Underliv

”Det er på tide, at der kommer mere respekt omkring kvinders underliv”

af Emilie Søndergaard Christiansen 28. april 2021
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix, privat
Over 150 kvinder har delt deres ubehagelige oplevelser med gynækologiske undersøgelser for at sætte fokus på emnet. Vi skal blive bedre til at anerkende, at det kan være sårbart at lægge sig med benene i gynækologens bøjler, men vi skal også kigge på omfanget, siger læge og formand.

Manglende kommunikation, upassende kommentarer og lidt for rutineprægede undersøgelser er nogle af de ting, flere kvinder oplever, når de tager til en gynækologisk undersøgelse.

Mange af de kvinder møder Mette Gøttsch gennem sit arbejde som gynækologisk obstetrisk fysioterapeut på Odense Universitetshospital.

– De kvinder, der kommer til os med traumatiske oplevelser efter gynækologiske undersøgelser, føler ikke, at der er blevet lyttet til dem, og de har samtidig haft en følelse af, at der har manglet kommunikation – både verbal og nonverbal, siger hun.

En underlivsundersøgelse er en del mere kompleks end eksempelvis at få undersøgt sit knæ, da underlivet rummer både følelser, skam, nydelse, blufærdighed og seksualitet, understreger hun.

Gennem sit job hjælper Mette Gøttsch blandt andet kvinder, der døjer med smerter i underlivet.

Smerter, der både kan være forårsaget af underlivssygdomme, fødselsskader og muskelspændinger, men som også kan være smerter, der opstår, netop fordi kvinden tidligere har haft en ubehagelig eller traumatisk oplevelse i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. 

– Jeg plejer at kalde det ”tandlægeeffekten”. Kroppen spænder op i forsvar, og man får svedige håndflader, ligesom i tandlægestolen.

– Så hvis en kvinde har underlivssmerter og samtidigt spænder op i bækkenbunden, fordi hun er utryg ved den gynækologiske undersøgelse, så bliver det bare en rigtig ubehagelig oplevelse, forklarer Mette Gøttsch.

Magt-ubalance

At underlivsundersøgelser er ubehagelige og utrygge for mange kvinder, kender kultursociolog Annette Michelsen la Cour også til.

Hun har sammen med jordemødrene Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen startet projektet God Gynækologisk Undersøgelse, der skal gøre op med de problemer, der finder sted i forbindelse med flere gynækologiske undersøgelser.

God Gynækologisk Undersøgelse

Et projekt, der blev startet op i februar af jordemødrene Lea Mejdahl Petersen og Gry Senderovitz og kultursociolog Annette Michelsen la Cour.

Formålet med projektet er ”at belyse problemet med krænkelser/utryghed/overgreb i forbindelse med underlivsundersøgelser (GU) og samtidigt pege i retning af, hvordan der kan skabes gode oplevelser for alle.”

På hjemmesiden godgu.dk er der delt over 150 anonyme vidnesbyrd fra kvinder, der alle har haft en eller flere ubehagelige oplevelser i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse.

Til sidst vil de mange vidnesbyrd blive sendt videre til Sundhedsstyrelsen.

Hun understreger, at projektet på ingen måde er et forsøg på at hænge en bestemt faggruppe ud, for som Annette Michelsen la Cour selv forklarer, ville det ikke hjælpe med at løse problemerne.

For problemer, det er der. Men hvorfor flere kvinder føler, at gynækologiske undersøgelser i nogle tilfælde er utrygge og unødvendigt ubehagelige, findes der ikke et enkelt svar på, siger Annette Michelsen la Cour.

– Måske er man så vant til at tage rollen på sig som sundhedsprofessionel, at man glemmer, at der er en magt-ubalance i forholdet mellem patient og fagperson. For det er der jo.

– Patienten ligger ned, og lægen står op, lægen har det afgørende ord, og lægen har mest status af de to personer i det her rum. Og jeg vil næsten sige, at selvfølgelig går det galt indimellem. Lige så snart der er en magtulighed mellem to mennesker, så kan den blive misbrugt, siger Annette Michelsen la Cour.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der mangler retningslinjer  

"En rødglødende smerte skar gennem mit underliv. Jeg skreg af smerte, og smerten blev ved bagefter. Han reagerede, som om det var en stor overraskelse, og at det var meget mærkeligt, at jeg havde ondt."

"Jeg var i starten af tyverne hos min læge for at få en GU (gynækologisk undersøgelse, red.). Undervejs gjorde det ondt, og jeg sagde av. Hans svar var: ’Det her gør ikke ondt.’"

Sådan lyder to af vidnesbyrdene fra la Cour og jordemødrenes projekt. 

For de fleste kvinder er det en sårbar oplevelse at gå til en gynækologisk undersøgelse.

Man ligger uden tøj på underkroppen, med benene i vejret og blotter den allermest private del af sig selv for en fremmed, og det reagerer de fleste af os på, forklarer Annette Michelsen la Cour.

Derfor undrer hun sig over, at der ikke er nogen, der har kigget dybere ind i dette område før.

– Der findes ikke nogen helt klare etiske retningslinjer for, hvad der skal foregå i det her rum andet end noget lægeetisk, som man selvfølgelig skal overholde.

– Men hvordan gør man så det i en situation, som måske udvikler sig på en måde, som man ikke lige havde lært om, eller man ikke lige havde overvejet?  

Vigtigt at kigge på omfanget

For Annemette Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, har det gjort stort indtryk at læse om kvindernes ubehagelige oplevelser i de mange vidnesbyrd, der er blevet delt.

