Carinas legegruppe har over 800 medlemmer
Carina Hoffmann fra Hillerød er pædagogstuderende og enlig mor til Claudia. Og sidste forår fik hun en fremragende idé, da hun gik en tre måneder lang læseferie i møde:
For at undgå, at hun og datteren skulle kede sig alt for meget, dannede hun Legegruppen Nordsjælland på Facebook, hvor forældre, bedsteforældre, børnepassere, tanter, onkler m.m. kunne mødes helt uforpligtende til legeaftaler på de lokale legepladser, biblioteker eller andre udflugtsmål:
- Jeg ville gerne ud af hjemmet. Ud på de mange legepladser med Claudia og undgå at sidde for meget med tablet og computere. På Facebook kunne jeg både få kontakt med veninder og dem, de kender - og dem, de kender. Vi kan nå hinanden på en lettere måde, siger Carina Hoffmann til lokalavisen.dk.
Og Carina var langt fra den eneste, der syntes, at det kunne være en god idé. På blot et år har Facebook-gruppen fået over 800 medlemmer. I skrivende stund er der i alt 808 af slagsen, og tallet kan hurtigt vokse, for alle er velkomne til at melde sig ind.
Gratis app finder legekammerater til dit barn - lige dér hvor I er!
Ikke kun en legegruppe
Faktisk er Legegruppen Nordsjælland ikke kun en legegruppe, men også et sted, hvor medlemmerne spørger hinanden til råds online og deler viden om bl.a. institutioner og arrangementer for børn i området.
- Vi voksne samler os i et fællesskab, og samtidig mødes børnene og får et socialt netværk, som bliver udvidet stille og roligt. Min datter efterspørger tit at komme ud med legegruppen. Hun synes, det er hyggeligt, at der altid er nogen er lege med. For hende er det også rart at møde nogle af de børn, hun engang skal gå i skole med, siger Carina Hoffmann, som desuden fortæller, at legegruppen har banet vejen for, at folk fra forskellige kulturer har mødtes.
Lær dit barn at få venner - 5 gode råd
Bl.a. har legegruppen fået kontakt til nogle flygtningefamilier online, og de har også deltaget med stor succes:
- Børnene er ret ligeglade med, om de taler samme sprog. De leger bare på kryds og tværs, fortæller Carina Hoffmann.
Sådan fungerer legegruppen
Når medlemmer af legegruppen aftaler at mødes, tager de, der har lyst, lidt mad og drikke med til alle, og mens børnene leger, går snakken blandt de voksne.
20 tips til sjove udendørslege
Nogle gange er der mange deltagere – andre gange få. Men hver gang er der gode oplevelse for alle parter. F.eks. arbejder Carina nu også på at få lavet nogle rabatordninger, så gruppen kan komme billigere ind på f.eks. Den Blå Planet eller i børnebio i Hillerød.
Er du interesseret i at få et større indblik i, hvordan legegruppen fungerer, kan du evt. møde op, når Legegruppen Nordsjælland fejrer 1 års jubilæum den 23. april fra kl. 10 på naturlegepladsen Eghjorten i Hillerød. Ligesom på Facebook-profilen er alle nemlig velkomne.
Vind billetter til Cirkus Summarum - deltag gratis her!
Sjove mor-citater: