Test af kombivogne: Her er den bedste
Kombivognen Stokke Trailz (på billedet ovenover) er for andet år i træk dømt ’fri for problematiske kemikalier’ og har fået den bedste karakter ’grøn kolbe’ i Forbrugerrådet Tænks nyeste test.
I testen målte man indholdet af PAH’er, ftalater, flammehæmmere og klorparaffiner, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.
Foruden Stokke Trailz blev karakteren ’grøn kolbe’ også uddelt til én anden kombivogn - nemlig Emmaljunga Edge Duo S.
Her finder du et kæmpe udvalg af testvindende kombivogne - til store rabatter >>
2 kombivogne fik dumpekarakter
2 af de testede kombivogne fik derimod dumpekarakteren 'rød kolbe' pga. et for højt indhold af klorparaffiner – der er tale om mærkerne Hauck King Air og Mountain Buggy Urban Jungle.
Fremtidens barnevogn har de vildeste egenskaber
Middelkarakteren ’gul kolbe’ gik til følgende 3 vogne: Bugaboo Buffalo, Mutsy Evo og Trille Viper 4 – dette pga. mindre mængder problematisk kemi i form af PAH’er .
Stokke: Vi opfylder gældende krav – og mere til
Hos Stokke vækker testresultatet naturligvis glæde:
- Vi er vældigt glade for testresultaterne. Det er vigtig for os, at de allermindste og mest sårbare forbrugere beskyttes særligt. Vi er opmærksomme på, hvilke materialer vi vælger, og vi følger op hos leverandørerne med et omfattende testprogram. Viden om problematiske kemikalier er under kontinuerlig udvikling, og ændringer i reglerne sker regelmæssigt. I Stokke tilstræber vi os på at holde os opdaterede. Vi har som mål, at vores produkter skal opfylde ikke bare gældende krav til problematiske kemikalier, men også debatterede kemikalier, siger Stokkes talskvinde Marianne T. Werner til Forbrugerrådets hjemmeside.
Køb af barnevogn - sådan vælger du den rigtige
Forbrugerrrådet: Vigtigt med kombivogne uden kemi
Stine Müller, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi, er også begejstret:
- Det er meget positivt, når vi ser virksomheder, der på eget initiativ går længere end lovgivningen for at begrænse den uønskede kemi i børns hverdag. Børn udsættes for problematiske kemikalier fra mange kilder i hverdagen, så selvom en kombivogn kun er en lille brik i det puslespil, er det et unødvendigt bidrag til den samlede udsættelse for eksempelvis mistænkte hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer, siger hun.
Læs også:
Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør DETTE
Ny test: Her er den bedste ble til dit barn
Babyudstyr: Det får du brug for til din nyfødte
Babyudstyr - nødvendigt vs. unødvendigt?: