Hospitalspræst Lotte Mørk
Jul

Hospitalspræst Lotte Mørk: "Når vi husker på julens budskaber, kan vi bedre tåle, at vi er gået i stykker"

21. december 2021
af Stinne Kaasgaard
Foto: Privat
Julen er hjerternes fest. Men hvad, hvis hjerterne bløder på grund af alvorlig sygdom, stress eller skilsmisse? Vi har talt med hospitalspræst Lotte Mørk om, hvordan vi kommer igennem julen, når vi eller vores nærmeste er i krise.

Skal vi lave and eller flæskesteg juleaften? Hvor finder jeg den bedste opskrift på hjemmelavede klejner? Og mandelgaven! Glem ikke den.

Mens de fleste er os har travlt med juleforberedelserne, er der mennesker, som går julen i møde med langt større bekymringer.

Det gælder især alle dem, der er alvorlig syge og måske indlagte over julen, men det gælder også familier, hvor forældrene lige er blevet skilt eller mennesker ramt af stress, angst eller depression, hvilket kan gøre tanker om julen uoverskuelig.

Lotte Mørk er præst på Rigshospitalet og møder op mod jul mennesker i deres livs største kriser.

Her fortæller hun om, hvordan man kommer bedst gennem en jul, der ikke bliver, som den plejer, hvad vi kan gøre som pårørende og ikke mindst – hvorfor julens budskaber alligevel kan være brugbare.

– Som præst på et hospital møder jeg vitterligt folk på kanten. Det er mennesker i kriser i yderste forstand. Og op til jul er det mennesker, som er enormt bekymrede for, om de kommer hjem til jul, eller om de overhovedet lever til jul.

– Jeg har også patienter, som siger, at hvis de ikke kan komme hjem til jul, så har de ikke lyst til at leve mere, siger hun.

Julen er hjerternes – og smerternes fest

Mens andre pynter juletræ os stresser over de sidste julegaver, er hospitalspræstens opgave at tale med de mennesker om, hvordan de kan være med julen, når den bliver helt anderledes.

Det gør nemlig særligt ondt at være syg eller i en anden form for krise netop i juletiden, forklarer Lotte Mørk.

– Der er noget særligt omkring højtider generelt, men i særdeleshed julen. Vi forbinder den med, at vi skal være hjemme i trygge rammer og helst hos dem, man kender. Det skal være, som det plejer.

Men når man f.eks. er indlagt, syg eller måske lige blevet skilt, er der intet, der er, som det plejer.

– Normalt har vi kontrol, men den kontrol er blevet frataget folk i livskriser. Alt er kaos, og det bliver ekstra tydeligt i julen.

Julen er desuden en af de højtider, der sender flest i kirke, som ikke ellers ville gå i kirke, vi synger julesalmer, og vores børn laver krybbespil i skolen. Men hvad er det, der gør, at julen appellerer så bredt også til dem, der ikke anser sig selv som troende?

– Ritualer gør noget ved os. De markerer en overgang, som jeg tror er sindssygt vigtig for os. Ritualer manifesterer relationer. De understreger hvem og hvad, der er vigtigt for os, siger Lotte Mørk, som dyrker netop ritualer i en stor del af sit arbejde – f.eks. i form af nøddåb på neonatal, nødvielser eller andagter ved mennesker, der har været udsat for en ulykke, og hvor der skal slukkes for respiratoren.

– Ritualer gør det usynlige synlige. Alt det, vi ikke kan forklare eller bevise, såsom kærlighed, bliver tydeligt i ritualet. Ritualet skaber et fælles sprog.

– Når vi sidder i kirken juleaften, er vi i hver vores krop og hver vores ånd, men vi bliver rørte, fordi vi har det til fælles, at vi gerne vil være sammen om en glæde. Ritualet samler os, siger Lotte Mørk.

Hvis hun skal beskrive med et symbol, hvad mange forbinder julen med, er det, måske lidt banalt, “kæmpestore røde hjerter.”

– Vi forbinder julen med varme, kærlighed, glæde og nyskabelse. Jesus blev født juleaften. Det kan jo ikke blive et større og mere glædeligt budskab. Det er også derfor, man taler om julen som glædens fest. Julesange og salmer, julepynt og julekager – alt er lykke i julen. Eller burde være det.

For det kan være virkelig svært at tage imod budskabet om, at “i nat er en frelser født”, hvis man befinder sig på kanten af livet.

– I de situationer kan det være svært at se den nyskabelse, som juleevangeliet bringer og svært at finde den glæde frem, som man normalt forbinder med julen.

Kærligheden er stærkere end døden

Samtidig er det netop julens budskaber, der kan være med til at gøre julen bedre for dem, der har det svært.

Hvert år op mod jul får Lotte Mørk spørgsmålet om, hvordan hun oprigtigt kan ønske glædelig jul til mennesker, der er døende, alvorligt syge eller måske lige er blevet forældre til et meget for tidligt født barn på neonatal, hvis liv hænger i en tynd tråd.

– Det kan jeg lige netop, fordi jeg har det kristne budskab: Jesus blev født – det er en nyskabelse, og ja, historien er jo sådan, at han kommer op på korset, men det slutter ikke der, han genopstår. Vi skal alle dø, men budskabet er, at der er noget, der er stærkere end døden – nemlig kærligheden.

– Den rækker længere ud end døden. Man stopper jo ikke med at elske nogen, fordi de dør. Opstandelsen handler, som jeg ser det, om, at kærligheden gør opstand mod døden.”

Hun tror derfor også, at det er kærligheden, der gør os i stand til at gå igennem de kriser, som livet byder os.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Når vi husker på hele julens budskab, kan vi bedre tåle, at vi er gået i stykker. Selv om vi ligger i det dybeste mørke, skal vi tro på, at det VIL blive anderledes. Når vi ikke selv kan se det, skal vi tro på hinandens vegne og sige: "Læn du dig bare tilbage, så holder jeg håbet for dig imens.

Lotte Mørk i det hele taget ofte spurgt, hvordan hun kan holde ud at arbejde på et hospital, hvor det handler så meget om sygdom, død og sorg.

– Det, som mange ikke tænker på, er, at hver gang, jeg taler med mennesker i sorg, taler vi om det, der virkelig betyder noget. Der er så meget liv i de samtaler. De handler om både sorg og glæde, håb og håbløshed, mening og meningsløshed. Det er jo det, livet består af.

Og det er det paradoks, der pirker til os, når vi når til juletiden, mener hun.

– Det er en erkendelse af, at livet er skrøbeligt, men også vidunderligt. Det er ikke enten eller, men både og, og det er derfor, vi kan holde til det.

Meld ud om forventninger

Men det er ikke kun alvorlig sygdom eller indlagte familiemedlemmer, der kan gøre julen svær.

Julen kan også være en udfordring at komme igennem, hvis du for eksempel er ramt af stress eller depression, eller hvis du er en del af en familie med mange konflikter.

Her er det, ifølge Lotte  Mørk, vigtigt at sætte grænser og huske på, at julen også handler om at passe på os selv.

– Julen handler om fællesskab, og vi har brug for hinanden, men vi har ikke brug for hvem som helst. Man er nødt til at være tydelig. Hvis det stresser dig, at din mor holder fast i nogle traditioner, som du ikke selv kan se dig i, er du nødt til at være tydelig og sige fra.

Det samme gælder, hvis du ikke har lyst til at holde en stor jul med 15 mennesker og derfor melder afbud, eller hvis du mener, at gaveræset giver mere stress end glæde.

– Det er muligt, at nogen bliver skuffede, men det er deres problem. Det er muligt, at nogen har nogle forventninger, men hvis du har nogle andre, er det lige så validt.

– Så må du rette ryggen og sige: Det er sådan her, jeg gerne vil have det. Og så tage den skyld på dig. Og så kan I enten indgå et kompromis eller lade være med at være sammen i julen. I sidste ende handler det vel om, hvorvidt man kan leve med de beslutninger, man træffer.

Lotte Mørk oplever, at vi ofte finder os i hinandens forventninger og ikke forholder os kritisk til dem, når vi er uenige.

Og ofte er det endda bare forventninger, vi digter oppe i hovedet, fordi vi rent faktisk sjældent aner, hvad hinanden forventer.

Hvis man er i alvorlig livskrise og for eksempel indlagt, kan det være endnu sværere at få udtrykt sine behov, fordi de måske slet ikke er, som de plejer.

Måske har man slet ikke lyst til at tale om eller holde jule, og måske gør den medicin, man får, at bare tanken om andesteg giver kvalme. Alt for ofte kommer vi til at diktere, hvad den anden forventer, fordi vi tror vi ved det.

– Det er lidt det samme, som når vi alle sammen tror, vi ved, hvad den værdige død er: At vi ligger rolige og ved bevidsthed med vores elskede omkring os og siger farvel. Men det er ikke nødvendigvis det, det, der sker – eller dét, der skal til for, at det bliver en værdig død.

På samme måde tror vi også, at det er uværdigt at være på et hospital i julen, fordi vi har nogle forventninger om, hvad en rigtig jul består af.

Vi tror, at vi ved, hvad der er bedst i julen for såvel mennesker, der er syge og indlagte. Det tror vi også for andre i familien, når vi ikke får talt om forventninger på forhånd.

– Mange har en meget konfliktfyldt jul, fordi de har en forventning om, at nu skal vi rigtig hygge os. Men hvorfor i alverden skal vi hygge os netop den aften med mennesker, vi ikke nødvendigvis ses med eller hygger os med de resterende 364 dage om året?

I den situation kan det blive en sprængfarlig cocktail at skulle være sammen 24. december.

– Alt bliver intensiveret op til jul, og vi bliver ekstremt skarpe på, hvad eller nærmere hvem, der betyder noget for os. Men det gør os også sårbare.

Vær ærlig og realistisk

Men hvordan skal vi så, som velmenende pårørende, håndtere mennesker i sorg eller krise?

– Problemet er, at når vi er i krise eller afmagt, i håbløshed eller i meningsløshed, så vil der altid være alle muligt mennesker, som prøver at – ja, netop at ville håndtere – at trække os ud af den håbløshed, fordi de ikke kan holde ud at være i den sammen med os.

– Men det eneste, man har brug for, når man er er i afmagt er, at nogen tør være i den med dig og sige: Det kan godt være, at vi ikke kan gøre noget, men jeg bliver hos dig alligevel.

Det er først der, der kan komme glæde og håb frem, og det er derfor, at Lotte Mørk kan sige "glædelig jul" selv til mennesker, der er ved at dø.

– Når man ikke selv kan se lyset har man brug for et andet menneske, som kan.

Men det er også vigtigt at være ærlig om og i det hele taget være dér, hvor det menneske, som er i krisen, befinder sig.