Igangsættelse af fødslen – hvornår og hvordan?

Omkring hver fjerde fødsel i Danmark sættes i gang. Se her, hvornår og hvordan man sætter en fødsel i gang.

Af: Anne Romanelli

Igangsættelse af fødslen

I 2013 startede fødslen for 24,5 procent af landets kvinder ved, at den blev sat i gang. Tallet er formentlig det samme for 2015, vurderer fødselsekspert Pia Genet Rasmussen.

I sin nye fødselsforberedelsesbog ’Fødselsmod’ beskriver hun bl.a., hvornår man vælger at sætte en fødsel i gang, samt hvordan en igangsættelse af fødslen foregår.

Hvornår sætter man en fødsel i gang?

Ifølge Pia Genet Rasmussen har de fleste hospitaler retningslinjer om at sætte fødslen i gang, når vandet er gået, eller når din graviditet har varet 41 uger og 3, 4 eller 5 dage.

Når vandet er gået:

Hvis barnet ikke er født 24 timer efter vandafgang, er der en meget lille risiko for, at det kan blive smittet

med bakterier, da fosterhinderne, som beskytter barnet mod bakterier, brydes ved vandafgangen. Mange fødesteder tilbyder derfor at sætte fødslen i gang kort tid efter vandafgang. Den gravide kan vælge at tage imod tilbuddet eller ej, og Pia Genet Rasmussen opfordrer i den forbindelse til, at man rådfører sig med fødestedet om, hvad de ville anbefale:

- Hvis du vælger ikke at blive sat i gang, skal du huske at holde øje med din temperatur og kontakte hospitalet med det samme, hvis du får feber, hvis fostervandet skifter farve, eller du begynder at bløde, understreger hun.

Ny undersøgelse: En fødsel er hårdere end et maraton

Når din graviditet har varet 41 uger og 3, 4 eller 5 dage:

Hos nogle kvinder nedsættes moderkagens funktion efter graviditetsuge 42, og der kan derfor være en risiko for, at barnet ikke får nok næring. Det kan gøre det sværere for barnet at klare fødslen, og der er en meget lille risiko for, at barnet kan dø under fødslen, hvis det fødes efter uge 42. Risikoen er størst for overvægtige, ældre, inaktive og rygende kvinder. Derfor tilbyder dit fødested, at du kan få sat fødslen i gang efter 41 uger og 3, 4 eller 5 dage:

- Hvis du fravælger at blive sat i gang, vil du blive tilbudt en CTG-måling, og på nogle hospitaler får du også tilbudt en ultralydsscanning, hvor man ser efter fostervandsmængde, og at barnet bevæger sig. Hvis alt er okay, vil du blive tilbudt at komme igen to dage senere til en ny vurdering. Du vil også blive bedt om at holde øje med, om barnet bevæger sig lige så meget, som det plejer – gør det ikke det, skal du kontakte hospitalet, pointerer Pia Genet Rasmussen.

Andre årsager til igangsættelse af fødslen:

Hvis du har en sygdom (f.eks. forhøjet levertal, sukkersyge eller svangerskabsforgiftning) er det også hensigtsmæssigt at sætte fødslen i gang, da der ifølge Pia Genet Rasmussen ellers er en øget risiko for dit og barnets helbred og liv ved at fortsætte graviditeten.

Hvordan sætter man en fødsel i gang?

Igangsættelse af fødslen kan foregå på flere måder – hindeløsning, hindesprængning, vestimulerende drop, vestimulerende piller eller ballonkateter. Nedenunder kan du se, hvad de forskellige måder indebærer.

Hindeløsning:

Hvis du har åbnet dig mindst 1-2 centimeter, kan jordemoderen lave en hindeløsning, hvor hun med en finger løsner den del af fosterhinden, som hun kan nå i livmoderen, ved at køre fingeren hele vejen rundt. Herved frigives såkaldte prostaglandiner, der er et hormonlignende stof, og det vil for nogle få veerne til at begynde.

Hindesprængning (’at tage vandet’):

Hvis livmoderhalsen er blød og kort, og livmodermunden lidt åben, kan jordemoderen også lave en hindesprængning, hvor hun fører en lang hæklenålslignende hindesprænger op til fosterhinden og med den prikker hul. Det gør ikke ondt, men kan være ubehageligt. Når fostervandet løber ud, vil livmoderen falde lidt sammen, og barnets hoved vil komme ned og trykke direkte på livmodermunden – begge dele kan fremprovokere veer.

4 grunde til IKKE at ligge ned under fødslen

Vestimulerende drop:

Et vestimulerende drop indeholder det hormonlignende stof syntocin, der – som ordet indikerer – stimulerer veerne, og du får droppet i en blodåre på din hånd eller arm. Dosis øges langsomt, da du kan risikere at få vestorm, hvis du får for meget. Vestorm betyder, at du får meget stærke veer med få vepauser imellem, og det er både hårdt for dig og kan medføre, at barnet bliver stresset. Droppet er i en pose, der bliver hængt på et stativ, og du kan godt bevæge dig rundt i det omfang, stativet tillader det.

Vestimulerende piller:

Vestimulerende piller fås som almindelige piller og stikpiller, og de bruges, når livmoderhalsen er meget fast, og livmodermunden stadig er lukket. De indeholder det hormonlignende stof prostaglandin, der kan få livmoderhalsen til at blødes op og sætte gang i veerne. Det kan også være, at der slet ikke sker noget, selv om du måske får piller i mange dage, og det kan være meget frustrerende og stressende for nogle at vente forgæves.

Din øjenfarve bestemmer dine smerter under fødslen

Ballonkateter:

Et ballonkateter er et tyndt, blødt silikonerør, som forsigtigt føres op gennem livmoderhalsen. Herefter sprøjtes lidt saltvand op i kateteret, så der dannes to små ’balloner’. Den ene er lige inden for livmodermunden – den anden uden for. Herved opstår et lille, konstant pres på begge sider af livmodermunden, som derved bliver provokeret til at udvide sig og lave veer. Ballonerne glider som regel ud, når livmodermunden har åbnet sig 3-4 centimeter.

Andre måder at sætte fødslen i gang:

Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at det er muligt at sætte fødslen i gang på andre måder end de førnævnte, men der findes mange andre husråd om, hvad der ellers kan sætte en fødsel i gang. Læs mere om disse råd her

Her kan du købe Pia Genet Rasmussens bog 'Fødselsmod' >>

Læs også:

Tegn på at fødslen er i gang

Hvad er en gennemsnitsfødsel?

Afføring under fødslen: Dét skal du vide!

Fødslens forløb - de 3 faser i din fødsel

Fødsel: Du kan forebygge bristninger

Epidural: Hvilket tidspunkt i fødslen er bedst?