Underliv

Du må godt sige nej. Tag disse råd med dig, næste gang du går til gynækologen

af Kristine Enevold Villadsen 11. maj 2021
Foto: Shutterstock, Marie Hald
En god gynækologisk undersøgelse handler om tryghed og god kommunikation. Jordemoder Gry Senderovitz guider her til, hvad du som patient har ret til, når du skal undersøges.

Jordemoder Gry Senderovitz har gjort det til sin mission at gøre gynækologiske undersøgelser til en god og tryg oplevelse. 

Derfor er hun medstifter af projektet God Gynækologisk Undersøgelse, der sætter fokus på flere kvinders ubehagelige oplevelser, når de er blevet undersøgt i underlivet. 

Det er vigtigt, at du som patient ved, hvad du har ret til. Og ikke mindst ved, hvad du kan forvente af lægen eller gynækologen, der undersøger dig. 

Få de bedste råd fra Gry Senderovitz her. 

Snak sammen 

Som patient må du gerne fra start gøre klar, at du gerne vil være deltagende undervejs.

Så kan du også mærke, om fagpersonen er klar over, at det er samarbejde. 

 

Du har ret til at vide, hvad fagpersonen vil undersøge, hvordan det skal ske, og hvornår det sker. 

Gynækologiske undersøgelser

Gynækologiske undersøgelser bliver blandt andet foretaget ved behandling af fertilitetsproblemer og underlivssygdomme samt ved forebyggelse og afbrydelse af graviditet.

Det er gynækologer (speciallæger i gynækologi), alment praktiserende læger samt jordemødre, der udfører en gynækologisk undersøgelse. I nogle tilfælde vil en sygeplejerske være til stede ved undersøgelsen.

Der findes ikke nogen direkte tal på landsplan over, hvor mange der har haft en utilfredsstillende oplevelse i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, men i 2018 lavede Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der giver en indikation på problemet.

Heri kan man se, at 25 % af de kvinder, der bliver inviteret til screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft, ikke deltager, fordi de forbinder undersøgelsen med fysisk og psykisk ubehag.

På projektet God Gynækologisk Undersøgelses hjemmeside er der samlet over 150 vidnesbyrd fra kvinder, der har haft en utryg eller ubehagelig oplevelse i forbindelse med en undersøgelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

– Hvis man mærker en negativ respons på det, så kan man understrege igen, at det er vigtigt for, at du kan gennemføre undersøgelsen, siger Gry Senderovitz. 

Efter den indledende snak, kan du tage stilling til, om du har lyst til at få foretaget undersøgelsen. 

Samtykke 

Helt grundlæggende handler det om at give samtykke, og at du først kan sige ja, når du ved, hvad du siger ja til. 

Det er også det, der i sundhedsvæsenet hedder informeret samtykke.  

Hvis fagpersonen ikke tager ansvaret for, at undersøgelsen bliver lavet på baggrund af informeret samtykke, så kan du prøve selv at tage ansvar for det.  

Du har ret til at blive informeret løbende under undersøgelsen, så du hele tiden aktivt kan nå at sige: ”Ja, værsgo” eller ”Stop, vent lige”.    

Hvis du ikke er tryg ved undersøgelsen, har du altid ret til at afbryde. Derefter kan du høre, hvilke alternativer der er eller tage hjem, siger Gry Senderovitz. 

– Som fagpersonale har man pligt til at informere om alternative muligheder, hvis patienten spørger efter det, siger hun.  

Du skal respekteres 

For at du kan føle dig tryg ved en gynækologisk undersøgelse, kræver det, at sundhedspersonalet respekterer dine grænser og anerkender dine eventuelle bekymringer.  

– Hvis sundhedspersonalet kalder dig pivet, eller siger, at det ikke gør ondt, så ligger krænkelsen i den manglende anerkendelse. Så bliver man i tvivl om sin oplevelse, siger Gry Senderovitz. 

Hun forklarer, at sundhedspersonalet kan spørge: ”Er der noget særligt, jeg skal vide om dig? Er der noget, der bekymrer dig nu? Er du tryg i det her?” 

– Nogle ting kan føles ubehageligt eller gøre ondt, men det kan vi ofte bedre være i, hvis vi er trygge ved, at vi kan sige til og fra undervejs. Det er i virkeligheden meget basalt. 

 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs quickguiden til en samtykke-baseret undersøgelse her.