Selvudvikling
13. december 2012

Så gå dog hjem, svigermor!

Vejen til din mands hjerte går gennem maven … eller gennem hans mor. Undersøgelse viser, at svigermor gør livet surt i længere perioder for to ud af tre kvinder. Og svigermor selv er heller ikke tilfreds.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/svigermorprim.jpg

foto: All Over

"Hvorfor står du derude i kulden, svigermor … så gå dog hjem!" Vi kender alle sammen vittighedstegningen, men for en hel del er der ikke meget at grine af. For lige om lidt banker hun på igen og er klar til invadere hytten til fælles familiejul, mens hun overtager planlægningen, opdragelsen af ungerne og samtlige juletraditioner. Skarpt ridset op kan det karikerede billede være sandheden i nogle familier, hvor myten om den irriterende svigermor lever i bedste velgående. Et britisk studie viser nemlig, at tres procent af svigerdøtrene synes, at mandens mors kærlighed til knægten er lige overvældende og 'jaloux' nok, skriver kk.no..

Svigermor og skilsmisser
Svigermor selv skyder skarpt tilbage. Lige så mange procent af de adspurgte svigermødre i undersøgelsen følte sig ekskluderet og isoleret af sønnens kone, der ifølge undersøgelsen ikke forringer ægteskabets overlevelseschancer ved det dårlige forhold. Af en eller anden årsag øger et nært forhold til svigerforældre risikoen for skilsmisse med tyve procent. Helt modsat forholder det sig for manden, hvis gode forhold til sin svigermor sænker risikoen for at ende som en del af den kedelige skilsmissestatistik med tyve procent.

Hotel med humor - og svigermødre!
De tal prøvede en britisk hotelkæde at rette op på, da de - om ikke andet - bragte smilene frem i en julekampagne, der tilbød rabat på overnatning i juletiden. Dét gjorde de i et alvorligt forsøg på - som de sagde - "at reducere stressen for familien i højtiden" ved at komme med et alternativ til svigermors overnatning på gæsteværelset. Om hotelkædens idé var en succes, melder historien ikke noget om, men psykolog og samlivsekspert på kk.no, Peder Kjøs, er ikke bleg for at dele ud af tips, der kan gør julen lidt sjovere - uden at sende svigermor på hotel ...

1. Respekter hende, så din partner ikke kommer i klemme og tvinges til at tage parti. Det betyder ikke, at svigermor skal ha' lov til at bestemme i dit hus, men tal om de mulige konflikter, inden svigermor banker på døren.

2. Hvordan var det lige, det var sidste år? Mind din kæreste om konflikterne, men lad være med at være nedladende eller fjendtlig. Så kan din kæreste godt holde ud at høre om det uden at gå i forsvar, og det bliver nemmere for ham at forstå dig og hjælpe dig med at sætte grænserne for svigermor.

3. Tal med svigermor selv! Vær konkret, sig de ting, der skete sidste år - og gør det nænsomt. Forstå, at hun - selvom det ikke føltes sådan - opførte sig sådan ud fra et ønske om noget godt og en eller anden form for (misforstået) omsorg.

4. Et kompromis er vejen frem. Sørg for, at du ikke skal bruge al tiden med svigermor, mens hun er der. Snup lidt tid for dig selv - eller arranger, at besøget i år varer lidt kortere end sædvanligt.

5. Vær realistisk. Hvis I ikke har pladsen tild et, så inviter ikke på overnatning, selvom du har bildt dig selv ind, at det hyggeligt. Vær positiv og lad hende engagere sig i madlavning, børnene, og hvad der elelrs kan være af muligheder.

7. Det er ikke bare DIN jul, og du behøver ikke ha' kontrollen over hver en lille detalje. Din mening er ikke nødvendigvis mere rigtig end din svigermors, så se om du kan fmønstre lidt ekstra tolerance og fleksibilitet i de dage.

8. Hold igen med alkoholen ... den har aldrig gjort noget godt for de små irritationer ...

Hurra! Jorden går ikke under alligevel!

"Sådan bli'r 2013 DIT år!" - læs med her!

Årets julegave-hit! Gi' et årshoroskop!

… resten af gaverne har Shoppen!

Læs også