https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/marts/2013-12-forste-date-p.jpg
Kærlighed og sex

Her er opskriften på den perfekte date

24. marts 2013
af Maria Jönsson Bebe, Q.dk
Ny undersøgelse af Dating.dk viser, hvad de danske singler foretrækker, når de går på første date. Her er, hvad du skal gøre – og holde dig fra, hvis du skal på den første date.

Danmarks største datingsite Dating.dk har spurgt deres medlemme om, hvilke konventioner der rent faktisk gør sig gældende i dating-land. Og at dømme ud fra svarene er der generelt bred enighed blandt kønnene om, hvor og hvordan en klassisk første date bør forløbe. Vi har derfor strikket opskriften på den perfekte date sammen, så følger du anvisningerne, er succespotentialet bestemt til stede.

> Læs også : Danskerne vil på date i deres ferie

Vi er nærige på den første date

Det virker som om, at vi ikke er villige til at investere de helt svimlende summer på den første date. Således svarer både mænd og kvinder i undersøgelsen, at de max vil spendere 300,- på en date. 10 procent af kvinderne nægter direkte at investere så meget som en krone på deres date, mens det for mændenes vedkommende kun drejer sig om under én procent. Man kan håbe på, at det så kun er på den økonomiske front, at parterne er så "nærige" med investeringerne på en date, og ikke på den følelsesmæssige front.

Våde varer er fint på date

Hvis du skulle høre til det mindretal, der går og overvejer at invitere ham/hende den søde fra kontoret ud på dyr middag som date, så genovervej lige den beslutning. Et overvældende flertal, og det gælder for begge køn, vil meget hellere starte bekendtskabet over en casual date såsom en kop kaffe eller en drink. Hvis man skulle driste sig til at gå mod strømmen og prøve noget andet end de våde varer, skal man nok lige harmonisere efter, om man er mand eller kvinde. Kvinderne vil nemlig gerne overraskes på en date, mens mændene faktisk gerne helst vil indtage et måltid på date med den udkårne. Til gengæld skal du holde dig langt fra både biffen og teatret på din date. Begge fornøjelser ligger, måske overraskende for nogle, helt i bund for begge køn.

> Se billederne: Her er de mest frækkeste sexstillinger

"Hjemme hos mig eller dig" er et no go på en date

Måske er det fordi, at man sjældent kender hinanden særlig godt på den første date, at man er forbeholden med at invitere den anden med hjem, men de ideelle omgivelser for den første date er på neutral grund. Over 71 procent af kvinderne og lidt over halvdelen af mændene foretrækker for eksempel en café som rammer for deres date. Ingen af kønnene kan til gengæld se det smarte i at mødes hjemme hos daten selv, og hos både mænd og kvinder ligger denne mulighed helt i bund på første date.

> Se toplisten : De her ting søger kvinder og mænd i en partner

Ingen gaver tak!

Måske tror du selv, at det er romantisk, hvis du tager en buket langstilkede roser med til din date. Men, så tager du grueligt fejl. Hverken mænd eller kvinder finder det passende at medbringe gaver på den første date. Næsten 75 procent af kvinderne og knap 70 procent af mændene synes, at det er alt for tidligt at udveksle gaver på dette stadie af Jeres bekendtskab. Så spar hellere pengene til, hvis der skulle komme en date nummer to. Til trods for den brede enighed om, at gaver ikke er i orden på første date, er mændene alligevel de mest gavmilde. Knap 18 procent af mændene foretrækker at være gave-givere, mens under én procent af kvinderne finder det givende at forære manden gaver på en date.

Hvem skal ringe først efter en date?

Nogle kvinder mener, at konventionerne byder, at man som kvinde ikke må virke for ivrig, og det derfor er mandens opgave at ringe først efter jeres date. Den forestilling kan vi hermed officielt mane til jorden, for mens knap 75 procent kvinder mener, at begge køn sagtens kan ringe som den første efter en date, er det hele 80,1 procent af mændene, der mener, at det er hip som hap, hvem der ringer tilbage først.

> De her 5 fejl begår de fleste på en date

Disse kvaliteter giver adgang til anden date

Vigtigst af alt, hvilken kvalitet ved aftenen er så den vigtigste, hvis der skal være basis for en date nummer to? For mændenes vedkommende skal det først og fremmest have været hyggeligt efterfulgt af, at de har kunnet være sig selv. Det samme gælder nu også for kvinderne, selvom der her er byttet rundt på de to svar. Således er det for kvinderne retten til at være sig selv, der er aller vigtigst.

Måske er mænd slet ikke så overfladiske endda

Måske lidt overraskende er det endnu vigtigere for kvinden end for manden, at der er en stærk fysisk tiltrækning, det gælder 40,4 procent, mens det for mændene kun er 37,7 procent. Og, måske mest overraskende, set i lyset af ur-forestillingen om den tavse mand og den storsnakkende kvinde, er det, at mændene i højere grad end kvinderne sætter pris på, at snakken har flydt frit på en date. "Kun" lidt over 31 procent af kvinderne ser det som en kvalitet, at der er blevet talt meget på en date, mens det for mændene er hele 37,5 procent, der holder af lidt rask konversering.

Kilde: Dating.dk, Danmarks største datingsite
Svarene er baseret på besvarelser fra 905 kvinder og 1285 mænd

Læs også