Gravid

Billede af modermælk hitter: Her er den utrolige historie bag

af Anne Romanelli 20. februar 2017
En mor har delt et billede af to poser modermælk, som hun har udmalket på samme tid fra hvert sit bryst. Og forklaringen på, hvorfor farverne er så forskellige, er forbløffende!

At kvindekroppen er intet mindre end fantastisk indrettet, vidner ovenstående billede om!

Billedet, der i lørdags blev delt på facebook-siden Love What Matters, viser to poser modermælk, som den amerikanske mor Chelsea Pryce pumpede ud på samme tid fra hvert sit bryst.

Forinden havde hun i en periode udelukkende ammet sin ene søn, Osiris, med det ene bryst, og sin anden søn, Hendrix, med det andet bryst. 

Skræddersyet modermælk

- Osiris (2 år) var syg, Hendrix (3 måneder) var ikke. Jeg holdt dem til hvert sit bryst hver dag for at undgå, at babyen også blev syg. Osiris' udpumpede modermælk er til venstre på billedet, Hendrix' er til højre. Hvert bryst producerede altså perfekt skræddersyet mælk til hvert barn. Vores kroppe er fantastiske, skriver Chelsea som kommentar til sit billede. 

Her finder du et stort udvalg af brystpumper >> ... og fryseposer til modermælk >> 

Og det er hun ikke den eneste om at synes.

På blot to dage har over 25.000 brugere reageret på opslaget - bl.a. skriver Shakira Oxby:

- Wow! Det er altså ret utroligt, hvad kvindekroppen kan.

Det er vi helt enige i, og at der rent faktisk er noget om snakken, forklarede jordemor Jette With sidste år, da et lignende billede af modermælk gik verden rundt.

Læs også:

Gode råd når amning gør ondt

Sådan undgår du, at baby gylper 

Amning: For lidt eller for meget mælk? Dét kan du gøre!

Hvad må jeg spise, når jeg ammer?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning

Se også:

 

5 nye anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn:

Mælk Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.
Jern Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere jerntilskud til børn født til tiden i perioden 6-12 måneder. Behovet for jern bør fra 6-måneders alderen dækkes af en jernholdig kost med blandt andet kød og fisk. Børn født for tidligt skal stadig have jerntilskud.
Fisk Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn under tre år ikke får store rovfisk som f.eks. tun. Det gælder også tun på dåse. Årsagen er, at der kan være risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden, og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt.
Gluten Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at glutenholdige produkter gives i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Det vil sige, at glutenholdig kost kan gives, før barnet fylder 6 måneder.
Varieret kost Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at børnene tilbydes mange forskellige smags- og konsistensindtryk allerede fra 6-måneders alderen, og at børnene i denne alder også selv gives muligheden for at gribe efter maden. Læs også: Lær baby at spise selv med BLW-metoden