Familieliv

Vi snakker helt forkert til vores børn: Gør dette i stedet!

af Anne Romanelli 19. april 2016
Mange af de diagnoser, som børn får i dag, bunder faktisk i de voksnes kommunikation med børnene, mener sociolog Anette Prehn.

Du må ikke slå! Hold op med at larme! Lad være med at plage!

De fleste forældre har nok taget disse eller lignende gloser i deres mund for at sætte en hurtig stopper for børnene, når de opfører sig uhensigtsmæssigt.

Sådan sætter du grænser for dit barn

Men faktisk har disse udtryk den stik modsatte effekt, mener sociolog Anette Prehn, der står bag bogen ’Hjernesmarte børn’.

Køb bogen her >> 

Hjernens ’viskelæder’

Det skyldes, at hjernen er sådan indrettet, at når de voksne bruger negationer (’du må ikke xxxx’, ’lad være med xxxx’, ’hold op med xxxx’, ’stop med xxxx’ osv.), så er det netop dét, der kommer bagefter, som børnene fokuserer på – og ikke, hvad de skal eller bør gøre i stedet for.

Derfor bør du ikke sende dit vrede barn ind på værelset

- Jeg kalder det hjernens viskelæder. Det visker abstrakte udtryk som ‘ikke’, ‘lad nu være med’ og ‘hold op med’ ud. Så det eneste, vi gør, når vi nøjes med at sige, ‘du må ikke slå’ og ‘lad nu være med at drille’, er at minde børnene om det, som de ikke skal gøre, forklarer Anette Prehn til Søndagsavisen.

Brug ’hen-imod-sprog’

I stedet for bør den voksne bruge det såkaldte ’hen-imod-sprog’, hvor man bruger vigtige nøgleord, som fokuserer på de handlemåder, man gerne vil fremme hos børnene.

Psykolog: Skældud skader - gør dette i stedet!

- Det er de nøgleord, hjernen bider fast i, fortæller Anette Prehn, som mener, at mange af de diagnoser, som børn får i dag, som f.eks. adhd, faktisk bunder i forkert kommunikation fra den voksnes side:

- Når man ser et barn gå helt op i en spids, er der mange, som sikkert tænker, at barnet har det vanskeligt, eller at det måske tangerer til en diagnose. Men mit lidt provokerende budskab er, at mange af de situationer, hvor børn kører op i det røde felt, er skabt af voksne, siger hun.

Læs også:

