Selvudvikling
25. juli 2012

Gal eller normal?

Min sĂžn pĂ„ 13 elsker Linse. Han synes, hun er ganske vidunderlig, skĂžr, eksotisk og vildt mĂŠrkelig og anderledes, med mor Ann, der altid skal have en porter pĂ„ en bodega sammen med sin hund og ”veninden” Lebbe Lone – som ved gud heller ikke er som alle andre
Af: Renée Toft Simonsen
https://imgix.femina.dk/media/a76dce6ff187468dbbac6f910b618beb_22.jpg

Der er noget i vores kultur lige nu, som er en kende kuriÞst. Nemlig den store dyrkelse af mennesker, som falder uden for normalitetsbegrebet, og sÄ den indsnÊvring af normalitetsbegrebet, der synes at foregÄ i vores skolesystem pÄ samme tid. For eksempel sad jeg forleden og bladrede i Billed-Bladet og stÞdte dér pÄ den ene mere mÊrkelige og outrerede realitystjerne efter den anden. Der er sket en del siden Biker Jens og Dildo Jill. For eksempel var Linse fra Bryggen og Gustav, der er for "lÊkker til love", rejst til MÞgeltÞnder for at hilse pÄ den lille ny prinsesse. De var fotograferet ved gitterporten, hvor de forsÞgte at komme ind pÄ slottet og til deres store skuffelse selvfÞlgelig blev afvist. Et lidt skÞrt indfald i grunden og samtidig jo bÄde sjovt og herligt.

Min sÞn pÄ 13 elsker Linse. Han synes, hun er ganske vidunderlig, skÞr, eksotisk og vildt mÊrkelig og anderledes, med mor Ann, der altid skal have en porter pÄ en bodega sammen med sin hund og "veninden" Lebbe Lone - som ved gud heller ikke er som alle andre. Overalt i det offentlige rum synes de unge at stÞde pÄ den ene mere outrerede personlighed efter den anden. Men dér hvor de fÊrdes til daglig, i vores skolesystem, skal der efterhÄnden ikke meget til, fÞr nogen bliver skilt ud, fÄr smidt bogstaver efter sig, eller fÞr man tÊnker om dem, at de ikke ligger inden for normalspektret. En svag lÊspen, og de bliver sendt til talepÊdagog, lidt uopmÊrksomhed, og de skal medicineres.

PÄ en eller anden mÄde virker det som et sammenstÞd af en slags; det outrerede i modsÊtning til det meget normale. Det, der samtidig er lidt sjovt, er, at vi elsker det, der er anderledes, ophÞjer det, er nysgerrige omkring det og sidder og glor med stor fornÞjelse pÄ det hver eneste aften, mens vi ser ned pÄ det normale som noget, der er kedeligt og uden sÊrlig energi. Ikke noget, der er efterstrÊbelsesvÊrdigt pÄ nogen mÄde. Alle vil gerne vÊre noget sÊrligt, ingen har lyst til bare at vÊre ligesom alle de andre.

Det fik mig til at tÊnke pÄ, om det kunne forholde sig sÄdan, at vores kÊrlighed og dyrkelse til det "unormale" ogsÄ kan ses som et oprÞr mod den "normalitet", der sÄ heftigt forsÞges presset ned over hovedet pÄ os? Det var da en tanke vÊrd, for hvad er det vi skal strÊbe efter her i livet, og hvad Þnsker vi for vores bÞrn?

KĂŠrlig hilsen
Renée

FLERE KLUMMER

Renées klumme i sidste uge: Hvem har hapset mÊndenes mandighed?

Lonnie Kjer: Farvel fobi

Julia Lahme: Hjemmedyrket aldersfacisme

Tine Bedixen: Det hedder altsÄ vasketÞj

Dorthe Kandi: Karma eller tilfĂŠldighed

LĂŠs mere om:

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.