"Jeg får stadig ondt i maven, hver gang jeg hører et barn græde. Jeg tror, jeg er blevet for bange for barnegråd"

Det er ikke tilfældigt, at Mascha Vang så lykkelig ud hver fredag i sine glitrende flotte kjoler, når Thomas Evers Poulsen svingede hende rundt i "Vild med dans".

Hun lægger ikke skjul på, at hun elskede hvert et øjeblik af al den glamour. Lige bortset fra den ene gang, hvor hun var plaget af migræne og hold i nakken op til konkurrencen.

Selv om hun stod den aften igennem, krævede den al hendes sejhed. Men resten var som en drøm.

– De lurede mig nede på produktionens systue, som jeg ofte gik ned forbi. De vidste godt, at jo mere glimmer der var på mine kjoler, jo gladere var jeg.

Typisk for hende smilede hun også stort, da hun røg ud. Ingen fik lov til at se sure miner hos hende af den grund.

– Det var jo fuldstændig så fantastisk, som jeg havde håbet. Hele vejen igennem var det dejligt at danse med Thomas, med ham lærte jeg at gøre tingene rigtigt og fokuseret. Jeg kunne også lide at lære de andre at kende.

– Jeg er vant til at være meget alene som selvstændig, så det var megafedt, at jeg havde nogen at dele det med. På en måde var vi nydansere konkurrenter, men vi hjalp og støttede også hinanden rigtig meget.

Hvis Mascha Vang som lille pige havde vidst, at hun en dag skulle ende på skærmen i sådan et show, ville hun have tudet af lykke.

Dengang i sin barndom i landsbyen Byrsted midt i Himmerland brugte hun nemlig uanede mængder tid på at drømme sig væk til netop sådan et liv med flot tøj og rød løber. Ikke fordi der var noget galt med hendes hjem.

– Det var trygt og godt og kærligt, men der skete ingenting, og jeg kedede mig. Jeg var så skuffet over, at jeg var født der, det kunne bare ikke være meningen.

– Der var marker og køer, det var alt, og så var der meget langt til den nærmeste kiosk. Landsbyen var totalt stillestående.

– Min mor var hjemmegående, og som jeg husker det, brugte hun dagen på at handle, lave mad og gøre rent, mens min far, der er vognmand, arbejdede.

– Det var det samme hver dag, undtagen når der var en fødselsdag, og vi mødtes med de samme familiemedlemmer, vi altid sås med.

Maschas lillebror passede fint ind i det miljø, men det gjorde hun ikke.

– Jeg havde en vild længsel efter at komme hen, hvor der skete noget spændende og var fest og farver. Konstant gik jeg rundt ventede på, at der kom gang i mit liv.

I sin nye selvbiografi "Mascha", som hun har skrevet sammen med Christina Lund, beskriver hun, hvordan hun sugede glamour til sig.

Hver uge nærstuderede hun reportagerne i SE og HØR fra den røde løber, og på sit pigeværelse havde hun en plakat hængende af popstjernen Madonna, der helt uforståeligt var to år ældre end hendes mor og alligevel havde et liv, der var så uendeligt meget mere sprudlende og fantastisk.

En anden inspirationskilde til Maschas drømme var tv-serien “Beverly Hills 90210”, som hun levede sig så meget ind i, at hun en dag hos en veninde fandt nummeret på Aalborg Lufthavn i telefonbogen og ringede og spurgte, hvad en billet til Beverly Hills ville koste. Det kunne kvinden i den anden ende ikke lige svare på.

– Men det var nok der, det begyndte at gå op for mig, at hvis der skulle ske mere, var jeg nødt til at handle selv. Ellers kunne jeg vente uendeligt.

Hektisk arbejdsliv

Når man læser hendes erindringsbog, går det op for én, at Mascha Vangs liv og forretning i høj grad bygger på netop den længsel efter forandring, som var så stærk hos hende, da hun var teenager.

