"Det er vildt at opleve, at stjerner som Johnny Depp og Amber Heard har det dårligere end én selv"

Der er noget fascinerende ved at se det hele ramle. Altså, hvis det ikke lige er én selv, det ramler for.

Og i foråret ramlede det for to af verdens smukkeste og mest succesfulde mennesker: Johnny Depp og Amber Heard. Og hele verden kunne se med.

En af dem, der så virkelig meget med, var 29-årige Signe. Hun sad hjemme i sin lejlighed, fordi hun havde læseferie fra sit studie på Københavns Universitet.

Hun har ikke lyst til at fortælle, hvilket studie, ligesom hun heller ikke har lyst til at stå frem med sit rigtige navn, for som hun siger:

”Det, jeg fortæller her, er ikke en historie, som jeg gider have dukker op, når fremtidige arbejdsgivere googler mig.”

Signes historie handler om fascinationen af faldne stjerner, løgne og lort. Men den handler også om overspringshandlinger, kedsomhed og trangen til underholdning.

Lad os gå i gang:

Der var engang i foråret …

– Jeg havde læseferie på det tidspunkt og var derfor hjemme for at læse til eksamen, men det var bare ikke rigtig spændende, vel? Og så skal der ikke så meget til, før man synes, at andre ting er spændende. Selv opvasken var mere spændende end det at skulle sætte mig ned og læse.

– Når det så er sagt, så kan jeg også godt lide sladder, så selv om jeg ikke havde haft læseferie, havde jeg nok fulgt med i retssagen alligevel, men nok ikke lige så meget, siger Signe og fortæller, hvor meget hun fulgte med:

– En typisk dag stod jeg op, lavede en kop kaffe, spiste lidt morgenmad, og så var planen, at jeg skulle i gang med at læse, men som regel udskød jeg det og gik i stedet i gang med at høre nogle af de amerikanske podcasts, hvor eksperter diskuterede, hvad der var sket i retssagen dagen før, imens jeg gik en tur eller lå i sengen og kiggede ind i væggen - og lovede mig selv, at jeg så til gengæld ikke ville bruge tid på se retssagen senere den dag.

– Og så gik jeg som regel i gang med at læse lidt ved 12-tiden. Men så når klokken blev 15, hvor den gik i gang, skete der alligevel et eller andet i mit hoved, hvor jeg tænkte, at jeg godt lige kunne have den kørende på skærmen i baggrunden, mens jeg læste, og det endte selvfølgelig med, at jeg satte mig over i sofaen og ikke fik læst, siger Signe og fortæller, at en dag i retten som regel varede otte timer, og at hun så de fleste af de timer i de seks uger, retssagen varede.

Men hvorfor?

– Først og fremmest har jeg altid godt kunnet lide Johnny Depp. Jeg havde plakater med ham hængende på mit værelse, da jeg var lille, og jeg har altid syntes, at han var så flot. Og så var det spændende at få et indblik i hans privatliv. Det er en fascinerende verden.

– Jeg var selvfølgelig godt klar over, at han havde et større rådighedsbeløb end mig, men altså … han har jo sin egen ø, huse over hele verden, assistenter og et rådighedsbeløb på flere millioner dollars om måneden.

– Til daglig kan man let tro, at sådan nogle i Hollywood ikke har nogen problemer - de skal ikke spare op til en sofa, som os andre, men når man så ser sådan en retssag, finder man jo ud af, at de har virkelig mange issues.

– Og det er ret vildt at opleve, at Hollywoodstjerner som Johnny Depp og Amber Heard på en måde faktisk har det dårligere end én selv, siger Signe og kommer med et eksempel på, hvor detaljeret et indblik, man fik i stjerneparrets aparte forhold under sagen.

– For eksempel er der det tidspunkt, hvor han påstår, at hun har lagt en lort i hans side af sengen – altså sådan noget har jeg aldrig hørt om nogle, der gjorde! Og der var masser af sådanne nogle sindssyge historier. Og de gik virkelig i detaljen.

– I forbindelse med lorten forklarer Heard så, at det ikke var hende, men hundene, der havde lagt den, hvortil Johnny Depp fortæller, at han kender sine hunde godt og har samlet mange af deres lorte op, og at han derfor ved, hvordan de ser ud, og at det var ikke en af deres lorte. På den måde var der en lang snak om lorte, og det var absurd. Men også virkelig underholdende.

– Det var også et tidspunkt, hvor han påstod, at hun havde kastet en vodkaflaske efter ham, hvilket betød, at han mistede tippen af sin ene finger, mens hun sagde, at han selv havde skåret i fingeren, og så sidder man jo dér og ved, at den ene lyver. Begge ting kan jo ikke være rigtige.

Et element af #MeToo

Måske forstår man Signes fascination af sagen, måske gør man ikke. Professor i filosofi på Københavns Universitet Vincent F. Hendricks hører til de sidste.

– Celebritystof interesserer mig ikke, som han siger. Men han kender dog til sagen, eftersom den var svær at undgå.

– Når jeg så NBC Morning, så talte de jo om den.

Og selv om han ikke selv blev revet med, så forstår han godt, at Signe og millioner af andre gjorde. For sagen havde det hele.

– Det er jo en klassisk Hollywoodskandale, og det er altid interessant, når to mennesker, som man kun kender fra offentligheden, udtaler sig om deres privatliv.

– Og lige så meget, som vi kan lide at se en stjerne stige, lige så meget kan vi også lide at se den falde. Det viser, at der alligevel er noget retfærdighed til, så kan man sidde derhjemme og tænke: Godt vi ikke lever sådan, siger han og fortsætter:

– De fleste af os har også fulgt Johnny Depp gennem mange år. Han har været med, fra han var helt ung, og vi har dybest set altid set ham i roller, hvor han var sympatisk, og pludselig sidder han der og fremstår som en halvfordrukken misbruger. Det er jo den totale deroute.

Derudover mener Vincent F. Hendricks også, at sagen blev så stor, fordi den havde et #MeToo-element i sig.

– Der har jo i noget tid været en modreaktion til #MeToo - en utilfredshed med, at folk er blevet dømt, inden de har været for en dommer. Og nu kom der så en retssag, hvor en ciskønnet hvid mand – altså stereotypen på den figur, som har været under anklage – gik til modværge. Så sagen ramte lige ind i den modreaktion mod #MeToo, der i et stykke tid har været ved at blive etableret.

Og så var der også det faktum, at Johnny Depps advokater sørgede for, at der var fri adgang til pressen ved at give tilladelse til, at der blev filmet og sendt live fra retssalen.

Med andre ord: De ville gerne have, at sagen blev dækket, hvilket Vincent F. Hendricks mener gav pressen carte blanche til at dække den og alle aspekter af den.

– Medierne rullede sig jo i sagen som krokodiller. Det var den bedst tænkelige sag. To celebre personer anklager hinanden.

– Når det sker, er pressen jo normalt ikke inviteret med, men her insisterer den ene part på, at det bliver stillet til offentligt skue, og så bliver alle de moralske betragtninger om at komme for tæt på fjernet. Så bliver det helt legitimt at grave i det. Så det kunne ikke være en bedre sag for pressen.

Os mod dem

Og måske var det ikke kun pressen, der fik carte blanche til at svælge i sagen og alt Depp og Heards lort. Måske var det faktisk hele verden.

For folk gik jo amok på de sociale ­medier med hashtags som #JusticeForJohnnyDepp, ­#MenToo, #TeamJohnny og #AmberTurd.

Men selv om man er inviteret til festen, behøver man ikke deltage. Alligevel var der mange, der gjorde det. Hvorfor?

– Sagen gav det perfekte afsæt for at give sin mening til kende, selv om ens mening er helt ligegyldig, og det ikke har nogen konsekvenser for sagen. Til gengæld får man mulighed for at få mange likes på de sociale medier, og at have noget at være sammen med andre mennesker om.

– Og så har det jo ingen omkostninger, det man skriver eller mener, siger Vincent F. Hendricks og fortæller, at det, der gjorde sagen så særligt egnet til at få folk til tasterne, var at den var simpel:

Enten var man med Johnny Depp og mod Amber Heard, eller også var det omvendt.

– Linjerne var trukket meget klart op, der var et ”os mod dem”, og så får du de der store eksplosioner på de sociale medier.

– Plottet var simpelt, der var ikke særligt meget, man skulle forklare for at få folk til at blive engagerede, siger han og forklarer, at der i kølvandet på en ”os mod dem”-sag gerne opstår en masse negative følelser mod modparten. Og de spreder sig som ringe i vandet.

– Er der noget, der virkelig sælger og engagerer, så er det negative følelser: Vrede, forargelse, harme og indignation. En følelse som glæde gør jo slet ikke det samme, lyder det fra professoren i filosofi, som forklarer, at det giver god mening, for i sin tid har det været de negative følelser som vrede og frygt, der fik os til at kæmpe mod de farer, vi stod over for.

– De har altså være med til at sikre os vores overlevelse i modsætning til en følelse som glæde, der bare har gjort livet behageligt. På den måde giver det god mening, at vreden i højere grad får os til tasterne end glæden. Og Vincent F. Hendricks fortæller, at de sociale medier har være med til at forstærke denne tendens.

– Facebook ved godt, at de negative opslag generer mere trafik, og derfor ryger de også længere op i søgningen. Det er en del af den måde, hvorpå de sociale mediers forretningsmodel er skruet sammen på, siger han.

Reflektioner

I dag er det nogle måneder siden, sagen rullede. Hvad tænker Signe om sit eget engagement og sin stillingtagen til skyldsspørgsmålet i dag?

– Nu er det jo et stykke tid siden, så har jeg har sluppet sagen. Da jeg fulgte med, holdt jeg med Johnny Depp og heppede på ham, fordi Amber Heard virkede mest utroværdig og var meget skinger – det var faktisk vanvittigt at kigge på - hvorimod Johnny Depp altid var rolig og talte virkelig langsomt. Men måske var han bare en bedre skuespiller end hende?

– Og jeg har også hele tiden tænkt, at de begge to var ret toxic, for der blev også læst nogle sms’er op under retssagen, som han havde skrevet til en ven, blandt andet var der en om, at han ville kvæle Amber Heard og voldtage hende bagefter for at sikre, at hun var rigtig død.

– Og her i august kom der nogle restdokumenter frem, der også har stillet ham i et dårligere lys og har fået flere til at trække deres støtte til ham, så jeg kan godt se tilbage og tænkte, at jeg måske holdt lidt for meget med ham, siger Signe og fortæller, at hun ikke var en af dem, der deltog aktivt i debatten.

Derfor har hun ikke dårlig samvittighed over at have skrevet noget, hun i dag ikke ville have skrevet.

– Jeg har hele tiden syntes, at det var nederen med folk, der gjorde sig til dommere offentligt. Og jeg kan slet ikke forstå det, når det bliver så ondskabsfuldt og over grænsen, som det var overfor især Amber Heard.

– Hvordan kan man blive så sur på et andet menneske? Det var som om, at folk troede, at Johnny Depp var deres rigtige ven. Det var han jo ikke, siger hun

Men hvad med det faktum, at hun nysgerrigt fulgte med i to menneskers fald fra tinderne? Ja, ligefrem lod sig underholde af det.

– Hvis jeg lige skal forsvare mig selv moralsk, så … ja, altså jeg har jo ikke tænkt over det. Men man kan sige, at når der er flere millioner, der sidder og ser med, så er det lige meget, om jeg også gør … hahaha, nej jeg kan godt høre, at den ikke holder.

– Men på den anden side: Det var jo umuligt ikke at følge med, for sagen fyldte så meget. Der var jo nyt om den hver dag – også i seriøse medier som Politiken og Berlingske.

Hun tænker lidt…

– Nej, nogle gange havde jeg faktisk lidt dårlig smag i munden i forhold til Amber Heard. Så når jeg tænker over det, så er jeg da ikke superstolt af det.

Og hvad siger professoren i filosofi så: Er det i orden at man svælger i en sag som denne og måske ligefrem gør sig selv til dommer?

– Nej, i princippet er det ikke. Hvis udgangspunktet er et spørgsmål om, hvad der er det gode, og hvad der er det etiske og moralske, så er svaret nej, siger Vincent F. Hendricks.

Men selv om det ikke er ”det gode” at gøre, så er det forståeligt, forklarer han og fortæller, at vi mennesker er ”dybt inkonsekvente”, når det kommer til moral.

Og det med, at vi gør os til dommere over noget, vi dybest set godt ved, at vi ikke ved noget om, hører heller ikke til sjældenhederne.

– Det, at vi fælder dom, uden at have meget data til rådighed, er der ikke noget nyt i. Og sådan en sag her er jo ligesom det amerikanske præsidentvalg meget polariseret: Der bliver lagt op til, at man enten er for eller imod. Men der er nok en tredje historie – og det ved de fleste godt, men den er der bare ikke plads til.

– For hvis du skulle formulere din egen selvstændige mening, så skulle du læse retsdokumenterne, sætte dig ind i retsplejeloven og så videre – og det vil være relativt svært fremfor at læse, hvad der står på Twitter, siger han.

Hvad står så tilbage i dag? Har vi lært noget?

Vincent F. Hendricks:

– Jeg tror, sagen bliver en del af vores kulturskat, en del af vores fælles fortælling, der vil poppe op i ny og næ og blive holdt op mod lignende sager i fremtiden. For den er en form for milepæl ikke bare i forhold til det celebre indhold, men også i forhold til identitetspolitikken og woke-bevægelsen, for måske har sagen medvirket til en større nuancering i brug af gensidige anklager i forbindelse med noget, der kunne smage af MeToo.

Signe:

– Jeg dumpede min eksamen. Jeg ved ikke, om det skyldes sagen, men jeg ved, at hvis jeg havde brugt lige så meget tid på min eksamen, som jeg brugte på Johnny Depp, så havde jeg fået 12.