baby der ammer med øjenkontakt til mor
Gravid

Hvor længe bør man amme?

27. maj 2009
af Redaktionen
Sundhedsstyrelsen anbefaler amning i seks måneder. Men er man en dårlig mor, hvis man ikke kan eller vil amme?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ammer i seks måneder, og at de ammer delvist i tolv måneder. Vi spurgte Mama.dk's læsere, hvor længe de gerne vil amme, og svaret viste, at de lytter til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der var nemlig hele 45 procent, som vil amme i 6-12 måneder. Kun 15 procent har ammet eller vil amme i 0-4 måneder. På landsplan viser statistikken, at seks ud af ti kvinder stopper med at amme efter fire måneder.

Hvad mener du?
Hvor længe mener du, at man bør amme?

Læs mere:
Julie Lahmes klumme: Ammemafiaen
Ammende svenskere drikker
SKAL man ikke amme?
Amningens ABC
Hvilken modermælk skulle det være?

Hvem skal styre amningen - dig eller din baby?

Jordemor og babyhvisker Heidi Meyer Vallentin opfordrer mødre til i højere grad at skemalægge og selv styre amningen - og ikke bare tilbyde barnet brystet, så snart det beder om det.

Som nybagt mor - eller for den sags skyld også som ganske erfaren mor - kan det med at amme sagtens virke som en hel videnskab i sig selv.

Hvordan, hvor tit og hvor meget skal man eksempelvis amme sit barn? Og skal man hive brystet frem, hver gang baby giver det mindste tegn på at ville spise - eller skal man i højere grad skemalægge amningen, så det er mor, der styrer?

Jordemor Heidi Meyer Vallentin, der har specialiseret sig i at babyhviske (dvs. at læse babys behov), er klar tilhænger af sidstnævnte - dvs. den skemalagte amning.

Find frem til en ammerutine - og tilbyd først brystet som sidste ressource

På sin blog (Meyermor) skriver Heidi Meyer Vallentin følgende om amning:

At amme 'on demand' betyder at amme på behov. På dansk kalder vi det også at fri-amme. Det lyder jo umiddelbart som det ypperligste, en ammende mor kan gøre for sit ammebarn. Og der går også mange gode råd om, at spædbørn er kloge og ved, hvad de har brug for, så forældrenes vigtigste rolle er bare at sørge for den frie adgang til behovstilfredsstillelse. Men er det nu også det..?

Hvis man fejlfortolker fri-amning til, at amning altid skal være den første ressource, man tilbyder sin baby, vil man, efter min mening, ikke gøre livet nemt for hverken sig selv eller sin baby. Som hovedregel vil jeg sige at 'krav-amning' giver et krævende barn.

Der var en gang en børnelæge, der sagde til mig, at det overraskende nok ikke kræver særlig mange fungerende hjerneceller at være en god baby. Så at lægge ansvaret på den lilles trivsel over i babyens instinkter og reflekser vil indebære risiko for ikke at falde så heldigt ud.

En nyfødt baby vil f.eks. lave søgebevægelser, når den er træt, eller hvis den har luft på tværs. Hvis du i disse tilfælde tilbyder brystet som første ressource, vil det højst sandsynligt komme dårligt tilbage i form af overtræthed eller mere ondt i maven. Babyen vil såmænd da nok amme, men resultatet bliver ikke en glad og veltilpas baby, der tager sig en lang lur. Snarere tværtimod.

Den lilles mave for får meget tynd mælk, og den har brug for pauser, ligesom din mælkeproduktion skal indstilles til at passe til barnets behov. Hvis barnet ammer for ofte, kan der opstå overproduktion, som ikke tilfredsstiller barnet, da det ikke kan tømme brystet i bund til den fede mælk. Ammes der ovenpå en misforstået bøvs, er der sur hytteostgylp til følge, og det kommer sjældent ifølge med en glad bebs.

En baby ved altså ikke altid, hvad der er bedst for den, og den kan komme til at sende forvirrende signaler ud. Derfor er det en god ide at holde et overblik over ammetider og være opmærksom på 'trial and error' (forsøg og fejl), hvad virker -hvad virker ikke? Det kan være en god ide at føre amme-logbog den første tid og sammenkæde babys surhed med ammerutinen. Har du ammet ofte og skiftet rundt på bryst, og hænger det sammen med en sur periode, kan du med fordel forsøge at komme godt fra start næste morgen med gode lange pauser mellem amninger på op til 2-3 timer.

Om Heidi Meyer Vallentin

Jordemor på Herlev Fødegang.

Har desuden i 4 år arbejdet med graviditet, fødsel og barsel hos Annerley Midwives i Hong Kong, hvor hun blev introduceret for fagområdet 'babyhvisken' og specialiserede sig i dette.

Heidi Meyer Vallentin beskriver babyhvisken som en måde 'at søge en dybere forståelse for det usagte behov hos babyen. Hvad er det, baby forsøger at fortælle os med sit kropssprog eller med sin opførsel i form af rutiner og vaner?'.

