Gravid

Komplikationer under graviditeten - del 1

3. december 2014
af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Den søde ventetid er desværre ikke sød for alle. Her kan du se de mest almindelige komplikationer, der kan opstå under en graviditet.

De fleste bakterier og virusser skader ikke dit barn, men der findes desværre et par undtagelser. (Vaccination, undtagen mod stivkrampe, frarådes dog under graviditeten).

Læs også: Disse gener kan du opleve i din graviditet

Nedenunder finder du en liste i alfabetisk rækkefølge over typiske graviditetskomplikationer (abortering er undtaget).

Komplikationer i graviditeten

Barnet vokser for lidt I nogle graviditeter vokser barnet mindre end normalt, hvilket f.eks. viser sig ved, at maven synes for lille, at du mærker mindre liv, at hormonproduktionen i moderkagen er for lav (måles i en blodprøve), at barnet skønnes til at være for lille, eller at CTG (måling af barnets hjertelyd) ikke er helt normal. Behandlingen er først og fremmest aflastning (og rygestop!), men det kan blive nødvendigt at indlægges til nærmere undersøgelse eller sætte fødslen i gang, hvis man er langt nok henne.

Blødning/pletblødning Selvom du har en normal graviditet, kan det ske, at du bløder en smule, uden at der er noget i vejen. Blødning tidligt i graviditeten kan skyldes, at der er en abort i gang - men det kan også være andre ting: et lille sår i livmoderhalsen, en polyp på slimhinden eller for kraftig fysisk aktivitet. Blødning kan også komme spontant, uden at den gravide har foretaget sig noget, eller i forbindelse med sex. Årsagen til blødningen er, at slimhinden på livmoderhalsen kan bløde, hvis den berøres. Det er ofte uden betydning, men sker det igen, skal du kontakte lægen eller jordemoren.

Læs også: Sådan har du sex som højgravid

For tidlig fødsel Man taler om for tidlig fødsel, hvis fødslen er ved at ske 21 dage før terminsdatoen. Oftest vil den for tidlige fødsel varsles ved, at den gravide mærker tiltagende plukveer, som evt. bliver smertefulde, eller at der kommer blødning. Sker det, skal du straks søge jordemor eller læge - også hvis du har mistanke om, at vandet er gået.

Læs også: Hvorfor føder nogle for tidligt?

Graviditetssukkersyge I graviditeten sker der en omlægning af stofskiftet, så det kan minde om en sukkersygepatients stofskifte. Den gravide kan udvikle svangerskabssukkersyge, som normalt forsvinder ved fødslen. Den kan behandles ved, at kvinder spiser en sukkerfattig diæt og dyrker daglig motion. Du har særlig risiko for at udvikle svangerskabssukkersyge, hvis du har sukkersyge i familien, du tidligere har født et stort barn (>4500 g) eller et dødt barn, eller hvis du er overvægtig. Har du et BMI på over 27, kan du få foretaget en såkaldt glucose-belastning, hvor det måles, hvordan du reagerer på at drikke en portion sukkervand. Risikoen ved graviditetssukkersyge er, at dit barn kan blive større end normalt, eller at der er flere fødselskomplikationer.

Læs også: Gravid? Sådan skal din vægt være

Herpes Herpes er forkølelsessår, som kan opstå omkring munden og kønsorganerne, og et virus, der kan overføres til barnet. Hvis moren får herpesudbrud for første gang i fødselsvejen omkring fødslen, anbefaler lægerne et kejsersnit, da herpes er en alvorlig sygdom for et nyfødt barn. Har moren tidligere haft herpes, er det ufødte barn beskyttet af hendes antistoffer, og risikoen for at smitte barnet er meget lille. Afhængigt af herpesudbruddets størrelse og de gener, det giver moren, kan hun i dette tilfælde godt føde vaginalt. Ved gentagne udbrud i graviditeten kan der gives forebyggende behandling i ugerne op til fødslen.

Klamydia Klamydia er en lille bakterie, der ofte findes i livmoderhalsen og blæren. Har man en infektion, giver den som regel ingen symptomer, men ubehandlet kan den føre til barnløshed. Infektionen kan overføres til barnet under fødslen og give øjen- eller luftvejsinfektion. Klamydia behandles med antibiotika.

Læs mere om klamydia og fertilitet her

Lussingesyge Cirka 2/3 af alle danskere har haft lussingesyge (eller parvovirus/den 5. børnesygdom) som børn og har her dannet antistoffer mod at få sygdommen igen. Sygdommen er mild med lidt feber og rødt udslæt på kinderne, men hvis en gravid ikke har haft infektionen og bliver smittet, kan der være en risiko for barnet. Snak med din læge om det.

Læs mere om lussingesyge her

Kilde: Ulla Rode - Graviditet, fødsel og den nye familie

Læs også: Komplikationer under graviditeten - del 2