Familieliv

Ekspert: Her er den ideelle aldersforskel mellem søskende

af Anne Romanelli 7. januar 2016
En norsk familieekspert mener at have svaret på, hvad den optimale aldersforskel mellem søskende er.
Den norske familieekspert og pædagog Elisabeth Schönbeck har arbejdet med små børn i mange år og har desuden udgivet bogen ’Lillesøster hopper i fallskjerm’ om forskelle mellem store og små søskende.   Læs også: Den ældste i søskenderækken er klogest   Via hendes store erfaring med børn mener hun at have fundet svaret på et spørgsmål, som mange forældre måske stiller sig, inden de udvider børneflokken: Hvad er egentlig den ideelle aldersforskel mellem søskende?
  Barnet skal først over sin separationsfase   Elisabeth Schönbeck mener således, at den optimale aldersforskel er 3-4 år:   – Der bør være tre til fire år mellem hvert barn. Det er netop dét, som ikke er det egoistiske valg. Når et barn har nået den alder, er det ovre sin individuations- og separationsfase, og først der er barnet klar til at kunne få en søskende, siger Elisabeth Schönbeck ifølge Søndagsavisen til TV2 Norge.   Læs også: Den yngste i søskenderækken er sjovest   Familieeksperten vurderer, at mange børn ikke har tid til at knytte sig ordentligt til forældrene, hvis der kommer andre søskende ind i billedet for tidligt. Derfor er det vigtigt, at overveje aldersforskellen, så det enkelte barn kan nå at etablere 'en grundlæggende tryghed, som de får behov for senere i livet', råder hun.  

I denne bog finder du gode råd til, hvordan du skaber gode relationer mellem dine børn >>

Læs også:

Sådan undgår du søskendejalousi   Derfor er det godt at få to børn   Søstre giver større lykke end brødre   Ekspert: Vigtigt at behandle sine børn ULIGE

Drengefamilier får oftest endnu et barn

Din placering i søskenderækken påvirker, hvilket job du får

7 myter om søskende - sandt eller falsk?

7 myter om søskende - sandt eller falsk?

Ældre søskende er mere ansvarsfulde end yngre! - Delvist sandt. Som den førstefødte har det ældste barn typisk solet sig i meget opmærksomhed og er blevet rost meget af de stolte forældre, og med dette følger ofte også et højt forventningspres (som forældrene bevidst eller ubevidst lægger). Når der herefter kommer mindre søskende til, har den ældste allerede fået 'hvor er du dygtig'-rollen og kan føle, at det forventes, at han/hun hjælper til med den lille. Rollen som den dygtige og ansvarsfulde følger med ind i voksenalderen, men mange gange kun i familiens rammer. I andre situationer kan det se helt anderledes ud, f.eks. i erhvervslivet. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra Læs også: Den ældste i søskendeflokken er klogest
Konkurrencen er større blandt søskende af samme køn! - Falsk. Uanset om søskende er af samme køn eller ej, så kommer der altid til at være en vis form for konkurrence. I en bror- og søsterrelation, hvor søsteren er ældst, opstår der dog typisk færre konflikter. Er bror ældst, kan søster måske pludselig en dag overstråle ham, da piger gerne udvikler sig hurtigere, og det kan være hårdt for drengen. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Sådan undgår du søskendejalousi
Det yngste barn er vildest! - Delvist sandt. Når lillebror/søster kommer til verden, har han eller hun allerede en ældre søskende, som har rollen som den ansvarsfulde og pligtopfyldende. Den yngste må derfor finde en anden rolle for at få mors og fars opmærksomhed. Det resulterer ofte i, at den yngste bliver lidt mere uregerlig og vild. Det gælder dog mest i familiens rammer og kan se helt anderledes ud ude i 'samfundet'. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Den yngste i søskendeflokken er sjovest
Enebørn er egoistiske! - Falsk. Dette er en myte, der opstod i 'gamle dage', hvor børn måske ikke gik i institution og mødte så mange andre børn uden for familiens rammer. Det siger sig selv, at et barn, der kun har haft kontakt med voksne frem til 6-årsalderen bliver påvirket af det. Men i dag kommer de fleste enebørn ind i større grupper af børn tidligt, hvilket betyder, at de får 'normale' relationer til andre børn. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Størst, yngst, mellemst eller ene? Få det bedste frem i dit barn!
Stor aldersforskel gør det svært for søskende at få et tæt forhold! - Ikke nødvendigvis. En søskenderelation er livslang og faktisk den længste relation, vi har. Visse søskende med stor aldersforskel har måske ikke så stort udbytte af hinanden under de tidlige barndomsår, men kan få stor glæde af relationen senere. Man kan sagtens finde hinanden senere i livet, selvom man måske ikke har været så tætte som små. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Søskende - hvilken aldersforskel er bedst?
Det mellemste barn er usynligt og 'behagesygt'! - Delvist sandt. Det specielle ved det mellemste barn er, at han/hun først prøver at være den mindste for så at måtte overgive pladsen til en yngre søskende - og så pludselig havner i midten. Forskning viser, at de mellemste børn typisk er fleksible og gode lyttere. I søskendeflokken er de diplomatiske og agerer mellemled mellem de ældre og de yngre søskende. De trækker sig også tit tilbage, da de ikke gider høre på mere brok. Det fører ofte til, at de har svært ved at tage stilling og ændrer holdning tit. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Ældst, yngst, mellemst eller ene? Få det bedste frem i dit barn! 
Børn skal behandles ens! - Falsk. Det er meget misforstået, at man skal behandle alle i en søskendeflok ens. Forældre gør det naturligvis i bedste mening og vil ikke gøre forskel på deres børn, men det er lige dét, de bør gøre! Ingen børn er ens, og alle har forskellige behov. Det bedste er at tage det enkelte barns personlighed, behov og interesser i betragtning. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, Magasinet Måbra. Læs også: Ældst, yngst, mellemst eller ene? Få det bedste frem i dit barn!