Line Hofmeyer
Underholdning

Line Hoffmeyer fandt sin gynækolog på Facebook. Og så skete det, vi alle frygter

3. juni 2022
af Nicklas Erik Lagerstorf
Foto: Dan Mariegaard
”Jeg har lige gjort noget fucking pinligt, og jeg tænker, at jo flere vi er til at grine af det, jo mindre pinligt bliver det,” fortæller Line Hoffmeyer på Instagram.

Alle gør pinlige ting en gang imellem. Også kendte mennesker. Det er Line Hoffmeyer et levende bevis på i dag.

Influenceren er dog så generøs, at hun ikke holder sin tåkrummende fejl for sig selv. Nej, hun deler den med sin 90.000 følgere på Instagram, så vi alle sammen kan grine af det og føle os lidt mere normale – tak for det!

– Jeg har lige gjort noget fucking pinligt, og jeg tænker, at jo flere vi er til at grine af det, jo mindre pinligt bliver det, indleder hun en række video-stories.

Line Hoffmeyer skal nemlig have fundet sig en ny gynækolog, og det går egentlig fint. Men så bliver hun måske en smule for nysgerrig.

– Jeg finder den gynækolog i nærheden af min mor med kortest ventetid og bestiller en tid. Bagefter får jeg lyst til at vide, hvordan den gynækolog, jeg skal ind til, ser ud, forklarer hun.

Og det er her, det for alvor bliver pinligt for den gode Line Hoffmeyer.

Hun får startet sin helt nye computer op, og en kombination af en knap så samarbejdsvillig mus og nogle fumlefingre udløser pinligheden.

– Jeg går på Facebook, søger på hendes navn for at se, hvordan hun ser ud, og… jeg kommer til at tilføje hende som ven, lyder det knap så stolt fra influenceren.

Det sker vel at mærke EFTER, at Line har booket en tid hos den gynækolog, som nu har fået en venneanmodning fra hende på Facebook.

– Nu sidder der muligvis en gynækolog og tænker ”okay, den her patient tænker, at vi skal være venner, fordi jeg skal kigge op i hendes tissekone”, siger Line med en skøn portion selvironi.

Heldigvis har hun en masse dedikerede følgere, som straks kommer til undsætning og fortæller Line, at man altså godt kan annullere sådan en venneanmodning. Det var hun dog godt klar over i forvejen.

Anmodningen blev slettet, men som Line rigtigt siger, så er det altså stadig muligt for gynækologen, at hun har fået en venneanmodning fra selveste Line Hoffmeyer.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også