Min kæreste og jeg har taget en beslutning. Nu er jeg gået lidt i panik

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg skal flytte sammen i det nye år, og jeg er gået lidt i panik. Jeg har aldrig boet med en kæreste før – og jeg har aldrig haft en så seriøst dejlig kæreste i så lang tid, som vi nu har været kærester.

Det er altså ikke særlig lang tid siden, jeg tænkte, at det måske var umuligt at møde sådan en som min kæreste og indstillede mig på, at jeg både skulle være og bo alene i mange år frem.

Sagen er også den, at jeg har elsket at bo alene. Jeg er virkelig queen of my castle og elsker min lejlighed lige så højt, som jævnaldrende elsker deres førstefødte (Ja, jeg er 31).

Jeg har elsket at kunne være alene præcis, når det har passet mig, for jeg lader op alene. Se alt det ”Sex & The City”, som jeg nu havde lyst til, have fuldstændig styr på, hvor mange kaffebønner der var tilbage og kun tænke på mig selv, når jeg lavede mad.

Men jeg elsker også min kæreste, helt utroligt meget faktisk, og jeg glæder mig til, vi skal have et fælles liv sammen, og vi slipper for at koordinere, at han alligevel altid er hos mig.

Alligevel var der altså en panik, som krøb sig ind på mig. For sommetider kan jeg have svært ved at sige til min kæreste, at nu har jeg altså brug for at være alene – selvom han er der. Hvordan bliver jeg bedre til det?

Og er det ok at gå lidt i panik over hele situationen?

Kh en læser

Svar 1

Kære let-paniske læser

Du har et problem, jeg med ro i sindet kan sige, løser sig selv.

Jeg kan sagtens huske følelsen af, at man altid skal gøre sig umage for sin partner. Sikre, at tingene kører, og at han har det godt. Måske endda kæmpe lidt for at være den bedste udgave af sig selv.

Og jeg kan godt forstå den lette panik ved tanken om, at det lige pludselig er en permanent tilstand, fordi I flytter sammen.

Men bare rolig. Det går over af sig selv. Og jeg tror, at de fleste i lange parforhold nærmere har problemer med, at ingen rigtig orker at gøre sig umage længere, men det er en anden historie.

I skal nok nå til et punkt, hvor du bare kan være, men nogle gange tager det tid, og det er okay.

Det hjælper måske at minde dig selv om, hvad der er dit ansvar og hvad der ikke er.

Du har ansvar for, at du trives og selvfølgelig for at opføre dig ordentligt overfor din partner. Men ansvaret for, at han trives, er ikke dit. Det er ikke din opgave at finde på - og hvis du har behov for at zombie på sofaen med SATC, så gør det.

Vi opdrager stadig piger til at yde omsorg og tage ansvar for andre. Og det er gode og vigtige egenskaber, men nogle gange bør vi alle sammen øve os i at drage omsorg for os selv.

Svar 2

Kære læser

Hvor er det dog dejligt, at du har fundet dig en skøn og sød kæreste, de hænger ikke på træerne og er langt fra nemme at finde i dating-junglen.

På trods af det kan jeg også sagtens sætte mig ind i dine følelser og din små-panikken over, hvordan det dog skal gå med din højtskattede alenetid nu, hvor I skal flytte sammen.

Selv elsker jeg de aftener, hvor jeg kan have total mig-tid, spise pizza i sengen og se alle de afsnit af Paradise Hotel, som jeg har lyst til, uden at skulle forholde mig til andre mennesker, deres tanker, følelser og behov.

Men når det er sagt, så tror jeg egentlig ikke, at du behøver at være så nervøs igen.

Som de ikoniske, tydeligvis meget vise T-shirts siger: “Keep calm and …” og så vil jeg tilføje: “... talk to your boyfriend”.

For jeg tror, at en åben (og kærlig) dialog er vejen frem for jer to.

Så næste gang I har et af de øjeblikke, man jo har, hvor I sidder over for hinanden med flettede fingre, et stearinlys på bordet og kigger hinanden dybt, dybt i øjnene, så siger du:

- Skat (musse, skatterknas eller hvad I nu kalder hinanden af mere eller mindre flatterende kaldenavne), jeg kan mærke, at selv om jeg elsker dig til månen (måske endda til mars) og tilbage, så har jeg et behov for, at vi sætter nogle rammer op for, hvordan vi bor sammen og sikrer, at der stadig er plads til alenetid.

Ej, spøg til side, men pointen er vigtig.

Du bliver nødt til at italesætte dit behov, og så må I tale jer frem til, hvordan I sikrer, at du kan være i det, så stressen og bekymringen over manglende alenetid ikke overstiger din glæde ved at skulle flytte sammen med din dejlige kæreste.

I kan eventuelt aftale, at han i hvert fald en gang om ugen skal have en aftale med nogle venner HJEMME HOS DEM, at han skal tage en tur i teatret eller løbe en meget, meget lang tur, så du har en aften for dig selv.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: