https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/oktober/2012-41-scor-kollega-p.jpg
Kærlighed og sex

Kvinde: Scor din kollega!

12. oktober 2012
aF VIGGA WAGTBERG, Q.DK
Du har luret på ham et godt stykke tid og der er længe til julefrokosten. Scor ham med 6 simple trin.

Din arbejdsplads er et let sted at score - sådan lyder påstanden fra kærlighedsguru Prince of Love.

Carsten Vang, som 'Prince Of Love' i virkeligheden hedder, har lavet flere foredrag og Tv-optræden med Joan Ørting, og er underviser på sexologuddannelsen i spiritualitet og singleliv.

Sådan skriver du en score mail - Send ham en mail han helt sikkert bider på

Arbejdspladsen er perfekt til at score

I følge ham er din arbejdsplads et scoremekka - der skal nemlig meget mindre til på jobbet end på en bar. En blottet ankel er nok til at sætte tankerne i gang hos manden, når han er på arbejde, fordi det pludselig bliver meget mere sensuelt.

"Det er især helt vildt godt at score lige efter ferien, mens vi er stadig lidt frie, åbne og småliderlige" mener Prince of Love.

Lær at flirte i hverdagen - Flirten er i høj grad et socialt smøremiddel, der bringer os tættere på hinanden og giver positive oplevelser

I følge ham er der et par få enkelte ting at huske, hvis du vil score din mandlige kollega:

Sådan gør du:

1. Mange mænd kan være lidt nervøse for at give den gas med flirteriet på arbejdspladsen - de kan blive beskyldt for at udøve sexchikane. For at få den ud af billedet, er det en god idé lige at lade en bemærkning falde om at "det der med sexchikane er da lidt overdrevet" eller noget i den dur. Det får ham til at slappe af.

2. Sig "Jeg føler mig så dejligt afslappet her efter ferien" - afslappede kvinder er sexede.

3. Rør ved ham - bare helt kort. I en arbejdssituation er en finger på armen nok til at sætte fantasien i gang.

4. Rør ved dig selv - du kan for eksempel lade en finger glide hen over dit kraveben. Der skal meget, meget lidt til at flytte fokus og skabe flirt i luften.

5. Hvis du fanger ham i kantinen under frokostpausen, har du en enestående mulighed for at sætte dig ved ham "lidt tilfældigt". Du har hans opmærksomhed - og uden at det virker for åbenlyst. Du har stadig mulighed for at trække den hjem.

6. Udnyt muligheden for at give ham en kompliment, men gør det uden at være for åbenlys. Det er lidt for meget at fortælle ham at han har dejligt brede skuldre osv., men hvis du derimod spørger ham, om han har svømmet meget i ferien, vil han føle sig veltrænet og lækker.

Kilde: Prince of Love, Carsten Vang. Besøg www.princeoflove.dk for yderligere information

Få flere tips og tricks med Q's nyhedsbrev og få de bedste artikler og konkurrencer sendt direkte til dig

Læs også: Guide: scor du drømmefyren

Læs også: Lær at forstå, hvordan mænd tænker

Læs også