https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/august/2013-32-skaeldsord-p.jpg
Selvudvikling

Dét er det værste, du kan kalde andre

27. september 2014
af Maria Jönsson Bebe, Q.dk
Foto: Shutterstock
Hvor vi før blev fornærmede og forargede over skældsord og bandeord, der handlede om gud, køn eller kønsdele, skal der i dag stereotyper omkring minoriteter, race og handicaps til, før vi bliver pikerede.

'Sgu' og 'fanden' hørte en gang til de værste sproggloser. Der er løbet meget vand - og en hel del beskidte gloser - gennem luften siden, og i dag er det helt andre ord, der får os op i det røde felt. Jesse Sheidlower, amerikansk sprogforsker og forfatter til bogen The F-Word mener, at tendensen peger i retning af helt nye grænser for, hvad der egentlig er acceptabelt sprogbrug. Og det handler om, at sproget afspejler et samfund, hvor vi gerne vil tage hånd om de svage og leve side om side - trods racemæssige og sociale forskelligheder. Det skriver Dailymail.co.uk

De nye tabu-ord handler om race og kropsbilleder

Det betyder, at racistiske udbrud eller skældsord som 'fede' og 'retarderet' virker mere chokerende, fordi de trækker på negative stereotyper omkring race og handikaps, hvilket de moderne vestlige samfund i langt højere grad ønsker at rumme.

Den amerikanske lingvist Jonh McWhorter kaldes disse termer for sociologisk misbrugende, fordi det ikke handler om områder som Gud, køn eller kønsdele, men om minoriteter, som Vesten ønsker at rumme.

Større empati, -flere nuancer

Det er en positiv udvikling, mener forfatterinden Melissa Mohr, der har skrevet Holy Sh.t: A Brief History of Swearing, og hun bakker op om synspunktet og påpeger, at vi som helhed er blevet mere empatiske overfor mennesker, der har et andet udgangspunkt end os selv. Det betyder større respekt for hinanden og for et mere nuanceret menneskesyn. Hun mener desuden, at moderne mennesker i højere grad bliver følelsesmæssigt påvirkede af ord, der fornærmer mennesker, som ikke passer ind i normen.

Dansk forsker bakker op

Det er Michael Ejstrup, forskningschef i sprog, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, enig i. Noget af det værste, man kan sige - som etnisk dansker til en person af mellemøstlig herkomst - er nemlig 'perker', forklarer han. Til gengælder er ordet 'neger' ikke nødvendigvis længere så negativt ladet.

- Neger på dansk er ikke lige så slemt som på amerikansk. Det afhænger helt af konteksten, men vi har ikke nødvendigvis de samme historiske konnotationer til ordet som amerikanerne, forklarer han.

Til gengæld er det straks er langt mere problematisk at bruge kønsnedsættende bandeord på dansk end på engelsk, hvor ord som for eksempel 'bitch' i dag anvendes lige meget som slang som decideret skældsord. Ejstrup siger:

- Ord som 'møgsæk', 'luder' og 'klam stodder' er ekstremt negativt ladede. Det er noget af det værste, vi kan kalde hinanden, siger han.

Disse skønhedsfejl kan koste dig jobbet - se hvilke her

Sådan afslører din Facebookprofil alle dine hemmeligheder - se hvordan herBandeord hænger sammen med kulturen

Noget tyder på, at hvor skældsord tidligere omhandlede religion, kropslige funktioner eller køn, handler det nu mere om race, handikaps og kropstype. Dét siger i hvert fald Sheidlower, der tror på, at samfundets indstilling til både køn og seksualitet er blevet mindre fordomsfuldt og mere rummeligt.

Michael Ejstrup er enig, men han peger på, at der alligevel er nogle tydelige forskelle på det danske og det amerikanske samfund.

Sproglig værdikamp - en hundredeårsplan

I følge Ejstrup har det for eksempel betydning, at indvandring fra lande udenfor Europa til Danmark er et langt nyere fænomen end i Amerika, hvor indvandring har eksisteret siden landet blev opdaget i 1492. For at illustrere den sproglige barriere forklarer han, at man i visse indvandrerkulture bruger sætningen 'at slå ihjel' uden egentlig at lægge noget videre i det, mens man som dansker næsten ikke kan komme på en mere alvorlig trussel.

Det samme gælder så den anden vej med for eksempel et ord som 'perker', som nogle danskere bruger nærmest som et kælenavn til deres venner og bekendte med muslimsk baggrund, men som af mange mellemøstlige indvandrere opfattes som særdeles nedsættende. Han siger:

- Lige nu gennemlever Danmark en sproglig værdikamp, hvor vi skal prøve at finde en ny fælles holdning til de sproglige begreber. Det er en kamp, der har stået på de sidste 20-30 år, men det tager meget lang tid, inden vi finder et leje. Måske flere hundrede år.

Læs også