forestillet mig, at jeg bare ville arbejde hele tiden.

– Nå, men så mødte jeg jo så min mand og fik nogle børn, og så fik jeg også den del af livet med. Og det er jeg meget taknemmelig over. Men indtil da – jeg var 30, da jeg mødte Christoffer – havde jeg ikke mødt nogen, hvor jeg tænkte: ”Gud, jeg må formere mig!” Det var heller ikke noget, jeg drømte om.

– Der er lige kommet en undersøgelse, der viser, at mennesker, der vælger ikke at få børn, også bliver lykkelige og ikke fortryder det.

– Vi lever også i en anden verden i dag – der er mange, der vælger ikke at få børn af forskellige årsager. Før i tiden havde børn jo også en funktion i familien, det var ikke noget, man satte spørgsmålstegn ved. For mit vedkommende har mine børn beriget mit liv. Jeg synes, at de har udviklet sig til nogle superdejlige mennesker, som jeg er stolt af at kunne sende ud i verden.

Der smerte og sorg

Solformørkelsen …

– Vi havde en række dødsfald i min familie, da jeg var helt ung, og dét var en stor solformørkelse. Jeg havde en onkel, der døde meget ung, min mormor døde meget ung af kræft, og jeg mistede min fætter, der døde som 14-årig. Så der var nogle år i min tidlige ungdom, som var ret belastede af de dødsfald i familien.

– Jeg oplevede i en tidlig alder den smerte, det også er at være menneske. Men solformørkelser er jo en del af livet.

– De kan komme tidligt i livet, de kan komme sent, men vi kan ikke undgå dem, og de kommer til at tegne os som mennesker. Det er unge mennesker også nødt til at vide; at der er meget smerte og sorg i et liv.

Undskyld til …

– Undskyld til de kommende generationer over den fest, vi har haft på bekostning af klimaet og biodiversiteten.

– Undskyld til havet for, at det ikke længere er stort og vildt. Da jeg var ung, var verden et vildt og farligt sted med uanede muligheder. Nu er verden skrøbelig og lille.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: