Jul: Sjove facts om julen
Se, lyt & oplev

9 helt tilfældige og sjove facts om julen

24. november 2016
af Lindi Winkel
foto: Panthermedia
Alt det, du (måske) ikke vidste om julen - og som du kan bruge til snakken over julesulen.

Nogle gruer. Andre glæder sig – men flertallet har svært ved at komme uden om den: Julen. Og måske tænker du, at du ved alt om den. Julen.

1. Men vidste du f.eks., at datoen, den 25. december, blev lagt i kalenderen i år 300? Da blev det besluttet at fejre Jesu fødselsdag denne dag over hele den kristne verden. Da religionen, der ville fejre fødselsdag, kom her til landet, kaldte man denne fejring for jul. De fleste andre steder i verden fejrede man ’kristmesse’ – eller Christmas. Herhjemme holdt vi fast i jul, det klingede herligt bekendt, for jól var man vant til at fejre i det hedenske nord, hvor midvinteren blev markeret med betragtelige mængder sul og mjød under en fejring, man kaldte ja...jól. Nu skrev vi den 25. december, men normalt sætter vi os til bords og fylder op med sulen allerede dagen før. Det skyldes ganske simpelt, at vi her til lands har holdt fast i den gamle nordiske tidsregning, hvor den nye dag begynder ved solnedgang.

2. Men tilbage til sulen. Når vi i juletiden konsumerer mad i voldsomme mængder, er det en tusinde år gammel tradition, vi holder i hævd. Allerede før vi fejrede Jesus, fejrede vi, at halvdelen af den mørke tid var ovre – med mad. Når de gamle nordboere forestillede sig Paradis, var det et langt måltid i Valhalla, hvor sulen og mjøden aldrig slap op. Man kan sige, at vi gør, som vi plejer.

3. Mens sulen ruller ind over ganen, kigger vi på et juletræ. Og dem forbruger vi mange af. Faktisk produceres der omkring 60 millioner juletræer årligt i Europa alene. Under træet lægger vi gaver. Dem åbner vi juleaften. Det er en helt anden sag i f.eks. Grækenland, hvor julen fejres den 7. januar, og gaverne åbnes nytårsaften. De følger den ældre julianske kalender dernede. Det betyder dog ikke det helt store i datoregnskabet, for Jesu fødselsdag, mener mange teologer, er ikke den 25. december, men snarere engang i september, og nok et sted mellem år 6 og 30 e.kr. Det vil med stor sandsynlighed gøre Jesus til en jomfru. Astrologisk set i hvert fald.

4. Julen er meget andet end Jesu fødselsdag. Der er f.eks. også det med julemanden og hans rensdyr, hvor vi nok bedst husker Rudolf, ham med den røde næse, som blev opfundet af et amerikansk firma i forbindelse med en julekampagne i 1938. Man mærker virkelig historiens vingesus her. Eller ikke.

5. Det blæser mere om traditionen med at kysse under en mistelten, som menes at stamme fra den nordiske gudinde Frigg, som glemte misteltenen, da hun ellers havde fået alle levende væsner til at sværge, at de ikke ville skade hendes søn Balder. Han blev skudt med en pil af, ja...mistelten. Mere sandsynligt lyder dog historien om, at traditionen hænger sammen med nogle gamle keltiske frugtbarhedsritualer.

LÆS OGSÅ: Festligt hår: Smukke frisurer til jul og nytår

6. Vi må lige tilbage til sulen igen. Eller anden. Eller flæskestegen. Variationsmulighederne er mange her til lands. Vi serverer det ene. Eller begge. I England står menuen på kalkun. I gamle dage serverede man et grisehoved med sennep. I Tjekkiet står den på fiskesuppe, æg og karpe. I Spanien går man efter et tapas-mix efterfulgt af en eller anden art fiskesuppe, suppleret af en række fiskeretter, gerne med f.eks. babyål.

7. Vi sætter ikke mange spørgsmålstegn ved julen. Vi gør, ”som vi plejer”. Er man af den kristne slags, sætter man måske spørgsmålstegn ved nisserne. De kravler rundt i butikker og i vindueskarme i de små hjem. Og søde ser de ud. Faktisk er de husguder. Og tidligere fandtes de både i juleversionen OG som f.eks. skovnisse eller gårdnisse. De var nogle enormt stærke, små fyre, der stjal fra andre gårde for at øge rigdommen på den gård, de hørte til. Faktisk forklarede den sidste danske kvinde, der blev henrettet som heks i 1693, at hun havde fået hjælp af en nisse. Den første nisse, man har et billede af, lignede i øvrigt en lille djævel. Det er fra 1539. Man kunne altså sige, at vi fejrer Jesu fødselsdag med en masse små djævlelignende husguder. Og pyt med det. De er hyggelige. Det har de været i snart 200 år.

8. Man mener, at det var i 1836, da den danske maler Constantin Hansen afholdte et juleselskab i Rom og pyntede huset med udklippede nisser, man første gang så nissen optræde i en mere hyggelig sammenhæng. Det har en ægte nisseforsker, Charlotte S. H. Jensen, fortalt. Det var også første gang, man lod nissen komme med gaver.

LÆS OGSÅ: 4 opskrifter: Skønne drinks tl juledagene

9. Ikke alle er dog lige begejstrede for nisserne. I 2010 kunne man i Løkken i Nordjylland få en gyselig juleoplevelse. En stakkels nisse hængende i en galge. af præsten i den lokale frikirke. Mindre end lidt begejstret for nisser var han, og proklamerede: ”Du kan sammenligne det med at pynte op med naziflag. Det har vi så forbudt i vores samfund.”

Glædelig jul og held og lykke til nisserne.

Læs også