5 puttebommerter, du tager dig selv i at lave gang på gang

Det kan godt være diverse sundhedsplejersker og pædagogiske eksperter beskriver den daglige putteseance som en enestående mulighed for at få nærvær og gode snakke med vores børn ved sengetid. Og det er skam også rigtig dejligt. Men lad os nu bare være ærlige – nogle gange vil man bare rigtig gerne ind og se ”Landmand søger kærlighed” i fjernsynet kl. 20, i stedet for i jævnt tempo at hente vand af kop, synge Lille Peter Edderkop og lægge dynen over junior for 23. gang.

Vi har listet fem klassiske situationer, der får putteseancen til at trække ud i timevis:

1. Når dit barn er ved at falde i søvn, og du tænker: ”Den er hjemme”

I 1998 blev daværende Venstre-formand Uffe Ellemann citeret på forsiden af Ekstra Bladet for at sige ”den er hjemme” om folketingsvalget, der blev afholdt dagen efter. Nogle påstår, at det hovmodige citat kostede ham valgsejren og dermed også statsministerposten.

Og det er faktisk helt det samme, der sker, når du ligger ved siden af juniors seng og lytter til dit barns vejrtrækning, der langsomt bliver roligere og roligere. For i det sekund, du så meget som tillader dig at tænke tanken ”DEN ER HJEMME NU”, er det stensikkert, at junior spærrer gluggerne op igen, frisk som en teenager, der har drukket 10 Red Bull. Og så har den lille uartige tanke altså kostet dig et afsnit af ”Landmand søger kærlighed”.

2. Når du kommer til at stoppe op på gulvet, imens du lister dig ud af værelset

I kender nok begrebet "a deer caught in the headlights". I stedet for en hjort, er det bare dig, der prøver at komme ud af soveværelset så lydløst som muligt - uden held. Bare den mindste knirken fra en brædde i gulvet eller skramlen fra en legoklods, registreres på mystisk vis i dit sovende barns hjerne – og når du så i panik stopper op midt på gulvet for at agere stenstøtte, lyder det helt sikkert: ”Hvad skaaaal du, moarh?!/faaaahr?!”. Og så er vi tilbage til start igen.

LÆS OGSÅ: 13 mysterier vi ikke forstår, når det kommer til vores børn

3. Når du kommer til at kigge dit barn i øjnene i indslumringsfasen

Alle, der har prøvet at være forældre i mere end et par måneder, ved, at man aldrig – aldrig! – må få øjenkontakt med et barn, der er ved at falde i søvn. Det svarer til at stå overfor et rovdyr og stirre det direkte i øjnene. Not a good idea.

Alternativt kan du knibe dit øje åbent til en lillebitte diminutiv sprække, hvis du har brug for at finde ud af, om junior har lukkede øjne.

4. Når du rækker barnet en lillefinger…

Det kan være svært at være principfast, hvis dit energiniveau er lavt, og du mest af alt drømmer om at smide dig på sofaen med en pose Haribo Mix og se ”Hammerslag”. Og så er det, du kommer til at slække på dine principper og lover at hente mere vand, selvom dit barn allerede har drukket fire kopper og slet ikke er mere tørstig, men bare har regnet ud, at jo mere mor eller far er i gang, jo længere tid er der fest. Og når du så har hentet mere vand, så er dit barn også lige pludselig sulten og vil have en banan, og så er sutten ikke den rigtige, dynen har det forkerte betræk på, bleen kradser… – og ja, så ruller lavinen igen og ”Hammerslag” er for længst slut.

LÆS OGSÅ: 13 ting, jeg har lært af at være mor til en tumling

5. Når du selv liiiige lukker øjnene i fem minutter

Den sidste er en klassisk bommert, som dog ikke kan tilskrives dit barn, men dig selv. Det er fristende at lukke øjnene lidt og tage en slapper, når du nu alligevel forsøger at undgå øjenkontakt med junior i indslumringsfasen. Spol frem til to en halv time senere, hvor du vågner med hold i nakken, en sovende arm og belægning på tænderne – ganske vist dejlig udhvilet, men langt over din egen sengetid…