Danica Curcic om det overnaturlige: "Der er meget, vi ikke kan forklare"

Skuespiller Danica Curcic er 35 år og kom til Danmark fra Serbien som et-årig.

Hun har blandt andet spillet med i "Fasandræberne" og "Undtagelsen", og flere teaterstykker på Det Kongelige Teater, og så modtag hun i 2020 Kronprinseparrets kulturpris.

Nu er hun aktuel i den nye Netflix-serie ”Equinox,” der får premiere d. 30 december, hvor hun spiller hovedrollen, Astrid, der sætter sig for at undersøge sin storesøsters forsvinden 21 år tidligere.

Hvordan vil du beskrive ’Equinox’ for en, der ikke har set den?

- Jeg vil beskrive den som en overnaturlig thriller. Der er helt klart nogle elementer, jeg ikke synes, man har set på dansk tv før.

- Man er hele tiden i tvivl om, om det er noget, der foregår i hendes hoved eller ej. Derfor kan man også tillade sig at gøre universet bredere og lidt mere absurd.

Hvad var det i manuskriptet til ’Equinox’, der talte til dig?

- Hele laget med, når virkeligheden møder det overnaturlige, er sindssygt spændende. Det er en vildt spændende rejse til en hovedkarakter, som bliver sygeliggjort hele sit liv og barndom, og som har troet at alt det, hun har set, og de syner hun har haft, har været mareridt. Men finder så ud af som voksen, at der måske er en sandhed i det. Det, synes jeg, var sindssygt interessant.

Vi ser Astrid som lille, og de ting, hun husker, fra da hendes søster forsvandt. Hvad er dit eget allerførste minde?

- Jeg husker meget tydeligt det hus, vi kom til, da vi kom til Danmark.

- Jeg kan også huske noget, der virkelig skræmte mig. En kæmpe menneskestørrelse bamse, en flodhest, som egentlig smilede, men fordi hovedet var så tungt, så man ikke, at den smilede.

- Jeg drømte tit, at den åd mig og min lillebror. Jeg turde ikke sige, jeg ikke ville have den, for jeg var bange for, den ville slå mig ihjel. Jeg havde den stående ved sengen i to år, indtil min mor en dag spurgte, om jeg overhovedet ville have den.

- Jeg var også ret sikker på, at jeg så ånder, da jeg var lille. Jeg havde helt klart en vild fantasi og var meget sanselig.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen: ”Troen på det overnaturlige har altid været en del af mit liv”

Hvad betyder fortiden for dig?

- Fortiden er vel det, vi er gjort af, og som vi hele tiden kæmper mod og med - på godt og ondt. Det er alt det, man kommer med fra ens familie. Det handler serien jo også lidt om.

Har du prøvet at blive indhentet af fortiden?

- Selvfølgelig er der ting, der pludselig rammer en, som man måske har fortrængt. Så bliver man nødt til at kigge på, hvad der er sket og hvorfor. Det indhenter mig nogle gange.

Tror du selv på det overnaturlige?

- JA! Jeg banker under bordet tre gange, og spytter mig over skulderen, når jeg ser en sort kat. Det er ikke fordi, jeg sådan rigtig tror på det, men jeg er sådan lidt ”why not?” Jeg tror på energier og på, at der er ting, der sker af en grund.

- Jeg tror på det overnaturlige på den måde, at jeg tror, der er meget vi ikke kan forklare. Vi er meget drevet af logik og ting, vi kan putte i kasser. Jeg tror, at der er en hel verden, vi godt kan træne os til at være bevidste omkring. Det uforklarlige og som vi ikke nødvendigvis kan sætte en finger på, hvad er.

Hvad kan så gøre dig bange?

- Der er SÅ mange ting. Jeg kan stadig have svært ved at sove i mørke. Jeg drømmer ekstremt meget og kan nærmest skrive romaner om dem hver morgen. Det hænger også meget godt sammen med det fag her. Hvis jeg har spillet en vanvittig scene, kan jeg drømme om den i tre dage.

LÆS OGSÅ: Oh Land: For mig er tiden det vildeste plaster

- Og så alt sådan noget, der hedder forlystelser. Det er ren dødsangst. Jeg har også været meget bange for at flyve, men er kommet lidt over nu. Det er jo det gode ved, at Corona gør det lidt svært at flyve, selvom jeg rejser at rejse.

Hvordan reagerer du, når du er bange?

- Jeg sveder i hele kroppen, jeg får ondt i lænden, jeg begynder at hyperventilere, og så har jeg brug for rigtig meget bekræftelse omkring mig.

Du modtog jo kronprinsparrets kulturpris for nylig, hvad det betød for dig?

- Ja for helvede. Det er så sindssygt.

- En ting er at modtage en skuespillerpris, som også er kæmpestort i sig selv, men at få en kulturpris, føles som et stort og smukt ansvar at få. Det med at have serbiske rødder, giver endnu et lag, som bare er lidt vildt altså. Det har været enormt rørende – også for min familie.