Gravid
5. oktober 2016

Jordbærmærker: Hvert tiende barn rammes

Ny opdagelse medfører bedre behandling for de børn, som er hårdest ramt af jordbærmærker.
Af: Elisabeth Lofthus / Mammanett.no
jordbærmærke baby

Op mod hvert tiende barn udvikler fødselsmærker af typen ‘jordbærmærker’ i løbet af én til to uger efter fødslen ifølge Aarhus Universitetshospital (link fjernet).

På det medicinske fagsprog hedder tilstanden hemangiomer. Mærket er en godartet svulst, som udvider vævet. Mærkerne sidder ofte i ansigtet og på halsen, men kan også komme på andre steder af kroppen.

Sådan undgår du, at dit barn får skævt hoved

Jordbærmærker består af en samling udvidede blodårer. De optræder på overfladen af huden som blårøde, svampelignende masser.

https://imgix.femina.dk/jordbaer_1.jpg

Jordbærmærker vokser frem til 1-årsalderen

Ifølge Norsk Helseinformatikk (link fjernet) er årsagen ukendt. Arvelige faktorer har ingen større betydning. Nogle forskere tror, at hemangiomer er væv fra moderkagen, som kommer over i fosterets blod under svangerskabet eller fødslen.

Et hemangiom starter som en lille farveforandring i hudoverfladen. Derefter vokser det hurtigt de første uger, nogle gange helt frem mod 1-årsalderen. Den hurtige vækst kan virke skræmmende, men et hemangiom er ingen kræftsygdom.

Børn med store hoveder bliver klogest

Ved ½- til 1-årsalderen standser væksten, og hemangiomet går ind i en hvilefase. Nogle gange varer hvilefasen blot nogle måneder, andre gange i flere år. Tilbagetrækningen af hemangiomet starter som regel omkring 1-årsalderen.

Forsvinder når barnet bliver ældre

Forskningsansvarlig overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Tine Engberg Damsgaard, fortæller, at de fleste jordbærmærker forsvinder gradvist i takt med, at barnet bliver ældre.

https://imgix.femina.dk/jordbaer_0.jpg

Hos 70 procent af de ramte børn er jordbærmærkerne således væk, når barnet er syv år. Hos 90 procent er de væk, når barnet er blevet ni år.

- I de sværeste tilfælde, hvor jordbærmærket for eksempel har vokset sig så stort, at det har skygget for synet, eller ansigtet er blevet deformt, har vi været nødt til at operere for at rette op på skaderne, fortæller hun.

Derfor ligner et barn sin mor - eller far

Det er heldigvis nu sjældent nødvendigt, efter at lægerne ved hospitalet fandt en ny og bedre behandlingsmetode, fortæller hun.

80 procent kan behandles medicinsk

I mange år fandtes der ingen effektiv behandling mod jordbærmærker, så både forældre og børn måtte bare vente og håbe på, at jordbærmærkerne med tiden blev mindre.

- De hårdest ramte fik behandling med laser eller binyrebarkhormon, men der var en del bivirkninger ved disse behandlinger, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Navlestreng om halsen - hvor farligt er det?

På Aarhus Universitetshospital har man dog siden 2008 behandlet børn med jordbærmærker med en betablokker, som kaldes propranolol. Det har halveret antallet af børn, der har brug for operation for generende jordbærmærker, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital.

https://imgix.femina.dk/jord.jpg

På billedet ses forskellen før og efter behandlilng hos en lille pige. Hun gennengik den nye behandlingsmetode på Aarhus Universitetshospital.

I dag opererer man blot halvt så mange børn som før 2008, da franske forskere ved en tilfældighed opdagede, at betablokkere var et effektivt middel mod jordbærmærker.

Simpelt regnestykke: Så højt bliver dit barn

- Næsten 80 procent af alle børn med jordbærmærker kan nu behandles medicinsk, så mærket forsvinder langt hurtigere end tidligere, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Denne artikel er tidligere publiceret på Mammanet.no, Jordbærmerker - hver tiende baby rammes

Læs mere om:

Læs også