Peter Ingemann gik ned med stress: "For mig var det en stor forløsning at stå af"

I 2017 gjorde Peter Ingemann noget, han aldrig havde været i nærheden af før.

Han satte sig ned og skrev en meget ærlig og meget nødvendig mail til sine to chefer på TV 2:

”Kære I to dejlige chefinder. Det her bliver en af de sværeste mails, jeg har skrevet. For den rammer mig dybt og direkte ned i min selvopfattelse som en stærk og positiv person, der kan klare alt, og som altid kan kæmpe sig op af tingene.”

Sådan indledte han sin mail, som siden folder sig ud over flere skærmsider.

Undervejs fik han på sin egen finurlige måde forklaret det dybt alvorlige budskab: Han kunne ikke klare mere. Han kunne ikke kæmpe længere. Og han havde brug for en pause fra tv lige nu.

Tvivl på sig selv

Godt nok ser det let og autentisk ud, når Peter med sin gæve personlighed optræder på tv. Men det er en krævende disciplin at være så meget sig selv, når kameraerne ruller, og alt kan ske.

Ikke mindst når man som Peter Ingemann altid møder på arbejde med en evig tvivl på sig selv. En tvivl, som der kan siges meget dårligt om. Men som også har været en kraftfuld motor igennem hele hans karriere lige fra ”Hammerslag” til ”Ingemann på Vestkysten”.

– Jeg tror altid, jeg må kæmpe med min selvtillid. Om jeg nu gør det godt nok. Det er en evig plage, og det har været svært at leve med. Også for svært til tider. Men samtidig er det også den der tvivl på mig selv, der har givet mig en kæmpe energi til hele tiden at få idéer og kæmpe videre.

LÆS OGSÅ: Ayaan Hirsi Ali: Jeg forventer at blive kaldt racist

- Jeg tror faktisk, mange af os, der stikker næsen frem og står på en scene eller foran et kamera, kæmper med selvtilliden. Det er jo nok også den manglende selvtillid, der får os til at stille os frem og sige, ”Se miiiig,” smiler Peter Ingemann og slår ud med armene.

Selv har han stillet sig frem med de udbredte arme som vært og idémand på dansk tv i mere end 15 år, og gennem tiden har han høstet både tv-priser og høje seertal. Den slags hjælper selvfølgelig på selvtilliden.

– Men kun i nogle få dage, som han siger. For næste gang skal det helst være lidt bedre.

For to år siden blev det hele lidt for godt. På det tidspunkt var han både vært på boligprogrammet ”Nybyggerne”, samtidig med at han rejste rundt i verden og optog den nye sæson af ”Størst”.

Det betød blandt andet, at han i en periode på kun 10 dage lavede optagelser i Orlando, København og i Canada, mens tankerne om det store live-finaleafsnit på ”Nybyggerne” kørte rundt i hovedet på ham.

Faktisk kørte der så meget, at han var nødt til at spise sovepiller for at få lidt søvn. Det havde han godt nok prøvet så tit i sin karriere. Men i begyndelsen af 2017 var visse symptomer værre end normalt.

– I et stykke tid havde jeg mærket, at det hele gik lidt for stærkt. Jeg sov meget dårligt, og jeg havde ikke lyst til at se mennesker, når jeg havde fri fra arbejde. Ikke engang min egen søster, og så er det altså slemt.

- I en periode fik jeg også nogle milde betabloggere mod hjertebanken. Men dem droppede jeg nu igen, fordi jeg følte, de gjorde mig depressiv, siger Peter, som på et tidspunkt kontaktede sin læge, fordi han frygtede, at han var ramt af en depression.

Hun reddede mit liv

Hun var overbevist om, at Peter Ingemann havde sat sig selv i et så skadeligt arbejdspres, at han skulle sygemelde sig.

Straks.

– Det her er bekymrende, slog hun fast og forklarede klart og tydeligt, hvordan fremtiden tegnede sig, hvis Peter blev ved med at løbe i samme tempo for til sidst at blive helt fældet af stress.

– Nogen kommer tilbage på arbejde efter meget lang tid. Andre kommer slet ikke tilbage. Du skal sige stop lige nu, sagde lægen. Men Peter sagde ikke stop. Han stillede sig ind foran kameraerne igen og bød velkommen til seerne med et smil.

LÆS OGSÅ: Le Gammeltoft gik igennem tre spontane aborter: "Jeg stod simpelthen så alene"

I hans øjne var det ikke en mulighed at springe fra, for live-finalen i ”Nybyggerne” nærmerede sig, og bagefter ventede en rejse til Nordkorea med ”Størst”, hvor optagelserne var nøje planlagt.

– Jeg skal bare lige have overstået det næste, lød hans forklaring.

Finalen i ”Nybyggerne” fik han da også overstået. Men da han vågnede næste morgen, var intet forandret, så kort inden afrejsen til Nordkorea sad Peter igen over for sin læge.

Men denne gang kunne han ikke afvise hendes anbefalinger.

– Jeg brød fuldstændig sammen den dag. Hun sagde: ”Nu stopper det.” Og jeg svarede: ”Ja, det gør det.”

- Det er nok den bedste beslutning, jeg nogen sinde har taget, og jeg er helt overbevist om, at min læge den dag ikke bare reddede min karriere, men også mit liv, siger Peter, som efterfølgende gik hjem og skrev den lange mail til sine to chefer.

De reagerede naturligvis og heldigvis med både støtte og forståelse.

Og turen til Nordkorea blev aflyst, uden at de danske tv-skærme gik i sort. Alle har som bekendt lov til at trække stikket. Selv en tv-vært i bedste sendetid.

Lært at sige nej

– Jeg har altid troet på, at det handlede om at kæmpe. Er du i helvede – så gå videre. Men nu kunne jeg ikke fortsætte. Jeg var nødt til at gøre noget andet.

- For mig var det en stor forløsning at stå af. Men jeg havde samtidig følelsen af fiasko, erkender Peter, som var sygemeldt i godt tre måneder, hvor han gik så lange ture med hunden, at han til sidst humpede på grund af en hælspore.

Men han sad også stille hos en stresscoach en gang imellem. Her fik han nogle råd, som han har brugt lige siden, efter han er kommet tilbage til skærmen.

Det betyder, at hans arbejdsform er blevet en anden takket være stresscoachens råd. Han har nemlig lært at sætte grænser for sin arbejdstid.

For eksempel vil han ikke arbejde mere end otte timer om dagen under optagelserne. Og der skal gå mindst to uger, fra han kommer hjem fra en rejse, til han tager af sted igen, så han lige kan nå at lande hjemme hos sin kone og to døtre i huset i Svejbæk ved Silkeborg.

Det lyder måske ikke som de store krav.

Men når man som Peter Ingemann elsker sit arbejde og selv kan se en ny og spændende historie rundt om hvert et gadehjørne, kan det virkelig være svært at sige nej.

Nej'erne

Men undervejs har Peter indset, at nej’erne faktisk ikke har været så dårlige for hans arbejde. Tværtimod. Efter hans mening har de nye rammer faktisk gjort programmerne bedre.

– Ved at sætte de der lidt trælse regler op bliver man jo mere fokuseret og bedre til at prioritere. Jeg har oplevet, at det giver noget andet benhårdt at sigte efter en and i stedet for bare at skyde vildt omkring sig med spredehagl, siger Peter, som også selv er blevet bedre til at styre den evige frygt for ikke at være god nok. Det lille monster, som han kalder det.

– Monstret vil altid være der, men jeg synes, jeg er blevet bedre til at omfavne det og få det til at lægge sig. Helt slipper jeg aldrig for det.

- Det er jeg sikker på, men jeg elsker det jo også, fordi det samtidig hiver mig op ved nakken og hele tiden hjælper mig med at finde på nye idéer. Bæstet gør for øvrigt også, at jeg holder begge ben på jorden og ikke bliver et dumt svin.

Et dumt svin nægter Peter Ingemann at blive, selv om han befinder sig i en verden, hvor albuerne kan være spidse. Og hvor sladderen kan gå hurtigt.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min søn har travlt med sit liv og glemmer os andre

Selv blev han ramt af den under sin sygemelding, hvor nogle personer fra hans egen branche satte en historie i gang om, at Peters pause handlede om et alkoholmisbrug.

– Det blev jeg godt nok ked af at høre. Især fordi jeg selv har en familiehistorie, hvor min far drak for meget. Det er ikke, fordi jeg er asket overhovedet, men jeg kan helt ærligt ikke lide at drikke for meget, for jeg bryder mig ikke om det der kontroltab.

I dag er rygterne for længst gået i sig selv, og Peters stress-sygemelding ligger mere end tre år tilbage. Men han glemmer ikke sin tilstand dengang.

– Jeg er glad for, at jeg nåede at trække stikket i tide, inden det gik helt galt. Min sygemelding var en lektie. Godt nok en hård lektie, men jeg lærte ikke at løbe mig selv halvt ihjel i jagten på den næste succes, siger Peter, som flere gange under dette interview understreger, at han ikke ser sig selv som et offer.

– Jeg har verdens fedeste job, og jeg skal ikke bede om en tudekiks.

- Når jeg engang kommer på plejehjem, har jeg jo så mange historier at fortælle, hvis der ellers er nogen, der gider at høre på dem, smiler han.