Evnen til at babyhviske skyldes en kombination af en særlig medfødt evne og bred faglig erfaring med babyer.

Læs mere om babyhvisken her

Du kan følge Heidi Meyer Vallentin på hendes blog Meyermor, som du finder her

Det gælder ikke om at nægte baby brystet, men snarere at holde det som sin sidste ressource, hvis det er tæt på en tidligere amning. Afprøv først dine andre ressourcer. Skal baby bøvses, puttes, stimuleres, skiftes, sutte på sut?

En baby finder tryghed ved, at du ved, hvad du laver. Ved rutiner og genkendelighed. Derfor vil den også finde tryghed ved scheduleret amning. Ved, at du holder lidt track i dagen og forventede ammetider. Den vil hurtigt kæde tingene sammen og vide, hvad den kan forvente i dagens rutine. Dette vil bl.a. hjælpe baby til at blive tydeligere i sine behovsudmeldinger og nemmere at overgive sig til søvn, udover de tidligere nævnte fordele som mindre mavebesvær og en gladere baby.

Det kan altså derfor lyde som om, jeg ikke vil anbefale fri-amning, men så langt vil jeg nu ikke gå. Det er en god ide ikke at være nærig med babserne, indtil en ammeopstart er veletableret, og når der skal optimeres i produktionen, og jeg vil også sige, at hvis baby ikke reagerer positivt på de andre ressourcer, så skal babsen i den grad frigives! Er det kun mælk, der dur, så skal du nok få det af vide… Så kloge er de små pokerspillere alligevel…

Men med ressource-amning gælder det altså om at holde dine kort (babser) tæt på kroppen og først spille de andre (ressourcer) ud. På den måde ender du med at stå med det bedste kort til det bedste tidspunkt.

Her finder du flere af Heidi Meyer Vallentins blogindlæg om amning

NB: Nyere forskning, der er publiceret på jordemoderforeningen.dk, taler derimod for friamning, hvor man efter behov (dvs. når barnet signalerer sult) giver spædbarnet mindre portioner mad med kortere intervaller. Gerne en gang i timen døgnet rundt, idet det er, hvad nyfødte maver er skabt til. Eller 'ved kunstig ernæring give de små og hyppige mængder, som barnets mave er beregnet til'. Ovenstående anbefaling af skemaamning er udelukkende Heidi Meyer Vallentins synspunkt, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre i din specifikke situation, kontakt da evt. din sundhedsplejerske eller en uddannet ammevejleder.

Undersøgelse om amning

Virksomheden Lansinoh - der bl.a. laver ammeindlæg og brystcremer mod ammesår - har netop foretaget en verdensomspændende undersøgelse om amning.

Under undersøgelsen har de talt med hele 13.519 mødre i 10 forskellige lande om deres erfaringer med at amme for at danne sig et bredt billede af, hvordan det ser ud på verdensplan.

De pågældende lande var Brasilien, Canada, Kina, Colombia, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Mexico, Tyrkiet og USA.

Under halvdelen ammer så længe de ønsker

Næsten samtlige af de adspurgte mødre mente, at amning var den bedste løsning i barnets første 6 måneder (eller længere) pga. de helbredsmæssige fordele for både mor og baby samt muligheden for at ’bonde’ via amningen.

Alligevel var det kun 42,4 %, som rent faktisk ammede i så lang tid, og 27,8 % som ammede udelukkende i barnets første 4-6 måneder. Mødrene blev også adspurgt hvorfor de stoppede med at amme og svaret var måske ikke så overraskende.

Smerten ved amning er hyppigste årsag til at stoppe

Men hvad var egentlig de hyppigste årsager til, at mødrene stoppede med amning, før de rent faktisk selv ønskede det?

Svaret er: Smerten ved amning, manglende mælk og for mange vågne nattetimer.

Hyppigste årsager til at stoppe med amning:

  • Det gør for ondt: 21,1 %
  • Der var ikke nok mælk: 21 %
  • Det er for hårdt at vågne midt om natten: 19,6 %
  • Det er for svært at finde ud af, hvor tit baby skal ammes: 14,3 %
  • Det var for svært at lære at amme helt fra starten: 10,6 %

Andre konklusioner om amning og ammestop

Undersøgelsen viste også følgende interessante konklusioner:

  • 73,5 % af mødrene ville ikke stoppe med at amme, hvis deres partner var imod ideen.
  • 32,3 % synes, at amning i det offentlige rum er pinligt.

Køb gode AMME-BH'er her >>

Du kan købe AMMEINDLÆG over nettet her >>

Du finder et stort udvalg af AMMEPUDER her >>

Du kan også finde lindrende BRYSTCREMER her >>

5 gode råd om natteamning

For at lære dit 6 måneder gamle barn at sove uden amning om natten, er der ifølge Helen Lyng Hansen fem vigtige råd, du bør følge - se dem her

De her amme-Bh'er skal du undgå

Når du ammer, er det yderst vigtigt at vælge de rigtige amme-bh’er. Læs her hvorfor - og få gode råd til, hvilke amme-bh'er du skal gå efter - se mere her

Læs også