Med tiden er den nærmest blevet indkapslet i hendes personlighed.

Med andre ord er hendes rastløshed selve den drivkraft, der fik hende til at svinge sig i lianerne ind igennem det danske medielandskab, gjorde hende til realitystjerne og senere til Danmarks bedst tjenende influencer, og som også fik hende med i "Vild med dans".

I dag lever hun stadig godt af at være sit eget brand og fortælle sine følgere på de sociale medier om et bestemt produkt, hun kan anbefale.

Engang var hun også en af Danmarks mest læste bloggere, men blogs er gået af mode, siger hun, i dag sker tingene mere på Instagram. Fokus skifter hele tiden i hendes branche, og det passer hende fint.

– Jeg kan bare ikke have, når mit liv bliver for stillestående. Så er jeg nødt til at finde på noget nyt, genopfinde mig selv forfra.

Kernen i hendes liv må godt være stabil. Efter den intense tid med “Vild med dans” nyder hun nu igen at have mere tid til familielivet i Kolding med sin kæreste, Troels, og deres tre sammenbragte børn.

Men samtidig har hun det bedst med, at hendes arbejdsliv er lidt hektisk, og at der ofte sker noget nyt.

Mens hun skrev sin selvbiografi, blev hun selv overrasket over, hvor mange forskellige jobs hun har haft, og hvor mange forskellige steder hun har boet. Især når man tænker på, hvor stilfærdigt hendes liv begyndte i Byrsted.

– Der er aldrig nogen i de første år af mit liv, der gav mig et skub ud i verden. Snarere har mine forældre forsøgt at holde mig lidt tilbage, for tænk nu, hvis jeg ikke lykkedes og blev skuffet. Det samme i skolen.

– Jeg kan huske, engang vi var på skoleudflugt til København. Vores lærer gav os helt seriøst besked på, at vi skulle huske ikke at kigge københavnerne i øjnene, og hvis nogen sagde noget til os, skulle vi ikke svare.

– Det er det, jeg kom fra, så jeg var nødt til at gøre en ekstra indsats for at få flyttet mig et andet sted hen.

Forvandlingen

Som udgangspunkt var Mascha ellers oppe mod voldsomme ting, før hun kunne begive sig ud i eventyret.

– Som 16-årig var jeg indblandet i et trafikuheld med min mor og lillebror. Min mor og jeg pådrog os et piskesmæld, der gjorde, at jeg udviklede den kroniske migræne, som jeg har kæmpet med siden, og som drillede mig under "Vild med dans".

Den spændte også ben for mit forsøg på at gå på handelsskole, jeg kunne bare ikke koncentrere mig. Desuden led jeg af cystisk akne.

Den var så slem, at jeg fik medicin for den ad flere omgange, og ofte turde jeg knap gå uden for en dør, fordi min hud var helt håbløs, og jeg havde det forfærdeligt.

Noget drastisk måtte ske, hvis hun ikke skulle hænge fast i landsbylivet altid.

Da hun var omkring de 20, tog hun fat på en større forvandlingsproces. Aknen fik hende til at søge ind på kosmetologskolen i Aalborg.

Bagefter brugte hun den erstatning, hun fik efter ulykken, på en uddannelse som makeupartist. Hun lærte alt om, hvordan hun kunne forbedre sin hud og lægge en flot makeup.

Næste skridt var, at hun brugte sin børneopsparing på at få større bryster, og som det sidste skiftede hun navn fra Marianne til Mascha.

Hvis noget ikke fungerer for hende, må hun ændre det. Den strategi begyndte hun at bruge dengang, og den bruger hun stadig.

– Da jeg fik mine nye bryster, var jeg kun 20 år, og det var virkelig usædvanligt dengang. Men de havde den ønskede virkning, og det havde navneskiftet også. Det gav mig det selvbillede, jeg ville have, og større selvværd og selvtillid.

– Jeg opdagede, at jeg ikke behøvede kun at være Marianne fra Byrsted, jeg kunne skabe mig en ny identitet, og den var i høj grad med til at kickstarte min karriere.

