"Skal du ikke snart have børn?" Sådan lukker du munden på irriterende familiemedlemmer i julen

Okay, scenen er denne her: Du sidder ved langbordet med din tante, som du ikke har set siden konfirmationen i sommer, på den ene side og din morfar, som insisterer på at pudse næse i stoflommetørklæder, på den anden.

I hyggesnakker over en tallerken med marinerede sild, og du når lige at tænke, at måske, MÅSKE, bliver det her et julebord uden dybt upassende spørgsmål om din krop, civiltilstatus og sexliv. Men nej, den kommer selvfølgelig altid.

Men frygt ej, vi har samlet en række svar på de mest almindelige, forfærdelige familiespørgsmål.

Så kan du printe denne guide og have med i lommen til den obligatoriske samling af hele den pukkelryggede den 25.

Disclaimer: Vi ved godt, at det ikke er alle bedstemødre eller alle onkler, der stiller irriterende spørgsmål. But there is always one.

"Hvornår finder sådan en sød pige som dig en kæreste?"

Det her spørgsmål er en yndling blandt bedstemødre, mostre og fastre. Spørgsmålet er superirriterende, fordi der ligger en antagelse i det om, at du sukker efter at være en del af en tosomhed.

Vores forslag: Giv et svar, som giver dem et chok, der er så stort, at de får gløggen galt i halsen. Det vil udløse et fem-minutters hosteanfald, og efter det er der ingen, der kan huske, hvad I snakkede om, og du kan frit vælge et mindre irriterende emne.

Her er nogle forslag til, hvordan du kan gøre det:

"Jeg leder efter en mand, der ikke føler sig intimideret af min vibrator. Kender du nogen?"

"Hvis jeg ville være nogens mor, ville jeg bare få et barn."

"Jeg leder efter en mand i 30’erne, der ikke har sorte frotélagner, bruger sprutflasker som pynt eller griner af sexistiske jokes, og som kan finde ud af at bruge toiletbørsten, uden man skal bede ham om det. Det er ikke lykkedes mig at finde endnu."

"Man må da bare heller ikke noget i de her MeToo-tider"

*Dyb indånding*. Det er utroligt, at den her kommentar ikke er blevet slidt op endnu, når man tænker på, hvor skambrugt den er blevet.

En måde at håndtere den på er at forlade samtalen. Simpelthen rejse dig fra bordet og gå. Du kan alligevel ikke spise flere brune kartofler, og vi forstår godt, hvis du ikke orker det.

Alternativt kan du anvende ”spørg ind”-metoden:

"Hvad er det, du gerne vil, som du ikke må, Henning?"

"Hvad får dig til at sige det, Carsten?"

"Hvorfor?" efterfulgt af et "hvorfor?" efterfulgt af endnu et "hvorfor?" – til sidst vil det være svært for onkel Mogens at forklare sig uden at lyde så klam, at han godt selv kan høre det.

"Hvornår får vi nogle børnebørn?"

Den her forældre-classic kan være angstprovokerende for den, der modtager den. Særligt når man står ved siden af sin kæreste, som man mødte for halvanden måned siden.

Vi foreslår at dreje samtalen ind på løngabet mellem mænd og kvinder med det her spørgsmål:

"Når det ikke koster mig ti procent af min indtægt."

"Hvornår skal I have nummer to?"

Her kan du bruge samme metode som ved ovenstående spørgsmål men ganget med to:

"Når det ikke koster mig 20 procent af min indtægt."

"Hvornår skal I giftes?"

Et spørgsmål, som særligt bedstemødre elsker at stille. Til det forslår vi et svar, der udstiller absurditeten i den sociale konstruktion, som ægteskabet er:

"Sjovt du spørger, jeg er lige gået i gang med at genlæse hele Suzanne Brøggers tidlige forfatterskab er blevet meget tiltrukket af tanken om at smide kernefamilien langt væk og i stedet indlede et forhold til en ældre fransk diplomat, jeg kan have trekanter med i Bangkok."

"Har du ikke tabt dig?"

Et på mange måder grænseoverskridende spørgsmål. Vi anbefaler dig at skrue op for din sassiness:

"Omkring 95 kg – jeg lod mig inspirere af Adele og gik fra min mand."

"Jo, jeg holdt op med at bære rundt på andre menneskers forventninger til, hvordan jeg skal se ud. Stor anbefaling, du skulle tage at prøve det!"

"Det tror jeg ikke, moster Inge. Men jeg ved det faktisk ikke. I modsætning til dig har jeg for travlt med at gå op i mine venskaber, mit arbejde, politik, kultur og kunst til at bruge tid på noget så ligegyldigt som min vægt."

"Gud, er du gravid?"

En klassisk forældrekommentar, som gerne snart må dø. Vi foreslår, at du kigger dem lige i øjnene og svarer:

"Nej, jeg er bare tyk."