Brug ikke disse madrasser til baby.
Gravid

Brug ikke disse madrasser til baby

af Ida C.W. Nikolaisen / Mammanett.no 8. juni 2017
Dette bør du i stedet se efter, når du køber madrasser til baby.

Madrasser til baby

Det første år med et barn handler meget om at få barnet til at sove, og du bør derfor tænke godt over valget af madras.

En barnekrop stiller ikke lige så store krav til underlaget som en voksenkrop, men det er alligevel vigtigt for babys søvn (og faktisk også helbred!), at madrassen støtter optimalt om barnets krop.

Ny, fast og ren

Madrassen til spædbarnet bør derfor ikke være slidt, gammel eller blød.

Mor advarer: Søn nær kvalt af sengebeskytter

Landsforeningen for Uventet Barnedød (LUB) i Norge anbefaler således, at madrassen er fast og hård, så barnet ikke risikerer at få næsen gravet ned i madrassen, hvis barnet vender sig om på maven.

En blød madras kan i en sådan situation skabe dårlige vejrtrækningsforhold og dermed give en øget risiko for vuggedød.

Kan baby arve sin madras?

Generalsekretær i LUB, Trond Mathiesen, siger til Mammanett.no:

– Vi får ofte spørgsmål om, hvorvidt babyen kan arve madrassen fra en ældre søskende. Til det er svaret, at det kan man gøre, såfremt madrassen ikke er slidt, blød eller beskidt.

Små justeringer kan mindske risikoen for vuggedød

Rester af babyopkast, urin og afføring kan give en uheldig opblomstring af bakterier. Og hvis barnet ligger på maven og indånder bakterier, kan det forårsage en såkaldt immunstimulering i luftvejene med feberstigning og forstyrrelser i åndedrætsreguleringen til følge. 

Kombineret med en genetisk defekt kan dette i yderste konsekvens forårsage død.

Det er derfor vigtigt, at madrassen er ren, og at man bruger et vaskbart betræk, fortæller Trond Mathiesen.

Jo flere risikofaktorer – jo større sandsynlighed for vuggedød

Han understreger, at når det kommer til vuggedød, har risikofaktorer som maveleje, overophedning, uforsvarlig samsovning og nikotin/rygning større betydning.

Udbredt babytrick forbindes med vuggedød

Men hvis sådanne faktorer er til stede, er det også mere farligt at bruge gamle, slidte madrasser, da flere risikofaktorer virker sammen og forstærker risikoen.

Astma og allergier

Astma og allergier debuterer ofte i de første leveår.

Mennesker sveder meget, når de sover – babyer såvel som voksne. Derfor må madrassen have en tilpas god kvalitet, så den fjerner denne fugt og ikke er klam.

Advarsel: Gør aldrig dette med dit barns tremmeseng

Ellers kan madrassen ifølge det norske Astma og Allergiforbund afgive gas eller andre stoffer, som kan irritere luftvejene og forårsage astma eller allergi.

Hvordan ved man, om en madras er god nok?

Så hvad kan man selv gøre for at kvalitetssikre madrassen til sin baby?

Eivind Gabrielsen, der er daglig leder i Norsk Sengesenter, giver følgende gode råd:

– Der skal stå specifikationer på madrassens mærkat. Hvis der ikke gør det, er der i hvert fald en grund til bekymring. Brug gode og kendte butikker – prøv ikke at få noget billigere. Det skal helst være Økotex Standard 100, siger han.

Vuggedød: Finland har et af verdens laveste dødelighedstal - måske pga. en papkasse! 

Han fortæller også, at valg af materiale er vigtigt, når man skal vælge madras til den lille.

– Det skal være materiale i koldskum. Det er absolut bedst, når det kommer til babyer, fordi det ånder meget bedre. Gå ikke efter det billige alternativ, siger han og tilslutter sig desuden rådet ovenover om, at madrassen under alle omstændigheder ikke må være for blød.

Her kan du købe en Økotex-babymadras i fast og åndbart koldskum - NB: gratis fragt! >>

Denne artikel har tidligere været publiceret på Mammanett.no, Ikke bruk slike madrasser til babyen

8 udbredte babyråd der bare er myter:

7 babyråd, der bare er myter

Babyer lugter ikke af sved på samme måde som voksne, og deres hud bliver lettere udtørret ved for megen vand, så de behøver kun et bad hver anden eller tredje dag (medmindre der selvfølgelig har været en stor eksplosion i bleen). Hvis badet er en del af jeres daglige rutine for at geare ned, så er et bad hver dag også helt fint – husk blot at bruge en babycreme bagefter.Kilde: Parents Magazine

De fleste børn kan sagtens falde i søvn med baggrundsstøj og lidt lys. Hvis dit barn er vant til, at der er aktivitet omkring ham, mens han sover, vil han have lettere ved at sove videre i andre situationer. Og du skal heller ikke liste rundt af frygt for pludselig at træde på et knirkende gulv, der så kan vække dit barn.Kilde: Parents Magazine

Faktisk lærer de helt små børn netop på denne måde, hvordan de skal bære deres vægt på benene og finde deres tyngdepunkt, så at lade barnet stå eller hoppe på dine ben er både sjovt og motorisk stimulerende for dit barn.Kilde: Parents Magazine

Musik i alle genrer kan berige et barns liv på mange måder, men der er endnu ingen forskning, der endegyldigt konkluderer, at lige præcis klassisk musik har en særlig evne til at øge barnets intellekt.Kilde: Parents Magazine

Babyer under 4 måneder evner ikke selv at opfylde deres umiddelbare behov - de kan måske selv få fat i og sutte på deres sutteklud, hvis de har et suttebehov, men ellers har de brug for at vide, at du er der for dem straks, de har behov for det. Først efter 4-månedersalderen kan man forsigtigt begynde at se tiden lidt an ved behov, der ikke er så presserende.Kilde: Parents Magazine

Urin er sterilt, og bleer i dag er meget absorberende, så det er helt fint at vente til om morgenen. Men skift dog dit barn med det samme, hvis du lugter, at det har haft afføring om natten, da barnet ellers har risiko for at få bl.a. blærebetændelse eller urinsvejsinfektion.Kilde: Parents Magazine

Det er bedre at affodre efter behov, da babyer sagtens selv kan fornemme, når de er sultne og mætte. Ved at skemalægge måltiderne, er der tværtimod risiko for, at barnets medfødte fornemmelse for sit eget spisebehov påvirkes negativt.Kilde: Parents Magazine