Nogle kalder det intuition, andre kalder det spirituelle beskeder. Julie Berthelsen er vokset op i en kultur, hvor troen på ånder, guder og fortidens kraft har været en naturlig del af livet, og hun stadig dyrker. Flere gange har Julie oplevet at modtage
18. januar 2019

Julie Berthelsen: ”Troen på det overnaturlige har altid været en del af mit liv”

Nogle kalder det intuition, andre kalder det spirituelle beskeder. Sangerinden Julie Berthelsen er vokset op i en kultur, hvor troen på ånder, guder og fortidens kraft har været en naturlig del af livet, som hun stadig dyrker. Flere gange har Julie oplevet at modtage åndelige beskeder, eller mærket tilstedeværelsen af energier. Nu åbner hun op om, hvordan hun bruger det åndelige i hverdagen.
Af: af Michelle Løvstrup Thejls
Julie Berthelsen

Foto: All Over

For noget tid siden arrangerede Julie Berthelsen og hendes svigerinde en kreativ workshop, hvor deltagerne skulle lave malerier og skulpturer. Svigerinden havde lige fået fingrene i nogle håndskårede metalskabeloner, som var over 100 år gamle, og hun havde derfor sagt til workshopperne, at de kunne bruge alle skabeloner bortset fra dem. En havde alligevel taget dem og var i fuld gang. Lige da svigerinden skulle til at sige noget, fik Julie en åndelig besked. - Min svigerinde blev lidt nervøs, da hun så, at en af deltagerne var i fuld gang med at bruge skabelonen, men jeg fik bare en totalt klar besked. ”De” (tidligere ejere) var så glade for, at skabelonerne blev brugt. Det kom ud af det blå, men jeg var slet ikke i tvivl. Det er hverken første eller sidste gang, Julie har haft en spirituel oplevelse, og hun tror på, at der er mere mellem himmel og jord, og at der er en mening med de fleste ting. Hun er vokset op i en kultur, hvor troen på ånder, guder, fortidens, forfædrenes og naturens kraft spiller en stor rolle, og derfor har det altid ligget naturligt til hende at dyrke sin spiritualitet. LÆS OGSÅ: Chefredaktøren: Led dig selv med hjertet - Troen på det overnaturlige har altid været en del af mit liv. Spiritualiteten er min forbindelse til det guddommelige i livet, som for mig oftest er forbundet med kærlighed, medmenneskelighed og troen på, at der er mere end bare det her, og det er meningsfyldt for mig. Det er på en måde blevet en form for trosretning. Hun fortæller, at hun ikke kan kommunikere direkte med ånder, men at hun sagtens kan sagtens fornemme energier på den måde, at hun kan gå ind et sted og tænke: "hold da op, der er helt sikkert noget i det her hus". Og dét har hun da også oplevet.

Huset skulle renses

- Jeg har oplevet at føle en så stærk dårlig energi i et hus vi boede, at jeg blev nødt til at få noget hjælp til at få det væk, fordi det påvirkede mig og min mand til det dårlige. Når vi ikke var i huset, var alt fint. En dag fik jeg igen en intuitiv åbenbaring om, at det ikke var os, der var noget galt med, men stedet. Så fik jeg det tjekket, og jeg fik bekræftet, at den var helt gal. Hende, der rensede Julies hus, fortalte, at der havde været vold og negativitet i huset, og at Julie og hendes familie faktisk var den første familie, som boede der med kærlighed. Efter huset blev renset, skiftede energien. - Vi var flere, der kunne nikke genkendende til, at det var et helt andet hus at bo i, dagen efter det blev renset. Jeg fik igen bekræftet min evne til at mærke energier – det er ligesom, når man mærker stemningen i et rum, eller den følelse man får, når man går ind i et tomt hus og mærker efter. Er det er rart sted at være? Eller ej? Det kan lyde lidt mærkeligt for nogle, men jeg har besluttet mig for, at sådan er jeg. Det er det, jeg tror på, og jeg må være åben omkring det. Folk må tage det eller lade være. LÆS OGSÅ: Chefredaktøren: Lev efter din intuition I hverdagen bruger Julie ofte smykker med krystaller eller sten, som tiltrækker en særlig energi, og hun har lavet sin egen smykkeserie, som er baseret på netop energier. Nogle dage sker det, at hun vælger sine smykker ud fra materialets særlige egenskab, andre dage vælger hun dem, der er flotte, men ofte viser det sig, at det netop også var den specifikke stens energi, hun havde brug for. Julie mærker krystallernes kraft tydeligt, og bruger dem også for hurtigere healing. Som den gang, da hun var faldet af sin hest, og puttede en krystal i bh’en for styrke og healing. - Jeg har ikke målt og vejet effekten af det, men det handler om, hvad man selv tror på. Julie Berthelsen, 39 år, dansk/grønlandsk sangerinde. Julie blev landskendt gennem talentkonkurrencen Popstars tilbage i 2002, og siden slog hun igennem med ”Every Little Part of Me”, fra debutalbummet Home.

Læs også