– Det er ikke noget, der bare flyver hen over hovedet. For det er jo voldsomme ting, de beskriver. Så det tager vi jo som gynækologer og selskab til efterretning. Det er helt klart noget, vi skal tage alvorligt, siger Annemette Lykkebo.

Hun anerkender, at der for nogle er et problem, men understreger samtidig, at det også er vigtigt at kigge på omfanget af problemet.

I skrivende stund har 169 kvinder delt deres historier med ubehagelige oplevelser i forbindelse med gynækologbesøg på hjemmesiden godgu.dk.

Og det er en forholdsvis lille gruppe, hvis man kigger på det store billede, påpeger Annemette Lykkebo.

– Når jeg peger på det med proportionerne på problemet, så er det, fordi der bliver lavet tusindvis af gynækologiske undersøgelser hver eneste dag.

– Alene på min afdeling her i Kolding bliver der lavet over 100 undersøgelser hver dag, så det er vigtigt at få de rigtige proportioner med på det her problem.

I øjeblikket findes der ikke nogen tal på landsplan over, hvor mange der har haft en utilfredsstillende oplevelse i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, men i 2018 lavede Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der giver en indikation på problemet.

Heri kan man se, at 25 % af de kvinder, der bliver inviteret til screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft, ikke deltager, fordi de forbinder undersøgelsen med fysisk og psykisk ubehag.

Ønsker at gøre det godt

Annemette Lykkebo er enig med Annette Michelsen la Cour i, at det er vigtigt, at der bliver kigget dybere ind i dette område, og at der kommer fokus på, at kvinderne bliver bragt i en sårbar situation, når de skal have lavet en gynækologisk undersøgelse.

Gynækologiske undersøgelser

Gynækologiske undersøgelser bliver blandt andet foretaget ved behandling af fertilitetsproblemer og underlivssygdomme samt ved forebyggelse og afbrydelse af graviditet.

Det er gynækologer (speciallæger i gynækologi), alment praktiserende læger samt jordemødre, der udfører en gynækologisk undersøgelse. I nogle tilfælde vil en sygeplejerske være til stede ved undersøgelsen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

– Det er fint, at der kommer en opmærksomhed på emnet, så vi, der laver undersøgelserne, lige bliver rusket lidt i og siger: ”Hov, husk nu at det er meget forskelligt, hvordan vi kvinder oplever det at blive undersøgt, og også hvordan vi har det med at skulle undersøges”, siger Annemette Lykkebo.

Det er samtidig også vigtigt for hende at understrege, at der ikke er nogen læger, der ønsker at skabe dårlige oplevelser for sine patienter.

– Vi går jo alle sammen på arbejde for at gøre det godt, og der er ikke nogen læger, der gør noget for at gøre nogen ondt.

Frem i lyset

For kultursociolog Annette Michelsen la Cour er det en tiltrængt diskussion at tage, hvad der overhovedet skal være på spil i forbindelse med underlivsundersøgelser.

– Skal der være så meget ubehag på spil? Nej, det behøver der ikke at være. Derfor er det også vigtigt i forhold til vores projekt God Gynækologisk Undersøgelse, at når det overhovedet eksisterer, så skyldes det, at der foregår noget, der ikke behøver at foregå, siger hun.

For som hun understreger, er det vigtigt, at man ikke gemmer kvindernes ubehagelige oplevelser væk, men at man bringer dem frem i lyset, så alle kan få øjnene op for, at der finder et problem sted.

En måde at løse de problemer, der finder sted, kan ifølge formand Annemette Lykkebo være, at man som fagperson husker at tage en snak med sin patient, inden undersøgelsen går i gang.

For selv hvis det handler om en lille gruppe med dårlige oplevelser, er det stadig vigtigt, at der sker en ændring.

– Jeg tror, at problemet er, at man glemmer at spørge kvinden: ”Hvordan har du det egentlig med at skulle undersøges?” Og det tænker jeg er den allerbedste læring, der kan komme ud af det her. At man husker at forventningsafstemme og spørge ind til patienten forud for undersøgelsen.

– For vi skal selvfølgelig gøre det så godt som muligt for alle. Og kan vi undgå, at flere kvinder får dårlige oplevelser, så skal vi selvfølgelig gøre vores til det, for det skal jo ikke blive en traumatisk oplevelse at få lavet en gynækologisk undersøgelse, siger Annemette Lykkebo.

Respekt for kvinders underliv

For gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut Mette Gøttsch er det også helt afgørende, at der kommer bedre kommunikation i fremtiden, når man tager til en gynækologisk undersøgelse.

Det er nemlig helt essentielt for, at kvinden kan slappe af i det.

Man skal som fagperson ikke blot lave den gynækologiske undersøgelse på rutinen, men fra start inddrage patienten, siger hun.

– Det er rigtig vigtigt, at man lige kigger patienten i øjnene og spørger: ”Hvordan har du det med gynækologiske undersøgelser?” Og hvis de så ser helt hvide ud i hovedet og siger, at det er de ikke glade for, så kan man tage den derfra og tage det helt stille og roligt, så patienten kan føle sig tryg i det her rum.

Mette Gøttsch understreger, at langt de fleste læger og gynækologer gør det godt, men alligevel håber hun fremover på, at kvinders underliv overordnet vil blive taget mere seriøst, og at der kommer en mærkbar ændring i forhold til gynækologiske undersøgelser.

– Det er på tide, at vi banker i bordet, og at der kommer mere respekt og fokus omkring kvinders underliv.

– Alt for mange kvinder render rundt og døjer med underlivsgener og tør ikke at tage til gynækologen, fordi de har haft en dårlig oplevelse tidligere. Så der trænger simpelthen til, at der kommer noget mere respekt på det her område.