De 7 største synder i børneopdragelsen

Det SKAL du vide, når du taler med dit barn

Her er hemmeligheden bag velopdragne børn

Teknik til gidselforhandling er ideel i børneopdragelsen

Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Det er måske lettere sagt end gjort, men opdragelseseksperter er ret enige om dette punkt. - Bevar roen under dit barns raseriudbrud, ellers indleder du bare en magtkamp, og tingene eskalerer. Og børn har ofte også bare raserianfald for at få opmærksomhed, hvilket de jo så opnår, siger den anerkendte børnepsykolog Dr. Hoecker. - Når du taler roligt, viser du, at du ikke lader dig påvirke af barnets raseri – og du er samtidig et godt eksempel for dit barn.
- Når dit barn ‘flipper ud’, er det bogstaveligt talt ude af sig selv. Hans følelser har taget over, og den del af hjernen, der træffer fornuftige valg, er sat ud af spil. Derfor hjælper det ikke noget at tale ham til fornuft. Faktisk vil alt, du gør, bare forværre situationen. Vent, til barnet er faldet ned, før du begynder at tale med ham, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. Og husk til gengæld at rose dit barn, når det opfører sig pænt!
- Nogle gange har et barn bare brug for at få sin vrede ud. Så lad ham!, siger opdragelseseksperten Linda Pearson. - Jeg tror meget på denne løsning, da børnene får deres følelser udtrykt, hvorefter de selv lærer at falde til ro og vinde selvkontrollen igen. Og det sker typisk inden for en overskuelig tidsramme.
- Dette gælder børn under to år, siger børnepsykologen Dr. Hoecker. - Børn i denne alder har normalt et ordforråd på under 50 ord og kan ikke sætte mere end to af dem sammen ad gangen. Prøv at lære dit barn nogle fingertegn for f.eks. sult, tørst, træthed osv., eller bed det pege på, hvad det har behov for. Så kan i måske kommunikere bedre og derved komme et raseriudbrud i forkøbet.
- Børn kan typisk ikke holde deres opmærksomhed rettet mod noget i særligt lang tid af gangen, så de er typisk også ret lette af aflede. Få dit barn til at glemme, at det er rasende, ved at invitere dem med til en anden aktivitet. Og det hjælper altid, hvis du lyder meget entusiastisk: ’Prøv lige at se, hvor fjollet den bamse ser ud! Lad os lige hilse på ham sammen!’, siger børnepsykolog Ray Levi. At holde dit barn beskæftiget med aktiviteter på f.eks. indkøbsture – ved måske at hjælpe mor med at skubbe vognen – kan også forhindre mange sammenbrud.
- Dette er måske det sidste, du har lyst til, når dit barn raser ud, men det kan virkelig hjælpe med at berolige ham, siger børnepsykolog Ray Levi. - Jeg taler om et stort, fast knus, ikke et sødt lille kram. Og sig ikke noget, når du gør det. Knus får børn til at føle sig sikre og lader dem vide, at du holder af dem, selvom I ikke lige er enige.
- At være træt eller sulten er nogle er de største grunde til raseriudbrud, siger børnepsykolog Ray Levi. - Forældre kommer ofte til mig og undrer sig over, at deres børn har daglige sammenbrud, og det viser sig, at de ofte sker på samme tidspunkt af dagen: Før frokost eller sovetid eller tidligt på aftenen. Og det er ikke tilfældigt! Tænk på, hvor gnavne vi voksne selv bliver, når vi er sultne eller trætte.
- Nogle situationer er bare en stor prøvelse for dit barn – som f.eks. at sidde stille på en restaurant. Erkend, når du beder dit barn om ret så meget for dets alder, og hav en belønning klar: ’Mor vil godt bede dig om at sidde pænt og spise din mad. Jeg tror virkelig på, at du kan klare det! Og hvis du gør, så må du se tegnefilm, når vi kommer hjem’, siger opdragelsesekspert Dr. Pearson. Men luft belønningen i forvejen og ikke under et raserianfald! Og mind barnet om den belønning, det har at miste, hvis et udbrud er undervejs.
- De fleste forældre frygter naturligvis offentlige raseriudbrud. Men husk, at frygten kan få dig til at træffe beslutninger, som bare vil føre til flere udbrud, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. - Selv små børn er snu, og hvis du bliver stresset, vred eller giver efter for at undgå et udbrud, så vil dit barn straks fange den og tænke ’Det virker’! Smør i stedet et smil på læben. Studier viser desuden, at det eneste, folk dømmer i forbindelse med et barns raserianfald, er din reaktion på det.
At flytte barnet væk fra ’scenen for anfaldet’ kan få dem til at komme på nye tanker. - Du får barnet væk fra dét, som skabte hysteriet, og når du samtidig løfter hende op og holder om hende, kan den fysiske kontakt være med til at få hende til at falde ned, siger børnepsykolog Ray Levi. Tag også gerne en 'time-in' sammen et andet sted end der, hvor hun blev rasende til at begynde med.
- Måske tror nogle, at det ikke gør så meget at lade sit barn få en småkage før aftensmad, hvis det 'bare er denne ene gang'. Men det vil bare forvirre og frustrere dit barn, hvis det så ikke må næste gang, og få det til at insistere voldsomt, indtil det sker. Det er vigtigt at sætte grænser og følge dem igen og igen, siger børnepsykolog  Gregory Oliver. Det kræver også, at du og din partner er enige om reglerne. Lad dit barn forstå, at det ikke kan betale sig at flippe ud.
- Hvis du hele tiden siger nej til dit barn, bliver ordet til sidst aldeles udvandet, og barnet hører det ikke, eller han begynder selv at bruge det i flæng. Gem ordet 'nej' til de situationer, hvor det er virkeligt nødvendigt som i tilfælde, hvor sikkerheden er på spil, råder børnepsykologen Deborah Roth Ledley. - Når du bare vil have dit barn til at beholde sine sko på i bilen, sig så: ’Bare behold dem på, til vi kommer hjem, og så kan du løbe rundt uden sko, alt det du vil.