
Kræftsyge mænd svigtes!

Foto: All Over
Der er forskel på folk, og der er forskel på mænd og kvinder. Også når vi taler om sygdom. Livstruende sygdom rammer mænd på deres identitet i højere grad end kvinder, og fordi det er en typisk mandeting at trække sig ind i sig selv og have svært ved at bede om hjælp, ender kun en fjerdedel af de kræftsyge mænd med at benytte sig af de gratis rådgivningstilbud, der er. Det ændrer Kræftens Bekæmpelse nu med et nyt projekt, der skal få mændene i tale. På deres præmisser, vel at mærke.
"Vi er nødt til at erkende, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder takler livstruende sygdom. Mænd føler sig ofte ikke mødt i det meget kvindedominerede sundhedsvæsen. De har deres helt egen vej gennem livstruende sygdom, og den vej vil følge i det her projekt," forklarer Henrik Kruse, der er leder af kræftrådgivningen i Århus, hvor pilot-projektet i første omgang skydes i gang.
Lige nu rekrutteres både frivillige kontaktpersoner og læger til projektet.
Interesserede kan kontakte kræftrådgivningen i Århus på hejmdal@cancer.dk
Som optakt til projektet holder Kræftens Bekæmpelse d. 27. august en konference om mænds vej gennem sundhedssystemet.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelse her
Rådgivning kræft ... på den maskuline måde
Og allerede i denne uge sætter Mens Health Week 2013 fokus på mænds mentale sundhed, og efter sommerferien skydes altså pilotprojektet i gang. Det betyder, at en kræftdiagnosticeret mand fremover vil blive kontaktet af en - mandlig - frivillig fra Kræftens Bekæmpelse, der selv har været kræftpatient. Desuden vil der være arrangementer, mandeaftener, oplæg og netværksdannelsen med andet end sygdom i fokus - f.eks. sport eller film, og alt dette informeres patienten om af lægen, når diagnosen er givet, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Erfaringer fra Sundhedsvæsenet slår fast, at når mænd med psykiske problemer ikke får den nødvendige hjælp, skyldes det en blanding af mændenes eget tempo ift at råbe om hjælpt, men også et sundhedsvæsen, der ikke er dygtige nok til at diagnosticere mænds mentale problemer.
Kræftsyge mænd har brug for støtte!
Og statistikkerne er ikke opløftende. Kun halvdelen af mænd, der rammes af depressioner, bliver behandlet for det og handler ikke i dén sammenhæng så målrettet, som de ellers beskyldes for. For at håndtere personlige følelser og vise sårbarhed er en helt anden snak end at følge instrukser og nå i mål.
"Her er de fleste af os helt anderledes på glatis. Vi vrider os, bliver tavse, forsøger at bagatellisere eller krybe udenom. Ingen tvivl om, at vi i krisesituationer har brug for hjælp, men vi har svært ved at bede om den og modtage den, "siger Henrik Kruse, der understreger, at det ikke bare handler om at få flere mænd 'ind ad døren'.
"Men selvom mange ikke vil erkender det, så har vi mænd også brug for omsorg og støtte, når vi f.eks. får kræft - den må bare ikke blive omklamrende. Vi har behov for at bevare vores identitet, og vil derfor hellere mødes i interessefællesskaber end sygdomsfællesskaber og så dér tale om kræft, hvis man føler behovet," forklarer Henrik Kruse.
"Rigtige mænd går til læge!" Læs med her!
"Når mor og far får kræft ..."