Gravid
2. maj 2016

Undersøgelse: Unikke navne kan være en belastning

Alle forældre synes, at deres barn er helt specielt, og mange ønsker, at dette afspejler sig i barnets navn. Men er unikke navne en god idé? Se her, hvad forskning viser.
Af: Anette Snarby / Mammanett.no
Navn til dit barn

Mange forældre ønsker at give deres børn et helt unikt navn, men inden man vælger noget yderst usædvanligt, er det måske værd at overveje, hvordan unikke navne kan påvirke børnene, når de bliver ældre.

For udover at det kan være svært for andre at udtale eller stave de unikke navne, viser et studie, at navnevalget også kan få andre følger.

Her kan du købe søde træbogstaver med dit barns navn >>

Unikke børnenavne kan være en belastning

Studiet blev foretaget af et forskerteam i New Zealand og publiceret i 2014.

Her kom det frem, at hvis du har et usædvanligt og sjældent navn, kan det have en indvirkning på, hvordan andre mennesker opfatter dig som person.

Forskerne undersøgte navne i forskellige regioner verden over og fandt ud af, at jo mere usædvanligt navnet var, jo mere blev personen opfattet som upålidelig eller farlig af andre.

Her finder du søde accessories med barnets navn og fødselsdata >>

Til gengæld blev mennesker med velkendte navne, som var lettere at udtale, opfattet som mere tillidsvækkende.

Tror mere på folk med simple navne

Forskerne brugte forskellige metoder for at komme frem til disse resultater. I et af eksperimenterne præsenterede de udsagn som ’Giraffen er det eneste pattedyr, som ikke kan hoppe’ og sagde, at påstanden kom fra personer med navne, der var hhv. simple og vanskelige at udtale.

Når deltagerne i eksperimentet troede, at udsagnet kom fra en person med et simpelt navn, var de mere tilbøjelige til at tro, at udsagnet var sandt, end når de troede, at det blev sagt af en person med et vanskeligt navn.

Her kan du købe seje wallstickers og tavler med dit barns navn >>

- Det er veldokumentet, at personer med fremmedartede navne har problemer med at få jobinterviews, fortæller Jørgen Ouren fra Statistisk Sentralbyrå i Norge til Mammanett.no.

Og ifølge forskerne bag studiet fra New Zealand ser man også skepsis mod fremmedartede navne i andre sammenhænge.

– Fra anden forskning ved vi, at mennesker tror, at tilsætningsstoffer med simplere navne er tryggere end dem, som har vanskelige navne. Så vi tror ikke, at dette bare er en stereotyp opfattelse af udenlandske navne, siger forskningsleder Eryn Newman til USA Today.

27 stjerners MEGET kreative børnenavne:

Læs også