Mor og barn
Familieliv

Mor får voldsom kritik: Holder børnefri weekend - HVER weekend

12. maj 2016
af Anne Romanelli
Topmodellen Rachael Finch er kommet under skarp beskydning på Instagram, efter at hun har afsløret, at hun og manden holder børnefri weekend HVER weekend.

Den australske mor og topmodel Rachael Finch har været en populær skikkelse i sit hjemland siden hun sikrede Australien en tredjeplads i Miss Universe 2009.

Men i øjeblikket lader det til, at hun har flere kritikere end fans.

Kendt model forarger med babybillede

Hun har i hvert fald skabt stor debat, efter at hun på sin Instagram-profil afslørede, at hun HVER weekend sender sin 2-årige datter Violet hjem til sin bedstemor, så hun selv har optimale betingelser for at pleje sit forhold til barnets far, Michael.

- Vi synes, at det er virkelig sundt for vores forhold. Og når vi henter hende om søndagen, har vi 100 procent energi, forklarer hun.

Deler vandene på Instagram: Styrkeløfter som højgravid

Voldsom kritik

Dén beslutning har affødt stærke reaktioner hos andre Instagram-brugere, som bestemt ikke køber forklaringen.

Bl.a. skriver brugeren reinevs: - En mor er en, der er der for sine børn, så meget hun kan. Ikke en, som kun er der, når det lige passer hende. Du vil mærke konsekvenserne, når hun er voksen og ikke har nogen interesse i et forhold til sine fraværende forældre.

Er det OK at holde ferie uden børn? Dét mener familievejleder Lola Jensen!

Og magnum_devastator har følgende sarkastiske kommentar: - Jeg elsker, når børn bliver betragtet mere som en byrde end som en gave.

Til kritikken svarer Rachael Finch: - En mor bør aldrig føle, at hun ikke er god nok, når hun gør alt for at få sit barn til at føle sig sikker, glad og elsket. Kun barnets forældre ved, hvad der er bedst for barnet, og det skal de tro på. Jeg værdsætter virkelig det forhold, som Violet har til sin bedstemor, og jeg tror, at det er en af de vigtigste relationer, et barn kan have.

Så mange synes, det er OK at holde ferie uden børnene

Kendte tvillingemødre:

Læs også