Hvis hendes liv virkelig skulle blive anderledes, mente hun også, hun var nødt til at komme i fjernsynet.

Som noget af det første efter forvandlingen meldte hun sig derfor til anden sæson af reality-programmet "Villa Medusa", som kørte på TV Danmark og var noget af det første reality-tv herhjemme.

Det gik ud på, at en gruppe danskere blev sendt til badebyen Rimini i Italien, hvor de uden en øre på lommen skulle ud at finde sig et arbejde.

– Jeg tænkte, nu var jeg endelig på vej til det liv, jeg drømte om. Men da først jeg stod midt i det dernede i Rimini, blev jeg alligevel bange og skræmt.

– Jeg følte mig som en rigtig bonderøv, for jeg vidste ikke noget og havde aldrig prøvet noget. I modsætning til flere af de andre havde jeg haft en totalt beskyttet opvækst, så det var en kæmpe omvæltning.

– Men "Villa Medusa" modnede mig og gjorde mig mere modig.

Gammeldags i kærlighed

Som et endnu større skridt mod berømmelse kom hun fem år senere med i reality programmet "Paradise Hotel", hvor hun blev castet som den første i den første sæson.

Det gjorde hende danmarksberømt blandt de unge, og derefter kørte hendes karriere derudad i høj fart.

Hun kom på forsiden af mandeblade, blev radiovært og gæstebartender, lavede web-tv på Ekstra Bladet, var med i “Zulu Djævleræs”, skrev klummer fra festlivet i Los Angeles og meget, meget mere.

– Jeg lider nok meget af fear of missing out, ler hun, da vi forsøger at få styr på den vilde, berusende periode i hendes liv.

– Det hænger også sammen med, at jeg nægter at lade mig nøje, så vil jeg hellere undvære, og det gælder hele vejen igennem. Jeg gider ikke have en halvgod kæreste, så vil jeg hellere undvære.

– Jeg gider heller ikke købe en kopitaske, så hellere vente, til jeg kan få den ægte vare, og jeg gider ikke have et job, jeg ikke synes er sjovt.

Hen ad vejen har hun tit fået rollen som den dumme, barmfagre blondine.

– Det har jeg det fint med, jeg synes, den er sjov at spille. Jeg opfatter det som selvironi og komik på linje med det, standupkomikere som f.eks. Andreas Bo, som jeg var kæreste med i en periode, lever af.

– Jeg kan godt lide at få folk til at grine, og som glamourmodel kunne jeg lide at spille på min femininitet på samme måde som Marilyn Monroe og Paris Hilton.

Men selv om hun er god til at spille rollen, betyder det på ingen måde, at hun er let på tråden privat.

– Folk kan godt tro, at jeg er typen, som går på alle mulige dates. Men sådan noget løst noget er jeg slet ikke til. Jeg skal kunne finde tryghed i min partner, have tillid, på den måde er jeg ret gammeldags.

Mændene i hendes liv nævnes ikke ved deres rigtige navne i hendes selvbiografi, men har i stedet fået navne som Paradisoen, Politikeren og Komikeren.

Ham, hun fik sin datter Hollie Nolia med for ni år siden, kalder hun for Racerkøreren. Det var ham, hun håbede, hun kunne danne en familie med.

I stedet gik Mascha og Racerkøreren fra hinanden tre måneder efter fødslen, og hun endte i den største krise i sit liv.

Èt stort panikanfald

– Min datter havde kolik, og det stod på længe, nok i over et år, og oven i hatten havde jeg migræne og var hundrede procent alene med hende.

– Hun skreg og skreg, og jeg måtte gå rundt på parkeringspladsen med hende i timer for ikke at forstyrre naboerne og fik aldrig sovet nok og var ved at falde fra hinanden.

–Det kom så vidt, at jeg på et tidspunkt var indlagt med udmattelse. Jeg kunne simpelthen ikke mere og måtte også have antidepressiva. Min hverdag var ét stort panikanfald.

