Gravid
16. marts 2014

Sådan har du sex som gravid

Som vordende mor tumler du med stor mave, tonsvis af tanker og hormonelle forandringer – og det kan påvirke din sexlyst. Desuden er rigtig mange kvinder (og deres mænd) bange for, at lagengymnastikken kan skade guldklumpen. Men du kan ånde lettet op. Sex skader hverken dig eller dit barn
Af: Magasinet Mor
https://imgix.femina.dk/media/2d4772dd694043f98c1a719e2a317559.jpg

Det kommer nok ikke bag på dig, men din graviditet påvirker dig både fysisk og psykisk, og der sker rigtigt mange hormonelle ændringer, som du skal vænne dig til. Også når det kommer til sex. Der kan være perioder, hvor du er træt og utilpas. Måske oplever du, at din lyst til sex er nedsat, måske oplever du det modsatte. Begge dele er normalt.

Heldigvis er der ikke noget i vejen for, at du dyrker sex igennem hele din graviditet. I princippet kan du og din partner dyrke sex, som I plejer, og lige så ofte I har lyst, medmindre din jordemoder eller læge har sagt andet. Dog skal du være opmærksom på, om samlejet fremkalder blødninger eller plukveer. I så fald skal du kontakte din jordmoder eller læge.

Der er ingen grundt til at være nervøs for at dyrke sex som gravid - læs mere her

Sex de første 12 uger

I de første måneder af din graviditet kan du mærke, at din krop er begyndt at forandre sig, og mange oplever en nedsat lyst til sex i denne periode. Dine hormoner koger, og disse nye 'forstyrrelser' kan udløse både humørsvingninger og træthed. Har du ikke samme lyst til sex som før, er det vigtigt, du og din partner kysser, kærtegner og nusser - også selvom det ikke fører til sex. På den måde bevarer I nemlig intimiteten og det tætte samvær, og så er det nemmere at genstarte sexlivet senere hen.

Sex fra ca. 12. uge og frem til 30. uge

Efter de første cirka 12 uger øges din sex betydeligt. Det er ikke ualmindeligt, at du kan få lyst flere gange om dagen. Det siges, at du fra 12. uge bliver hurtigere ophidset på grund af de hormonelle ændringer i dine bryster og kønsorganer, der gør dem mere følsomme. Det skal dog tilføjes, at selvom lysten er der, er energien ikke nødvendigvis på samme niveau - og det er også helt almindeligt!

Sexologen svarer på de mest almindelig spørgsmål om sex som gravid

Sex fra 30. uge og frem til fødslen

Nu nærmer fødslen sig, og maven er stor, men du kan sagtens fortsætte med at dyrke sex. Mange kvinder oplever dog, at lysten bliver lidt mindre. Hovedsageligt på grund af, at vi fokuserer på vores størrelse, på guldklumpen inde i maven og på den forestående fødsel. Et godt råd er: Smid tankerne fra dig, og hav masser af sex.

Gode graviditets-stillinger

Når missionæren pludselig er blevet besværlig, og energien til at sidde oven på er i bund, kan det godt virke lidt som en kamp at have sex. Især når du er højgravid. Prøv at eksperimentere med forskellige stillinger og find én, der er behagelig for jer. Her er tre anbefalinger:

• Doggy-style, hvor du læner dig over en sækkepude eller hynde er en god stilling, fordi den aflaster kroppens tyngde.

• 'Ligge-i-ske' med manden bagest. Du løfter det øverste ben, så han kan trænge ind. Stillingen er ikke belastende, og han kan samtidig kærtegne dig.

• Stillinger, hvor du sidder tilbagelænet i en stol eller sofa med benene på gulvet, og han står på knæ mellem dine ben. I denne stilling kan I samtidig have øjenkontakt og kysse.

Sådan kommer I igang med sex efter fødslen

Læs mere om:

Læs også