Familieliv

Konflikter gør godt - lær dit barn at løse dem selv!

Af Anne Romanelli 28. august 2017
Foto: Pantherstock
Når dit barn er oppe at toppes med en fra institutionen eller skolen, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Her kan du se, hvordan du lærer dit barn at håndtere konflikter...

Har du det med at bekymre dig voldsomt eller ligefrem skride irettesættende ind, når dit barn havner i en konflikt i sin børnehave eller skole?

Så bør du måske slå koldt vand i blodet og trække dig lidt i baggrunden - for konflikter (i hvert fald de små af slagsen) kan rent faktisk være sunde for dit barn. Det forklarer psykoterapeut og tidligere skolelærer Iben Sandahl til dr.dk.

Sådan lærer du dine børn at enes

- Småkonflikter børn imellem er til for, at børnene får afprøvet de sociale spilleregler. Nogle gange lærer de at gå på kompromis med deres egne behov, andre gange bliver de tilfredsstillet. Begge dele er vigtige forudsætninger for at begå sig socialt og ruster dit barn til de konflikter, det møder senere i livet, siger hun.

Børn bør lære konflikthåndtering inden skolestart

Især er det vigtigt, at dit barn har lært at håndtere konflikter, inden det når skolealderen.

Sådan opdager du mobning (og sådan gør du bagefter!)

- Skolen er en helt anden hverdag og virkelighed med færre og mindre opmærksomme voksne. Hvor børnehavepædagogerne måske selv opsøgte børnene, når der var konflikter, har lærerne og SFO-pædagogerne i højere grad en forventning om, at børnene kommer og henter en voksen, hvis de har brug for hjælp, siger Iben Sandahl.

Voksne bør kun hjælpe ved større konflikter

Barnet skal altså lære at kunne forsvare sig og sige fra selv, hvis nogen overskrider dets grænser.

Lær dit barn at få venner

Men det kan godt være, at der skal voksenhjælp til, hvis det ikke i første omgang virker selv at sige 'stop' til dem, der driller. Og her skal du gøre meget ud at at fortælle dit barn, hvem det kan gå til i sådanne situationer.

- Voksenindblanding bør kun ske, hvis dit barn er ked af det over længere tid, eller hvis der i skolen har været en konkret voldsom episode med et andet barn, som kræver mægling eller yderligere opklaring. Selv om der er færre voksne per barn i skolen, er det stadig en tryghed for barnet at vide, at der er voksne, som kan hjælpe en ud af en svær situation, siger Iben Sandahl.

Hjælp dit skolebarn til bedre trivsel

Her er hendes 6 bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn med at håndtere konflikter.

Tal med dit barn om, hvad I synes, der er okay derhjemme. Fortæl, at andre familier ikke nødvendigvis har det på samme måde, og at det også er i orden, fordi vi jo er forskellige. (Dog er det aldrig ok at slå og lignende!). Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk
Øv jer derhjemme i, at et nej er et nej, og at grænser skal respekteres. Også når det gælder konflikter jeres børn imellem. Har I f.eks. talt om, at når lillesøster slår, så er det okay at sige nej? Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk
Ros dit barn, når det har handlet i overensstemmelse med jeres værdier og har formået at finde en løsning på en konflikt – om det så er at gå væk fra situationen, sige fra eller hente en voksen. Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk
Mød dit barn i fortvivlelsen, lyt når hun/han fortæller, og perspektiver situationen: Hvad gik forud for konflikten? Opførte han sig måske sådan, fordi det var en lang og trættende skoledag? Og mon ikke  det er bedre i morgen? Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk
Vær mild og forstående over for andres 'fejl'. Derved vil dit barn også lære at være overbærende og ikke dømmende overfor andre og sig selv. Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk
Fortæl barnet, at det skal gå til en voksen, hvis det ikke kan håndtere en konflikt selv. I skolen er de voksne ikke i børnenes nærhed konstant, som de er i institutionerne, og det forventes også i højere grad, at børnene klarer småkonflikter selv. Men selvfølgelig skal børn være trygge og vide, at der er voksne at gå til også i skolen. Forklar derfor dit barn om skoledagens struktur med timer, frikvarter og SFO, hvilke voksne der hører til hvor, og hvem barnet kan gå til, hvis det er nødvendigt. Kilde: Psykoterapeut Iben Sandahl/dr.dk