Den periode forandrede hende på en ny måde.

– Nu handlede alt ikke længere kun om mig, og samtidig gik det op for mig, hvor alene jeg var, og at jeg ikke kunne regne med nogen. Jeg følte mig utrolig svigtet af min datters far.

– Selv i dag har jeg det sådan, at så længe jeg er rask, så kan jeg ikke forestille mig, at noget kan blive værre end dengang.

Hele tiden bloggede hun om sine oplevelser for at føle sig lidt mindre alene.

Skriverierne var med til at holde hende kørende og udviklede sig senere til den blog, der blev hendes levevej og gjorde hende til den mest googlede person i Danmark nogensinde.

Men inden da skulle der andet og mere til at få hende ovenpå igen.

– Jeg måtte først tilgive mig selv. Når jeg vågnede hver morgen, havde jeg ondt i maven over, hvor svigtet jeg var. Men ham, jeg følte mig svigtet af, tænkte jo ikke på det i løbet af dagen, så jeg måtte også selv se at komme videre.

– Jeg tænkte: "Okay, nu holder du op med at synes, det er synd for dig, at du er alene, ikke har nogen indtægt, har et kolikbarn, har migræne og nedsat arbejdsevne. Du må holde op med at være et offer."

– Der var meget, jeg ikke kunne styre, men jeg kunne i hvert fald prøve at få samlet mit gode udseende op igen.

Maschas veninde, fitnesstræneren Anne Bech, hjalp hende til at komme i gang med at styrketræne hver dag, og så måtte Hollie ligge ved siden af og skrige imens.

– Anne lavede også en kostplan, som jeg overholdt til punkt og prikke. På den måde fik jeg en mission og veg ikke fra den, og langsomt blev alting bedre.

Indimellem har hun overvejet at få et barn mere, men skrækken fra dengang sidder stadig i hende.

– Jeg får stadig ondt i maven, hver gang jeg hører et barn græde. Jeg tror, jeg er blevet for bange for barnegråd.

I to verdener

I dag er hun et rigtig godt sted i sit liv, siger hun. Hendes forretning kører, og for nogle år siden forelskede hun sig i jagerpiloten Troels.

De faldt pladask for hinanden, og hun og Hollie flyttede sammen med ham og hans to børn.

– Jeg har grinet meget af, at der skulle en elitesoldat i en specialstyrke til at kunne håndtere mig og give mig stabilitet, for jeg kan godt skabe ret meget kaos omkring mig og være lige lidt for handlekraftig.

– Men heldigvis er det ikke noget, der hyler Troels ud af den. Indimellem synes jeg, han er bedre til at være i en familie, end jeg er. Jeg er ikke god til den ufrihed, der følger med at have en skemalagt hverdag med tre børn.

– I bund og grund er det, hvad jeg ønsker mig, men samtidig det modsatte af, hvad jeg er god til.

For at få det hele til at gå op i en højere enhed har Mascha derfor købt en lille lejlighed i København tæt på Kongens Nytorv og Marmorkirken.

– Her tager jeg over og ser venner, har arbejdsmøder og gør alle de skøre ting, jeg også har lyst til. På den måde får jeg det bedste af to verdener. Jeg har en tryg familie, men undgår, at der går for meget hverdagstrummerum i den.

For nylig mistede hun sin gode veninde fitnesseksperten Anne Bech, hende der hjalp hende ud af livskrisen. Anne døde af kræft kun 43 år gammel.

– Det var voldsomt og er stadig en sorg og bekræfter mig i, at jeg skal huske at leve, mens jeg gør det, og må gøre mig umage med at få det hele med.

Hvad er den største forskel på den 21-årige Mascha og dig i dag?

– At jeg har opnået alt det, jeg higede efter. Jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget indtil videre. Jeg kunne have nået mere, men også mindre, så jeg er rigtig godt tilfreds.